Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Efter EU-anbefaling: Screening for prostatakræft diskuteres politisk

I september anbefalede EU-Kommissionen, at medlemslandene begynder at screene alle mænd fra 50 til 70 år for prostatakræft med PSA-test, selv om det går mod nationale anbefalinger. Nu er EU’s anbefaling i politisk proces – også i EU, fortæller kilder. 

Det gav et ekko af bekymringer blandt danske urologer, da det blev offentliggjort 26. september, at EU-kommissionen anbefaler PSA-testbaseret prostatakræftscreening efter opfordring fra deres rådgivende organ SAPEA (Science Advice for Policy by European Academies).

”I en tid hvor det er afgørende at prioritere vores sundhedsydelser, er det her forslag om PSA[-baseret] screening ufatteligt. Det er reelt umuligt at sige nej, selvom det vil medføre spild, overdiagnostik og overbehandling,” skrev Andreas Røder på Twitter efter EU-anbefalingen. Han er overlæge og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. 

SAPEA var muligvis blevet påvirket af den europæiske sammenslutning af urologer, EAU, til at lave anbefalingen. EAU har nemlig i en længere periode advokeret for, at EU-lande bør indføre, hvad de kalder risikobaseret screening for prostatakræft. Men EAU – og nu EU-Kommissionen – er i modstrid med medlemslandenes egne faggrupper, heriblandt den danske. 

”Vi har i den danske prostatagruppe, DAPROCA (Dansk Prostata Cancer Gruppe, red.), hele tiden taget et forbehold i forhold EAU’s anbefaling om risikobaseret screening for prostatacancer, da vi ikke er så imponerede over den til grundlæggende evidens, som det er tilfældet hos nogle af de meget toneangivende europæiske urologer. Vi har i den forbindelse været opmærksomme på, at der foregår en betydelig lobbyisme i forhold til EU-kommissionen, men uden at forestille os, at der skulle komme en klar EU-anbefaling - og dermed et autoritativt udsagn,” udtalte Michael Borre til Onkologisk Tidsskrift i september 2022. Han er formand for DAPROCA og professor i urologi på Aarhus Universitet.

Anbefaling er i politisk proces

Over e-mail fortæller Sundhedsstyrelsen dog, at anbefalingerne om screening fra EU er i politisk proces. Styrelsen og Sundhedsministeriet vil ikke uddybe, hvad det dækker over, men uafhængige kilder har fortalt Onkologisk Tidsskrift, at EU-Kommissionen ikke er afklaret omkring anbefalingen af prostatakræftscreening. Det diskuteres tilsyneladende stadigvæk. 

Uanset hvordan det ender i Bruxelles, vil DAPROCA fremover udelukkende vurdere den videnskabelige evidens i forhold til PSA-screening og udelade at lave anbefalinger på området, fortæller Michael Borre. Han og andre har oplevet, at DAPROCA er endt som ’prygelknabe’ i en ophedet debat, hvor faggruppens medlemmer jævnligt i pressen mødes med mere eller mindre vrede kommentarer fra patientforeningens bestyrelse. 

Gruppen har derfor lige opdateret deres seneste anbefalinger til opsporing af prostatakræft, så de ikke længere anbefaler mod PSA-screening, som de gjorde i den tidligere udgave. 

”Da netop screeningsprogrammer er et entydigt SST-anlæggende, vil vi i DAPROCA fremover forholde os til, hvem der skal og bør have målt PSA og overlade det til SST, hvem der ikke skal. Vi er i sagen kommet til at stå som prygelknabe og bolværk for SST, og jeg har derfor netop i dag tilsendt DAPROCA et udkast til en redigeret klinisk retningslinje uden anbefalinger på screeningsområdet. Det overlader vi i fremtiden trygt til SST – inklusive stillingstagen til de politiske EU-udmeldinger. Men med den entydige evidens på området er også DAPROCA’s holdning uændret,” skriver Michael Borre i en e-mail.

Medlemmer af PROPA har siden EU-anbefalingen stillet et borgerforslag om screening for prostatakræft, som flugter med EU-anbefalingen. Forslaget har omtrent 560 underskrifter ved dagsdato, men skal nå op på 50.000 inden 17. april 2023 for at blive taget op til debat i Folketinget.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.