Skip to main content

 

Forskere vil forbedre overlevelsen og mindske senfølger ved vulvacancer

Et landsdækkende nyt forskningssamarbejde, der bliver det største nogensinde indenfor vulvacancer, skal hjælpe kvinder med vulvacancer til bedre overlevelse og færre senfølger.

Kræft i de ydre kønsorganer – vulvacancer – er en sjælden kræftform. Men sygdommen er i stigning, især hos yngre kvinder.  Hvert år rammes omkring 120 danske kvinder af vulvacancer. Sygdommen kan enten opstå som følge af en infektion med HPV eller på grund af andre årsager som eksempelvis hudsygdommen lichen sclerosus.

Viden, om hvorfor sygdommen opstår, kan være et vigtigt værktøj til at vælge den bedste behandling. På den baggrund indleder en forskergruppe fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet et nyt forskningsprojekt, der skal se på, om to faktorer i kræftknuden kan forudsige kvindernes chancer for at overleve sygdommen. 

Den ene faktor er måling af mængden af proteinet p16, som spiller en vigtig rolle i at regulere cellernes deling. Den anden er, hvorvidt kræften er opstået på grund af en infektion med HPV eller ej.

Chancerne for at overleve vulvacancer er god, især hvis den bliver opdaget tidligt. Kvinderne risikerer imidlertid alvorlige senfølger som lymfødem, diarre, vandladningsproblemer eller sammenvoksning af skeden. Det vil derfor være af stor betydning, hvis man kan blive klogere på, hvordan hver enkelt kvinde kan behandles bedst muligt. 

Forskning i en anden kræftform, som kan skyldes HPV, nemlig hoved-halskræft, har peget på, at kræft, der skyldes en infektion med HPV muligvis er mere følsom over for strålebehandling. Hvis det viser sig også at være tilfældet for vulvacancer, kan det måske være en af vejene til en bedre behandling.

Det nye projekt bliver et landsdækkende samarbejde mellem hospitaler på tværs af Danmark. Det gør det muligt at indsamle vævsprøver fra alle de kvinder, der er opereret for vulvacancer i årene 1978-2017, i alt omkring 1.500 vævsprøver. 

I Danmark har vi særlig gode muligheder for at lave denne type undersøgelser, som følger kræftpatienter over tid, fordi alle danskere har et personnummer, som bruges overalt i samfundet, og fordi vi har højkvalitets, landsdækkende registre. Disse to ting gør samlet set, at forskere kan følge patienter over tid med langt større præcision end i resten af verden.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.