Skip to main content

 


"Vi ved, at immunsystemet spiller en afgørende rolle i, om kræftceller vokser, men vi mangler stadig grundlæggende viden om, hvorfor nogle mennesker synes beskyttede," siger Trine Mogensen.

Dansk professor får stor bevilling til at undersøge antistoffers indflydelse på kræftudvikling

Professor Trine Mogensen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og Institut for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital har modtaget en bevilling 17 millioner kroner som en del af en Cancer Grand Challenges-bevilling på 25 millioner dollars til det internationale forskerhold ATLAS.

ATLAS-forskerne vil undersøge, hvordan antistoffer påvirker kræftudvikling. Ved at analysere blodprøver fra hundredårige, højt eksponerede personer, der forbliver kræftfri, og tvillingepar, hvor kun den ene har udviklet kræft, håber holdet at afdække, hvorfor nogle mennesker synes at være naturligt beskyttede mod kræft.

Projektet har potentiale til at ændre den måde, vi tænker på immunovervågning i forbindelse med tumordannelse og sigter mod at afdække nye tumorantigener og autoantistofmedierede immunfejl, der muliggør kræftudvikling.

"Vi ved, at immunsystemet spiller en afgørende rolle i, om kræftceller vokser, men vi mangler stadig grundlæggende viden om, hvorfor nogle mennesker synes beskyttede," siger Trine Mogensen i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af avanceret antistofprofilering vil ATLAS opbygge et globalt 'Cancer Antibody Atlas' for at identificere nye biomarkører og mekanismer, der kan transformere kræftforebyggelse og -behandling.

ATLAS er et af blot fem projekter, som er udvalgt ud af 227 ansøgninger på verdensplan. Udover de danske forskere deltager forskere fra Sverige, Frankrig, England og USA.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.