Skip to main content

 

Professor: Vi skal have mere viden om biologien bag onkogen-drevet lungekræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Lungekræft.

Tetsuya Mitsudomi

WCLC2018: For at maksimere lungekræftpatienters gavn af målrettet behandling, må vi forstå biologien bag ​​onkogen-drevet lungekræft mere detaljeret.

Sådan lød et af budskaberne fra professor på Afdeling for Lungekirurgi, Kinki Universitet, Japan, Tetsuya Mitsudomi, på WCLC’s afsluttende Plenary Session, med titlen ’Call to action – challenges ahead’ (PL03.06), onsdag den 26. september.

På sessionen forsøgte Tetsuya Mitsudomi at stille skarpt på, hvad der skal gøres i de næste 10 år for yderligere at forbedre udfaldet for patienter med onkogen-drevet lungekræft og i sidste ende at helbrede deres sygdom.

Listen over onkogener, der driver lungekræft, startede med EGFR-genet, og har nu udvidet sig til også at omfatte ALK, ROS1 og BRAF.

Overlevelsen for NSCLC-patienter med EGFR-mutationer er i høj grad forlænget siden fremkomsten af ​​EGFR-TKI-hæmmere. Ved årsskiftet af det 21. århundrede var den gennemsnitlige overlevelse hos patienter med metastatisk lungekræft omkring et år. Nu er den samlede overlevelse hos patienter med EGFR-mutation oversteget tre år, og i nogle undersøgelser er den tæt på fire år.

Resistens mod EGFR-TKI-behandling er imidlertid næsten uundgåelig, og det er ekstraordinært at se patienter, hvis sygdom er helbredt. Så selvom indførelsen af ​​lægemidlerne har været en stor fremgang i lungekræftbehandlingen, er der stadig lang vej igen, påpeger Tetsuya Mitsudomi. Først og fremmest kræver det en forståelse af biologien bag resistensmekanismerne, mener han.

Ud over de ovennævnte onkogene ’drivers’, er RET-, MET-, HER2- og NTRK1-genmutationer andre molekylære mål, som i øjeblikket er ved at blive testet i kliniske forsøg. Der undersøges også, om genændringer såsom KEAP1/Nrf1, hvis mutationer er relativt hyppige i NSCLC, kan blive et terapeutisk mål.

KRAS-genmutation i NSCLC blev fundet for næsten 40 år siden og er ofte muteret i NSCLC, især i kaukasiske patienter. Men på trods af, at KRAS-mutation er gensidigt udelukkende med andre driver-genmutationer, har strategier til behandling af denne type lungekræft været utilfredsstillende, mener Tetsuya Mitsudomi. For eksempel viste den seneste store SELECT-1-undersøgelse ikke en overlegenhed af tilsætning af selumetinib til docetaxel hos patienter med KRAS-mutation. I betragtning af størrelsen af ​​patientpopulationen er der stort behov for effektive strategier til behandling af KRAS-muteret lungekræft, herunder udvikling af ’small molecules’ og immunterapi, påpeger Tetsuya Mitsudomi.

Med hensyn til immunterapiens rolle i NSCLC med driver-genmutationer påpeger Tetsuya Mitsudomi, at det endnu ikke er klart, om mekanismen bag den effekt af carboplatin/paclitaxel/Avastin (bevacizumab) (CPB) plus Tecentriq (atezolizumab), som blev set i IMpower150-studiert, skyldes kombinationen med kemoterapi eller Avastin eller begge dele. Han påpeger dog, at studiet har genåbnet døren til immunterapi for en patientgruppe, hvor den engang var næsten lukket.