Studie med overraskende konklusion: Kræftdiagnose kan give socialt udsatte mere stabilitet i livet
Udredningen af kræft hos socialt udsatte er langvarig og kaotisk, viser nyt forskningsprojekt. Undersøgelsen peger også på, at en kræftdiagnose kan give en midlertidig stabilitet hos mennesker, der lever under svære livsbetingelser.
Projektet er gennemført i regi af COMPAS – Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft og er finansieret af Kræftens Bekæmpelse. I studiet, som er publiceret i SSM – Qualitative Research in Health, har forskerne interviewet socialt udsatte mennesker. Formålet med projektet har været at undersøge, hvordan dét at leve under svære livsbetingelser former oplevelsen og håndteringen af en kræftsygdom.
Kendetegnende for de interviewede er, at de lever under svære livsbetingelser, som hjemløshed, rusmiddelbrug, fysisk og psykisk sygdom, ensomhed og andre former for social udsathed. Derudover har alle de medvirkende været alvorligt syge, allerede inden de fik kræft.
Ud over kræft har de i gennemsnit mere end fem sygdomme og helbredsproblemer, såsom KOL, nyresvigt, forhøjet blodtryk, HIV, angst, depression og skizofreni.
Undersøgelsen viser, at udredningen af kræftsygdommen hos alle de interviewede mennesker har været et langvarigt og kaotisk forløb, fordi den ofte er foregået samtidig med et massivt brug af stoffer og/eller alkohol, og fordi de interviewede lider af andre sygdomme i forvejen. Symptomerne på kræftsygdommen går ofte ubemærket hen, fordi de overlapper med de symptomer, som de interviewede mærker som følge af andre sygdomme, fortæller seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed Pia Vivian Pedersen.
"Interviewpersonerne har haft svært ved at skelne de enkelte sygdomme fra hinanden. Samtidig har de brugt alkohol og stoffer til at udskyde, dulme eller selvbehandle symptomer og smerter, hvilket har betydet, at kræftsygdommen er blevet overset eller ignoreret, og derfor har kunnet udvikle sig til mere alvorlige stadier,” siger Pia Vivian Pedersen på SDU’s hjemmeside.
Studiet viser desuden, at når de interviewede endelig når frem til en kræftbehandling, er nogle af dem for syge af andre sygdomme til at modtage behandling. Andre fravælger selv behandling, fordi et langt og krævende behandlingsforløb tærer for meget på kræfterne, og samtidig gør det svært at skaffe stoffer og opretholde livet i hjemløshed eller på et herberg.
Kræftdiagnose giver midlertidig stabilitet
Studiet finder, at en kræftdiagnose for nogle socialt udsatte er med til at gøre tilværelsen mere stabil. Det gælder for eksempel i forhold til økonomi, fordi nogle af de interviewede i forbindelse med kræftdiagnosen tildeles førtidspension. Der er også en højere grad af boligmæssig stabilitet, fordi nogle af dem, som bor på gaden eller på herberger, umiddelbart efter kræftdiagnosen får tildelt en lejlighed af kommunen.
Nogle får også som følge af kræftdiagnosen, og fordi deres helbred forværres så hurtigt, adgang til sociale og sundhedsmæssige indsatser, som de ikke tidligere har haft adgang til. Endelig medfører kræftdiagnosen også for nogle, at de midlertidigt reducerer deres brug af rusmidler.
”Det er måske ikke kræftsygdommen i sig selv, der gør, at de for eksempel får tildelt en lejlighed eller kommer i en særlig social indsats, men snarere dét, at kræft er velkendt i den brede befolkning og anerkendt som et muligt dødsmærke, Dét åbner nogle døre i for eksempel det kommunale system, som tidligere har været lukket for de her mennesker,” siger Pia Vivian Pedersen.
Studiet viser dog, at stabiliteten ikke varer ved. Efterhånden som tiden gik i forskningsprojektet, blev de interviewede overvældet både fysisk og psykisk af deres svækkede helbred, som hurtigt forværredes. For nogles vedkommende tog afhængigheden af stoffer og alkohol til, mens andre mistede deres lejlighed igen.
Ifølge Pia Vivian Pedersen er en vigtig pointe, at kræftsygdommen ikke kan ses eller forstås særskilt fra anden sygdom og fra den sociale kontekst, den foregår i.
”De mange sundhedsmæssige og sociale forhold sameksisterer ikke bare. De interagerer og påvirker hinanden negativt, og dét samspil er man nødt til at tage højde for, når man diagnosticerer og behandler socialt udsatte mennesker. Men samtidig er det et samspil, der er svært foreneligt med et højt specialiseret sundhedsvæsen og et standardiseret kræftpakkeforløb, hvor patienten forventes at være proaktiv, mærke og reagere rettidigt på sygdomssymptomer, møde op til undersøgelser osv. Det er krav og forventninger, som mange socialt udsatte mennesker har svært ved at leve op til,” siger Pia Vivian Pedersen.