Lægeforeningen om AUH-sagen: Det er svært at blive hørt oppe i systemet

Opråb fra flere læger og henvendelser til whistleblower-ordningen om forholdene på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital ledte ikke til forandringer på afdelingen. Ifølge formanden for Lægeforeningen er det et eksempel på en stigende tendens, hvor lægefagligheden har svært ved at blive hørt.

AUH-sagen er et eksempel på, at sundhedsprofessionelle generelt kan have svært ved at blive hørt i systemet, når de råber vagt i gevær. 

Sådan lyder det fra Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

“AUH-sagen er et godt eksempel på, hvor svært det kan være som sundhedsprofessionel at sige fra over for forhold, der ikke fungerer fagligt optimalt eller som strider imod lovgivningen. Det er naturligt at råbe vagt i gevær over for forhold, der ikke kan stå på mål med fagligheden, og det er dybt frustrerende, når man oplever ikke at blive hørt,” siger hun. 

Ventetiderne er ifølge afdelingsledelsen på AUH’s Mave- og tarmkirurgiske afdeling stukket af på grund af kapacitetsproblemer med mangel på specialsygeplejersker. Og i den konkrete sag er lægerne blevet tvunget ud i en udsat rolle, lyder det fra Camilla Rathcke. 

“For mig at se ligner det, at tankegangen har været, at der ikke er et problem, hvis patienterne er ligeglade med deres rettigheder. Men i sidste ende er det patienterne, der betaler prisen for en ringe kapacitet, og læger tvinges ud i en udsat position, hvor vi som ambassadører for patienterne må hejse advarselsflag på forskellige måder, og det udfordrer det kliniske arbejde,” siger hun.

Sagen handler om Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH, som har overskredet de maksimale ventetider for behandling af mave-tarmkræft for 293 patienter i perioden januar 2022 til februar 2023. Ventetiden har i gennemsnit været 12,7 dage ud over den maksimale ventetid på to uger, og da ventetiderne var længst, var de over fem uger.

En stigende tendens

Ifølge Camilla Rathcke er der en stigende tendens til, at det er blevet sværere at få lydhørhed over for ledelser, politikere og regioner som sundhedsprofessionel. AUH-sagen er på den måde ikke en enlig svale, når det kommer til ikke at blive hørt længere oppe i systemet.

“Der er er en stigende tendens til, at det er svært at få lydhørhed for, at noget kan være vanskeligt at udføre med samme faglighed, kvalitet eller omhu, særligt når der kommer nye politiske meldinger eller besparelser på hospitalerne,” siger hun og peger på, at det derfor ikke er unikt for de kirurgiske- eller onkologiske afdelinger.

“Der er flere steder en oplevelse af – og en generel drøftelse af – at der bliver ledet opad, fremfor at der er et ledelsesfokus på den praktiske virkelighed. Budskaber fra det politiske niveau kan have en tendens til at blive den eneste overordnede rettesnor, fremfor for hvilke konsekvenser en given besparelse eller politisk målsætning reelt kan have,” siger Camilla Rathcke. 

Hun peger på, at ledelseskultur og strukturering af sundhedsvæsenet skal kigges efter i sømmene blandt andet for at sikre større lydhørhed. Der skal blandt andet være mulighed for, at et ledelseslag reelt har mulighed for at sige fra over for det politiske niveau. 

“Der oplever mange læger at blive klemt på deres ønske og forsøg på at melde sundhedsfagligt fra, men samtidig skulle varetage en ledelsesposition.”

Kræver flere forandringer end økonomi

Tendensen vil ikke blive mindre eller bedre i en fremtid med et stigende presset sundhedssystem, hvis der ikke kommer forandringer, peger lægeformanden på. 

“Der er behov for større elementer og knapper at trykke på for at holde et højt niveau, høj kvalitet og samtidig overholde patientrettighederne. Det er en større rejse og større udfordringer, der kræver flere forandringer end flere penge og opkvalificering kan klare,” siger hun. 

Derfor ser hun frem til den nynedsatte Strukturkommission, hvis ni medlemmer skal komme med et bud på et langtidsholdbart sundhedsvæsen.

“Det handler i høj grad om struktur og ledelse – og ikke kun sundhedsfagligt indhold. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til kommissionens arbejde, og jeg ser frem til, at vi bliver inddraget, så vi kan komme med sparring og input om, hvad der er sundhedsfagligt meningsfuldt,” siger Camilla Rathcke.

Det handler AUH-sagen om

I marts kunne DR afsløre, at den højtspecialiserede afdeling for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital over en længere periode har overskredet de maksimale ventetider for kolorektalcancer.

Overskridelserne er ikke blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen, og flere patienter er blevet informeret om, at de vil miste deres tid, hvis afdelingen skulle undersøge behandlingsmuligheder i udlandet - i stik mod loven.  

I alt har 293 kræftpatienter ventet for længe på en operation på afdelingen i perioden januar 2022 til februar 2023, fremgår det af en redegørelse fra Region Midtjylland. Det er primært patienter med kolorektal kræft, der er ramt, men også patienter med kræft i tyktarmen, leveren, bugspytkirtlen, spiserør eller mavesæk har været ramt af lange ventetider.

Ventetiden har i gennemsnit været 12,7 dage ud over den maksimale ventetid på to uger. Værst så det ud i januar og februar i år, hvor ventetiden var 22 dage udover den maksimale ventetid. 

Opråb fra læger

I maj 2022 advarede Peter Nerstrøm, der var overlæge på afdelingen, ifølge DR afdelingsledelsen og senere den lægefaglige direktør om de lange ventetider, som vil få betydning for patienternes videre prognose og behandlingsmuligheder. 

Derudover advarede en gruppe læger på hospitalet to gange i 2022 om situationen gennem hospitalets whistleblower-ordning, uden effekt på ventetiderne der blev ved med at sige ifølge DR.

Lægefaglige direktør, Claus Thomsen, har erkendt til DR, at de lange ventetider kan have kostet menneskeliv. Og direktør i Region Midtjylland Pernille Blach Hansen har erkendt, at der ikke blev reageret rettidigt.

Senere er det kommet frem, at alle regioner har undladt at indberette overskridelse af de maksimale ventetider på kræftområdet.

Efter sagen er kommet frem, har sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenteret en national genopretningsplan for kræftområdet, og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har meldt ud, at der laves et grundigt servicetjek af regler og indberetninger.