Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny behandlingsmulighed mod nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft

Andreas Røder

ASCO: Behandling med enzalutamid i tillæg til standardbehandling forbedrer overlevelsen signifikant for patienter med nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft.

Det viser foreløbige data fra fase III-studiet ENZAMET, der søndag blev fremlagt på ASCO’s Plenary Session (Abstrakt LBA2). Det giver patientgruppen en ny behandlingsmulighed, men det er fortsat uklart, hvilke patienter, der kandiderer til den nye behandling, vurderer dansk ekspert.  

Interimanalysen har vist, at efter tre år var fire ud af fem patienter i behandling med enzalutamid i live sammenlignet med 72 procent af de patienter, som blev behandlet med standardbehandling kombineret med ’de gamle’ antiandrogener, for hovedpartens vedkommende bicalutamid.

"Xtandi forlænger tiden til progression og øger overlevelsen hos patienter med nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft sammenlignet med bicalutamid. Det er rigtig positivt, at paletten af behandlinger til en patientgruppe, hvis prognose ellers har været gral, udvides. Næste – og meget vanskelige skridt – er, at blive klogere på, hvilke patienter, der kandiderer til Xtandi," siger Andreas Røder, der er læge og ph.d. ved Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet.

I ENZAMET randomiseredes 1125 patienter med nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft til enzalutamid i tillæg til standardbehandling eller én af de tre andre godkendte antiandrogene behandlinger (bicalutamid, nilutamid eller flutamid). Behandlingerne blev givet sammen med kastrationsbehandling. Knap halvdelen af patienterne modtog desuden en tidlig dosis docetaxel. 

Et gigantisk dilemma

Parallelt med ENZAMET har Xtandi været testet overfor placebo i ARCHES-studiet. Patientpopulationer i de to studier er identiske. ARCHES falder ud til fordel for patienterne i Xtandi-armen, men giver – ligesom ENZAMET – ikke svar på, hvilke patienter, der har særligt gavn af en behandling med Xtandi tidligt i forløbet.

"Med Xtandi har vi nu reelt tre tidlige behandlingsmuligheder i tillæg til standardbehandling til patienter med nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft, Xtandi, Zytiga og docetaxel. Docetaxel er standard til patienter med en høj tumorbyrde, men hvad angår Xtandi og Zytiga, er det uvist, hvilke patienter, der skal selekteres til de to præparater. Studierne rejser også dilemmaet om, hvorvidt disse behandlinger reelt skal anvendes ved diagnose, da samme præparater også er effektive senere i behandlingsforløbet, hvor der også i høj grad kan være behov for medicin, som beviseligt forlænger livet, øger livskvaliteten og mindsker smerter. Det gør hverken ENZAMET eller ARCHES os klogere på," siger  Andreas Røder og fortsætter: 

"Udvælgelse og sekventering er et gigantisk dilemma. Ikke mindst fordi vi regner med, at patienterne udvikler resistens, når de har fået præparaterne én gang. Vi står derfor i en situation, hvor vi ikke ved, om patienterne skal have det ene eller det andet præparat. Og ydermere ved vi ikke hos hvilke patienter, det er en fordel at reservere præparaterne til senere i behandlingsforløbet, hvis sygdommen progredierer."

Størst effekt ved lav byrde

596 af patienterne i ENZAMET havde en høj tumorbyrde defineret som fire eller flere metastaser (mindst én metastase uden for rygmarv eller bækken) og/eller viscerale metastaser, mens de resterende 529 patienter havde en lavere sygdomsbyrde. Resultaterne viser, at det er de patienter, der på diagnosetidspunktet havde en lav tumorbyrde, som har mest gavn af Xtandi. 90 procent af patienterne med lav tumorbyrde i Xtandi-armen var i live efter tre år sammenlignet med 82 procent i kontrolarmen. Blandt patienterne med høj tumorbyrde på diagnosetidspunktet lød tallene på henholdsvis 71 og 64 procent. Det samme mønster gør sig gældende i ARCHES.

"En nærliggende konklusion er derfor, at patienter med lav tumorbyrde på diagnosetidspunktet aktuelt bør selekteres til tidlig behandling med enten Xtandi eller Zytiga i tillæg til standardterapi, mens patienter med høj tumorbyrde er kandidater til tidlig docetaxel og Xtandi senere i forløbet. Dette rationale er baseret på subgruppeanalyser, hvorfor det ikke på nogen måde står mejslet sten," siger Martin Andreas Røder.

Han henviser til, at der aktuelt pågår flere investigator-studier, f.eks. PEACE1, som vil belyse selektion og behandlingssekvens. 

"Problemet er, at det er vanskeligt at skaffe økonomi til studier, som ikke oplagt har medicinalindustriens interesse. Jeg forudser, at det i første omgang er prisen på de forskellige lægemidler, der kommer til at diktere behandlingen," siger  Andreas Røder.

Kultur