Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Klinisk professor advarer mod geografisk ulighed i molekylær cancerdiagnostik

Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.

"Personlig medicin, hvor man behandler kræft på basis af molekylære biomarkører, har de seneste år tegnet til at blive et kæmpe nybrud. Men vi må være opmærksomme på, at der er risiko for, at tilgængeligheden på nationalt plan kan blive uens," siger professor Morten Ladekarl fra Aalborg Universitetshospital.

Han er netop hjemkommet fra årets amerikanske kræftkongres for onkologi, ASCO i Chicago, hvor personlig medicin og molekylære biomarkører i forhold til en række kræftsygdomme også i år var et af de dominerende temaer. 

”Nogle af de store sygehuse har været hurtige til at se lyset og har været med fra begyndelsen indenfor molekylær cancerdiagnostik. Men andre har været mere afventende. Jeg mener, det er vigtigt for patienterne i hele landet, at vi får alle centrale afdelinger med," siger han. 

Professoren efterlyser ikke mindst flere ressourcer til arbejdet i klinikkerne, hvis Danmark skal løfte den opgave, som det er at omstille sig til en moderne medicinsk kræftbehandling, der i stigende grad vil komme til at tage sit udgangspunkt i den molekylære kræftform, som patienterne lider af og ikke så meget i den traditionelle organdefinerede kræftsygdom: 

”Vi har fået en god national plan for personlig medicin. Der er fra politisk side tilført mange midler til at opbygge den centrale infrastruktur ligesom store fonde har doneret penge til bl.a. molekylære analyser. Men der mangler nogle steder ressourcer på afdelingerne til implementering og den direkte patientbehandling, som er nødvendig, hvis vi skal løfte den her opgave”. 

Morten Ladekarl påpeger, at der endnu ikke er videnskabeligt beviste markante overlevelsesgevinster ved behandling baseret alene på molekylær screening og målrettet medicin på tværs af kræftdiagnoser, men at de mest lovende behandlingsresultater indtil videre primært findes i små subgrupper af sygdomme: 

”Jeg vurderer at, medicinsk cancerbehandling - også for de store sygdomsgrupper - på længere sigt vil blive rettet mod genomiske ændringer i canceren, og der bliver de næste fem-10 år behov for uddannelse og efteruddannelse af læger og andet personale, som kan tolke de genomiske analyser, føre samtaler med patienterne om DNA-testene og indføre og varetage nye behandlinger med anderledes bivirkninger og logistik," siger han og fortsætter:

"Vi har for nylig etableret en national MDT-konference omkring genomiske undersøgelser og målrettet eksperimentel kræftbehandling. Det er en god start, og der er stor velvilje fra alle sider. Men i et så økonomisk presset sundhedsvæsen som vi har i dag, er det naturligvis svært at få ressourcer til nye tiltag ud på afdelingerne,” siger Morten Ladekarl.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift