Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Vi skal have mere viden om biologien bag onkogen-drevet lungekræft

Tetsuya Mitsudomi

WCLC2018: For at maksimere lungekræftpatienters gavn af målrettet behandling, må vi forstå biologien bag ​​onkogen-drevet lungekræft mere detaljeret.

Sådan lød et af budskaberne fra professor på Afdeling for Lungekirurgi, Kinki Universitet, Japan, Tetsuya Mitsudomi, på WCLC’s afsluttende Plenary Session, med titlen ’Call to action – challenges ahead’ (PL03.06), onsdag den 26. september.

På sessionen forsøgte Tetsuya Mitsudomi at stille skarpt på, hvad der skal gøres i de næste 10 år for yderligere at forbedre udfaldet for patienter med onkogen-drevet lungekræft og i sidste ende at helbrede deres sygdom.

Listen over onkogener, der driver lungekræft, startede med EGFR-genet, og har nu udvidet sig til også at omfatte ALK, ROS1 og BRAF.

Overlevelsen for NSCLC-patienter med EGFR-mutationer er i høj grad forlænget siden fremkomsten af ​​EGFR-TKI-hæmmere. Ved årsskiftet af det 21. århundrede var den gennemsnitlige overlevelse hos patienter med metastatisk lungekræft omkring et år. Nu er den samlede overlevelse hos patienter med EGFR-mutation oversteget tre år, og i nogle undersøgelser er den tæt på fire år.

Resistens mod EGFR-TKI-behandling er imidlertid næsten uundgåelig, og det er ekstraordinært at se patienter, hvis sygdom er helbredt. Så selvom indførelsen af ​​lægemidlerne har været en stor fremgang i lungekræftbehandlingen, er der stadig lang vej igen, påpeger Tetsuya Mitsudomi. Først og fremmest kræver det en forståelse af biologien bag resistensmekanismerne, mener han.

Ud over de ovennævnte onkogene ’drivers’, er RET-, MET-, HER2- og NTRK1-genmutationer andre molekylære mål, som i øjeblikket er ved at blive testet i kliniske forsøg. Der undersøges også, om genændringer såsom KEAP1/Nrf1, hvis mutationer er relativt hyppige i NSCLC, kan blive et terapeutisk mål.

KRAS-genmutation i NSCLC blev fundet for næsten 40 år siden og er ofte muteret i NSCLC, især i kaukasiske patienter. Men på trods af, at KRAS-mutation er gensidigt udelukkende med andre driver-genmutationer, har strategier til behandling af denne type lungekræft været utilfredsstillende, mener Tetsuya Mitsudomi. For eksempel viste den seneste store SELECT-1-undersøgelse ikke en overlegenhed af tilsætning af selumetinib til docetaxel hos patienter med KRAS-mutation. I betragtning af størrelsen af ​​patientpopulationen er der stort behov for effektive strategier til behandling af KRAS-muteret lungekræft, herunder udvikling af ’small molecules’ og immunterapi, påpeger Tetsuya Mitsudomi.

Med hensyn til immunterapiens rolle i NSCLC med driver-genmutationer påpeger Tetsuya Mitsudomi, at det endnu ikke er klart, om mekanismen bag den effekt af carboplatin/paclitaxel/Avastin (bevacizumab) (CPB) plus Tecentriq (atezolizumab), som blev set i IMpower150-studiert, skyldes kombinationen med kemoterapi eller Avastin eller begge dele. Han påpeger dog, at studiet har genåbnet døren til immunterapi for en patientgruppe, hvor den engang var næsten lukket.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift