Skip to main content

 

Behandling med GLP-1-receptoragonister koblet med lavere risiko for kræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Tarmkræft.

ASCO: Personer med diabetes og fedme, som er i behandling med GLP-1-receptoragonister som Ozempic (semaglutid), får i mindre grad overvægtsrelateret kræft sammenlignet med en tilsvarende patientgruppe, der behandles med DPP-4-hæmmere. Effekten er dog lille, men ses især ved tarmkræft – og især blandt kvinder.

Det viser et stort amerikansk registerstudie, der blev præsenteret på de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2025 (abstract #10507).

Studiet inkluderer 85.015 matchede patientpar fra 43 amerikanske sundhedssystemer, hvor hver nydiagnosticeret patient med diabetes i behandling med en GLP-1-receptoragonist blev matchet med en patient, der fik en DPP-4-hæmmer.

Alle havde type 2-diabetes og en BMI ≥30, og gennemsnitsalderen var 56,8 år i begge grupper. Den gennemsnitlige opfølgningstid var 3,8 år for GLP-1-brugere og 3,9 år for DPP-4-brugere.

Risikoen for overvægtrelateret kræft var signifikant lavere i GLP-1-gruppen med en justeret hazard ratio (HR) på 0,93 (95 procent CI: 0,88–0,98; P=0,005). Risikoen for død af alle årsager var ligeledes lavere med GLP-1-behandling: HR 0,92 (95 procent CI: 0,87–0,97; P=0,001).

Undersøgelsen viste især en tydelig beskyttende effekt mod tarmkræft. Risikoen for tyktarmskræft var 16 procent lavere og risikoen for endetarmskræft 28 procent lavere blandt patienter behandlet med GLP-1-RA sammenlignet med DPP-4.

Analyser viser også, at kvinder havde særlig gavn af GLP-1-behandling. Blandt kvinder var risikoen for overvægtsrelateret kræft 8 procent lavere (HR 0,92; 95 procent CI: 0,86–0,98; P=0,01), og risikoen for død af alle årsager var 20 procent lavere (HR 0,80; 95 procent CI: 0,74–0,86; P<0,001). Hos mænd var forskellene ikke signifikante; Her var HR for kræft 0,95 (95 procent CI: 0,86–1,05; P=0,29) og for død 1,04 (95 procent CI: 0,96–1,11; P=0,34).

De 14 kræftformer, der blev defineret som overvægtsrelaterede i studiet, omfattede blandt andet cancer i tyktarmen, endetarmen, spiserøret, mavesæk, lever, galdeveje, pancreas, nyre, endometrium, bryster (postmenopausal), ovarier, skjoldbruskkirtlen, multipelt myelom og meningeomer.

“Vores resultater antyder, at GLP-1-receptoragonister i beskedent omfang kan nedsætte risikoen for at udvikle visse kræftformer – især cancer i tyktarmen og endetarmen – og samtidig reducere dødeligheden af alle årsager,” siger studiets førsteforfatter Lucas A. Mavromatis, NYU Grossman School of Medicine, i en pressemeddelelse.

Forskerne understreger samtidig, at studiet er baseret på real-world data og ikke kan bevise kausalitet. Der er nu behov for prospektive og randomiserede studier, herunder i patienter uden diabetes, for at vurdere et muligt kræftforebyggende potentiale ved GLP-1-behandling.