Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Screeninger afgørende for kræftkampen

ESMO 2016: Flere studier på ESMO 2016 i København giver alternative bud på, hvordan man forbedrer deltagelsen i screeningsprogrammer.

Tidlig diagnose af kræft er forbundet med bedre overlevelse, men desværre har selv gratis screeningsprogrammer svært ved at lokke folk til.

Et ny undersøgelse i Frankrig, EDIFICE, af lægers og patienters opfattelse af screeninger viser, at de skaber tryghed, men faktisk større tryghed hos læger end hos patienter.

"Generelt giver screeninger mere tryghed end bekymringer. De officielle retningslinjer for kolorektal- og brystkræftscreening er et godt udgangspunkt for praktiserende lægers medicinske praksis. De mest udbredte screeningsprogrammer gør det muligt for læger at give objektive råd uanset patienters holdninger. I mangel af retningslinjer for prostatakræft er lægernes råd baseret på deres tillid til screeningen. Tryghed ved screeningen viste sig at have en positiv indvirkning på befolkningens mødefrekvens," siger Professor J-F Morere, der står bag den franske undersøgelse.

I Australien har forskere ved University of South Australia undersøgt en patientcentreret tilgang til at forbedre screeningsfrekvensen.

"Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvad der fremmede og forhindrede folk i at deltage kræftscreening og hvordan screeningdeltagelse kan forbedres," fortæller dr. Amanda Bobridge.

"En overvældende procentdel af de adspurgte i vores spørgeskemaer ville støtte en kombineret kræftscreenings service, hvor man kunne blive screenet for flere kræftsygdomme. En "one-stop kræftscreening shop" har potentiale til at løse barrierer for screening (såsom tidspres), forbedre mødefrekvensen og maksimere udnyttelsen af de økonomiske ressourcer."

Bedre opsporing og behandling af kræft har ført til en betydelig stigning i antallet af langvarige kræftoverlevende, men mange af dem har risiko for en anden cancer.

Et andet fransk studie af Marc Bendiane har undersøgt, hvor godt kvindelige kræftoverlevende efter fem år var informeret om kræftscreening.

"Der er behov for kampagner  for at øge bevidstheden blandt patienter og læger om vigtigheden af at screene patienter for anden kræft, som ikke er en gentagelse af den første," siger han.

Undersøgelse viste en underudnyttelse af mammografiscreening hos de kræftoverlevende, der ikke havde brystkræft, sammenlignet med kvinder i den almindelige befolkning (78 procent vs. 87 procent). Undersøgelsen konkluderer, det er nødvendigt at øge bevidstheden blandt kræftoverlevende og læger om risikoen for sekundære kræftformer.

"Screening for brystkræft er den vigtigste faktor for livskvaliteten hos kræftpatienter efter operation. Screening mindsker risikoen for lymfeknuder i armhulen, at man undgår lymfeknude dissektion og dermed den mest bekymrende følgesygdomme af cancer kirurgi: Lymphedema i armen. Vi ved, at screening for brystkræft kan gøres mere personaliseret i denne tid med genetik, men ved at øge bevidstheden og overholdelse af mammografiscreening, kan vi bedre identificere højrisikopatienter, som har brug for mere specifik overvågning," siger professor Virgilio Sacchini fra Universitet i Milan.

Endnu en fransk undersøgelse har vurderet rygeres intentioner om at deltage i en hypotetisk lungekræftscreening. Både nuværende og tidligere cigaretrygere blev bedt om at fortælle, hvilke faktorer der ville få dem til at deltage i et lungekræftscreeningsprogram. Undersøgelsens forfattere konkluderer, at muligheden for at deltage i lungekræftscreeningsprogram er en kompleks beslutning, hvor faktorer varierer mellem nuværende og tidligere rygere. Blandt de nuværende rygere blev deltagelse i en screening stærkt forbundet med et ønske om at stoppe med at ryge.

Samlet set viser undersøgelserne, at screeningsprogrammer stadig kan forbedres, men at de er vigtige for kræftforebyggelsen.

 

"Undersøgelserne, der bliver præsenteret på ESMO 2016, bør få læger og patienter til at reagere på de nationale screeningsprogrammer. Screeninger kan hjælpe med at diagnosticere kræft på et tidligt tidspunkt, inden der optræder symptomer. Når kræft bliver fundet tidligt kan det være nemmere at behandle eller helbrede. I denne særlige periode med ekstrem evaluering af cost-benefit-overvejelser er screening stadig den bedste investering for vores befolkningers helbred," pointerer professor Sacchini.

screening, ESMO2016

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.