”Vi viser, at vi med metyleret ctDNA kan vurdere behandlingens effekt langt tidligere end med den nuværende billediagnostiske metode. Det kommer patienterne til gode, idet de tidligt i forløbet kan få svar på, om behandlingen virker, og det giver os læger et praj om, hvilke patienter vi skal holde særligt øje med,” siger Louise Raunkilde.
ctDNA måler behandlingseffekt bedre end radiologisk vurdering ved tarmkræft
ESMO: Ved nydiagnosticeret metastatisk tarmkræft er ændringen af metylering i cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) en bedre markør for progressionsfri overlevelse end den første radiologiske vurdering.
Det viser resultater af et dansk studie, som præsenteres på en poster på den europæiske kræftkongres ESMO 2022 (abstract #386P).
”Vi viser, at vi med metyleret ctDNA kan vurdere behandlingens effekt langt tidligere end med den nuværende billediagnostiske metode. Det kommer patienterne til gode, idet de tidligt i forløbet kan få svar på, om behandlingen virker, og det giver os læger et praj om, hvilke patienter vi skal holde særligt øje med,” siger studiets førsteforfatter, læge og ph.d.-studerende Louise Raunkilde fra Onkologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt, Vejle.
Forudsiger behandlingsrespons
Studiet inkluderede 70 patienter med nydiagnosticeret metastatisk tyktarmskræft, som indgik i et randomiseret forsøg med FOLFOXIRI plus δ-tocotirenol eller placebo. Inden behandlingsstart fik patienterne foretaget en blodprøve, som blev analyseret for DNA-metylering. Prøven blev gentaget efter første serie kemoterapi.
Allerede efter første serie opnåede 31 procent af patienterne DNA-metyleringsrespons. Det vil sige, at blandt patienter, som havde DNA-metylering i blodet inden behandlingsstart, havde 31 procent ikke længere målbar DNA-metylering efter første serie kemoterapi.
Når DNA-metyleringen ikke længere er målbar i blodet, er det et stærkt signal om, at kemoterapien virker. Forsøget viser nemlig, at patienter med metyleringsrespons havde signifikant længere progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med patienter uden metyleringsrespons (10,1 måneder mod 7,6 måneder (p=0,02)). Det indikerer, at undersøgelse af DNA-metylering i blodet før og efter første serie kemoterapi kan forudsige behandlingsrespons.
Efterspørger bedre metode
I dag vurderes effekten af kemoterapi først otte-ni uger efter behandlingsstart ved hjælp af billeddiagnostik, men det er en usikker metode, forklarer Louise Raunkilde.
”Man måler tumorens størrelse manuelt ud fra et billede på en computer, hvilket medfører en del usikkerheder. Det giver også en usikkerhed, at det ikke altid er den samme læge, som foretager vurderingen. Både læger og patienter efterspørger en mere objektiv og sikker metode,” siger hun.
I studiet undersøgte man også, hvorvidt den første radiologiske vurdering kunne forudsige progressionsfri overlevelse. Ifølge RECIST-kriterierne havde 38 procent af patienterne radiologisk respons, svarende til minimum 30 procent tumorreduktion, ved første vurdering 8 til 9 uger efter behandlingsstart, men da man sammenlignede patienter med og uden radiologisk respons, var der ingen statistisk signifikant forskel på PFS i de to grupper. PFS var 10 måneder hos patienter med respons mod 8,3 måneder hos patienter uden respons (p=0,33).
Kan potentielt ændre praksis
Ved hjælp af metyleret ctDNA kan man dermed potentielt vurdere effekten af behandlingen allerede efter første serie kemoterapi, hvorimod man med den nuværende metode først kan vurdere behandlingseffekten to måneder efter behandlingsstart. Resultaterne bygger dog på en mindre patientpopulation og skal derfor valideres i et større studie.
”Hvis større studier bekræfter vores resultater, vil det potentielt kunne ændre praksis. Det er usikkert, om ctDNA-analyse kan stå helt alene i forhold til at vurdere behandlingseffekt. Jeg tror ikke, det er muligt helt at undgå billeddiagnostik, men ctDNA-analyse kan være et rigtig godt supplement,” siger Louise Raunkilde.