Proteiner i godartede tarmpolypper afslører risikoen for tarmkræft

Danske forskere har udviklet en metode til at forudsige risikoen for tarmkræft hos personer, som får fjernet godartede polypper (adenomer) i forbindelse med tarmkræftscreeningen. Ved at kortlægge adenomets samlede proteinmængde – også kaldet proteomet – kan de med stor sikkerhed forudsige, om patienten med tiden vil udvikle tarmkræft.

Det viser et nyt studie, som for nylig er udgivet i tidsskriftet Gastroenterology. 

Fundet har store både kliniske og samfundsøkonomiske perspektiver, lyder det fra forfatter på studiet José Moreira, der er professor i personlig medicin og leder af Molecular and Cellular Pharmacology på Københavns Universitets Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

”Jeg havde håbet på et positivt resultat, men jeg blev overrasket, da jeg så, hvor præcist vi kunne forudsige risikoen for tarmkræft. Hvis resultatet kan verificeres i større undersøgelser, kan det få stor klinisk og sundhedsøkonomisk betydning. Potentialet er enormt,” siger han.

José Moreira

Jose Moreira har med kolleger fra Københavns Universitet, Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital samt samarbejdspartnere fra Kina og Tyskland udviklet en metode til at analysere vævsprøvers proteom – det vil sige den totale proteinmængde i for eksempel et tarm-adenom.

Potentielt praksisændrende

Kortlægningen resulterede i cirka 5.000 proteiner, og ved hjælp af machine learning kunne forskerne identificere en række proteinmønstre, som adskiller patienter, der senere udvikler tarmkræft, fra patienter, som ikke udvikler tarmkræft. Dermed er de i stand til – ud fra adenomets proteom – at forudsige, om patienten vil udvikle tarmkræft.

”Metoden skal selvfølgelig efterprøves, men hvis resultaterne holder, vil det kunne ændre den nuværende kliniske praksis,” siger José Moreira.

Ved hjælp af metoden har de kortlagt proteomer fra 98 højrisikoadenomer. 53 af adenomerne kom fra patienter, som inden for fem år efter fjernelsen af adenomet udviklede tarmkræft eller nye højrisikoadenomer. De resterende 45 adenomer kom fra patienter, som inden for 10 år hverken havde udviklet tarmkræft eller nye højrisikoadenomer.

Han og kollegerne arbejder på et opfølgende forsøg, hvor de vil analysere et stort antal adenomer fra andre patienter og forsøge at forudsige deres risiko for tarmkræft. Der er stor interesse i at deltage i forsøget blandt både danske og udenlandske klinikere, fortæller han.

”Vores første studie er lavet på adenomer fjernet på Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital. De følger samme protokol, og patienterne har ingen andre sygdomme. Nu vil vi se, om resultaterne holder, uanset hvilket hospital prøverne kommer fra, og uanset patienternes generelle tilstand,” siger José Moreira.

Medicinsk forebyggelse

Holder resultatet, indeholder det flere kliniske perspektiver, mener professoren. José Moreira tror dog ikke, at proteomanalysen kommer til at erstatte kontrolkoloskopien, men peger på, at den kan gøre klinikere i stand til at lave en mere præcis risikostratificering af højrisikopatienter patienter.

”I dag bliver alle patienterne tilbudt en årlig kontrolkoloskopi, men hvis man ved at analysere adenomet kan forudsige, om patienten vil udvikle tarmkræft, så behøver man måske ikke indkalde alle patienter til årlige kontrolkoloskopier. Måske kan kontrollen udskydes med et år eller to, hvis patienten har lav risiko for tarmkræft,” siger han.

José Moreira forestiller sig også, at opdagelsen kan føre til bedre medicinsk forebyggelse.

”Vi ved, at aspirin (acetylsalicylsyre, red.) forebygger tarmkræft, men det er desværre forbundet med mange bivirkninger, så man kan ikke bare uden videre give behandlingen forebyggende. Men hvis vi kan udpege patienter, som er i høj risiko for at udvikle tarmkræft, kan det være grundlag for at give behandlingen,” siger José Moreira.

Desuden håber han, at viden om de proteiner, der er involveret i udvikling af tarmkræft, vil føre til mere målrettet forebyggelse.

”Vi er i gang med at undersøge de proteinmønstre, som er til stede hos patienter, som senere udvikler tarmkræft. Måske kan man hæmme nogle af de proteiner medicinsk og dermed potentielt forebygge tarmkræft,” siger Jose Moreira.

Ressourcetunge kikkertundersøgelser

Baggrunden for det nye danske studie var et ønske om at effektivisere tarmkræftscreeningen, som hvert år bliver mere og mere ressourcekrævende, i takt med at flere og flere danskere inkluderes i opfølgningsprogrammet.

I dag er tarmkræftscreeningen indrettet sådan, at alle, som får påvist blod i afføringen, bliver indkaldt til en koloskopi. Cirka halvdelen af de koloskoperede borgere får påvist og fjernet en eller flere adenomer, og disse patienter inddeles i en lav-, mellem- og en højrisikogruppe. 

Højrisikopatienter har adenomer større end to centimeter, over fem adenomer eller adenomer fjernet ved den såkaldte piecemealteknik, som resulterer i mere end ét vævsstykke. Patienter i højrisikogruppen tilbydes en kontrolkoloskopi allerede året efter den første koloskopi.

”Hvert år er der en ny årgang danskere, som kommer med i opfølgningsprogrammet og får tilbudt kontrolkoloskopier. Det kræver enormt mange ressourcer, og det er en belastning for borgerne. Derfor leder man efter metoder til at forenkle og effektivisere processen,” siger José Moreira.

Af den seneste årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase fra 2021, fremgår det, at 10,71 procent af de koloskoperede borgere fik fjernet højrisikoadenomer. Det svarer til 2.218 danskere, som allerede året efter skal koloskoperes igen.