ESMO 2016: Flere studier på ESMO 2016 i København giver alternative bud på, hvordan man forbedrer deltagelsen i screeningsprogrammer.

Tidlig diagnose af kræft er forbundet med bedre overlevelse, men desværre har selv gratis screeningsprogrammer svært ved at lokke folk til.

Et ny undersøgelse i Frankrig, EDIFICE, af lægers og patienters opfattelse af screeninger viser, at de skaber tryghed, men faktisk større tryghed hos læger end hos patienter.

"Generelt giver screeninger mere tryghed end bekymringer. De officielle retningslinjer for kolorektal- og brystkræftscreening er et godt udgangspunkt for praktiserende lægers medicinske praksis. De mest udbredte screeningsprogrammer gør det muligt for læger at give objektive råd uanset patienters holdninger. I mangel af retningslinjer for prostatakræft er lægernes råd baseret på deres tillid til screeningen. Tryghed ved screeningen viste sig at have en positiv indvirkning på befolkningens mødefrekvens," siger Professor J-F Morere, der står bag den franske undersøgelse.

I Australien har forskere ved University of South Australia undersøgt en patientcentreret tilgang til at forbedre screeningsfrekvensen.

"Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvad der fremmede og forhindrede folk i at deltage kræftscreening og hvordan screeningdeltagelse kan forbedres," fortæller dr. Amanda Bobridge.

"En overvældende procentdel af de adspurgte i vores spørgeskemaer ville støtte en kombineret kræftscreenings service, hvor man kunne blive screenet for flere kræftsygdomme. En "one-stop kræftscreening shop" har potentiale til at løse barrierer for screening (såsom tidspres), forbedre mødefrekvensen og maksimere udnyttelsen af de økonomiske ressourcer."

Bedre opsporing og behandling af kræft har ført til en betydelig stigning i antallet af langvarige kræftoverlevende, men mange af dem har risiko for en anden cancer.

Et andet fransk studie af Marc Bendiane har undersøgt, hvor godt kvindelige kræftoverlevende efter fem år var informeret om kræftscreening.

"Der er behov for kampagner  for at øge bevidstheden blandt patienter og læger om vigtigheden af at screene patienter for anden kræft, som ikke er en gentagelse af den første," siger han.

Undersøgelse viste en underudnyttelse af mammografiscreening hos de kræftoverlevende, der ikke havde brystkræft, sammenlignet med kvinder i den almindelige befolkning (78 procent vs. 87 procent). Undersøgelsen konkluderer, det er nødvendigt at øge bevidstheden blandt kræftoverlevende og læger om risikoen for sekundære kræftformer.

"Screening for brystkræft er den vigtigste faktor for livskvaliteten hos kræftpatienter efter operation. Screening mindsker risikoen for lymfeknuder i armhulen, at man undgår lymfeknude dissektion og dermed den mest bekymrende følgesygdomme af cancer kirurgi: Lymphedema i armen. Vi ved, at screening for brystkræft kan gøres mere personaliseret i denne tid med genetik, men ved at øge bevidstheden og overholdelse af mammografiscreening, kan vi bedre identificere højrisikopatienter, som har brug for mere specifik overvågning," siger professor Virgilio Sacchini fra Universitet i Milan.

Endnu en fransk undersøgelse har vurderet rygeres intentioner om at deltage i en hypotetisk lungekræftscreening. Både nuværende og tidligere cigaretrygere blev bedt om at fortælle, hvilke faktorer der ville få dem til at deltage i et lungekræftscreeningsprogram. Undersøgelsens forfattere konkluderer, at muligheden for at deltage i lungekræftscreeningsprogram er en kompleks beslutning, hvor faktorer varierer mellem nuværende og tidligere rygere. Blandt de nuværende rygere blev deltagelse i en screening stærkt forbundet med et ønske om at stoppe med at ryge.

Samlet set viser undersøgelserne, at screeningsprogrammer stadig kan forbedres, men at de er vigtige for kræftforebyggelsen.

 

"Undersøgelserne, der bliver præsenteret på ESMO 2016, bør få læger og patienter til at reagere på de nationale screeningsprogrammer. Screeninger kan hjælpe med at diagnosticere kræft på et tidligt tidspunkt, inden der optræder symptomer. Når kræft bliver fundet tidligt kan det være nemmere at behandle eller helbrede. I denne særlige periode med ekstrem evaluering af cost-benefit-overvejelser er screening stadig den bedste investering for vores befolkningers helbred," pointerer professor Sacchini.