Onkologerne brød ud i klapsalver under præsentationen af KEYNOTE-905

ESMO: Der lød klapsalver og hujen fra salen, da EFS- og OS-resultaterne fra KEYNOTE-905 blev præsenteret ved ESMO-kongressen i Berlin. Perioperativ behandling med Padcev (enfortumab vedotin) og Keytruda (pembrolizumab) medfører markant forbedret EFS og OS hos patienter med muskelinvasiv blærekræft. Overlæge Andreas Carus forventer, at behandlingen bliver ny standard og håber på en hurtig proces gennem EMA og Medicinrådet.

“Jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke bliver standardbehandling. Den ligger meget til højrebenet,” siger Andreas Carus, overlæge på Aalborg Universitetshospital, efter at have gennemgået resultaterne af KEYNOTE-905. Studiet blev præsenteret under Presidential Symposium på europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025 (abstract #LBA2).

Studiets patientgruppe har brug for effektiv behandling, forklarer han. De har muskelinvasiv blærekræft og tåler ikke behandling med cisplatin. Derfor er behandlingsmulighederne begrænsede på nuværende tidspunkt. 

Men kombinationen af enfortumab vedotin (EV) og pembrolizumab (pembro) ser i fase III-studiet ud til at have bemærkelsesværdig stor effekt på eventfri overlevelse (EFS), samlet overlevelse (OS) og patologisk komplet respons (pCR). Andreas Carus mener derfor, at det er åbenlyst, at behandlingen kan ende som ny standard og burde stryge igennem Medicinrådet. 

Halvering af risikoen for død

I alt blev 344 patienter randomiseret – 170 til EV + pembro og 174 til kontrolgruppen (radikal cystektomi + bækkenlymfeknudedissektion). Over 80 procent af deltagerne var cisplatin-uegnede. De fleste patienter gennemførte kirurgien som planlagt (87,6 procent i interventionen og 89,7 procent i kontrolgruppen).

I interventionen fik patienterne først 3 serier neoadjuverende EV + pembro før operationen og fortsatte herefter med 6 serier EV og 14 serier pembro efter operationen. Og resultaterne taler sit tydelige sprog:

Median EFS var ikke nået i EV + pembro-gruppen mod 15,7 måneder i kontrolgruppen. Det svarer til en 60 procents reduktion i risikoen for sygdomsprogression eller død (HR 0,40; 95% CI 0,28–0,57; p<0,001).

Median OS var heller ikke nået i EV + pembro-gruppen mod 41,7 måneder i kontrolgruppen. Risikoen for død blev halveret (HR 0,50; 95% CI 0,33–0,74; p<0,001).

Der blev også observeret en markant pCR-forskel. 57,1 procent af patienterne i EV + pembro-gruppen havde fuldstændig tumorregression ved operationen mod blot 8,6 procent i kontrolgruppen (en forskel på 48,3 procentpoint; 95% CI 39,5–56,5; p<0,001).

"Resultatet viser tydeligt, at behandlingen har en betydelig effekt i en patientgruppe, hvor prognosen ellers er dårlig," siger Andreas Carus.

Patientgruppen mangler behandling i Danmark

I en dansk sammenhæng ser Andreas Carus behandlingens gode resultater som en åbenlys lejlighed til at ændre klinisk praksis og gøre det til standard. Behandlingen kan tages direkte fra studiet og overføres i praksis.

“Patientgruppen er der allerede og har et stort behov for behandling," siger Andreas Carus og fortsætter:

“Der er en kæmpe forskel i EFS. I onkologisk sammenhæng vil man normalt kunne håbe på 5 til 7 procent. Så det bliver rigtig spændende at se, hvor store de her forskelle så faktisk bliver i dansk praksis,” siger Andreas Carus.

Patienterne, der fik kombinationsbehandling, oplevede dog flere alvorlige bivirkninger. I interventionsgruppen oplevede 100 procent af patienterne bivirkninger, hvoraf 71 procent var alvorlige, sammenlignet med 65 procent i kontrolgruppen, hvor 41 procent var alvorlige.

Men det er ikke en stor udfordring, mener Andreas Carus. Det er primært bivirkninger relateret til huden, som danske læger vil være bekendte med og opmærksomme på, da behandlingen allerede bruges som standard til metastatisk blærekræft.

Derudover mener han, at det er en acceptabel pris at betale for en så effektiv behandling.

“De har taget en behandling, der allerede er velkendt, og får så vilde responsrater ud af det. Det virker til at være plug and play. Og det giver håb om, at man potentielt kan helbrede flere af patienterne,” siger han.

Operation kan måske undværes

Selv om KEYNOTE-905 var designet som et kirurgisk baseret studie, rejser resultaterne et interessant perspektiv for fremtiden, mener overlægen fra Aalborg Universitetshospital.

“På længere sigt kan det blive relevant at diskutere en blærebesparende strategi på baggrund af resultaterne i studiet,” siger Andreas Carus.

Når over halvdelen af patienterne (57,1 procent) opnår patologisk komplet respons (pCR) efter den neoadjuverende behandling med enfortumab vedotin og pembrolizumab, opstår spørgsmålet, om nogle patienter potentielt kan undgå cystektomi.

Ideen er, at hvis patienter opnår fuldstændig respons før operationen, og biomarkører som ctDNA ikke viser aktiv sygdom, kan man overveje et blæresparende forløb, hvor patienterne nøje overvåges med billeddiagnostik og biomarkører i stedet for straks at gennemgå cystektomi.

Andreas Carus forklarer, at der netop er fokus på dette i forskningen, og at det var et fokusområde på ESMO-kongressen. Det lægger op til mange spændende diskussioner på tværs af kræftafdelingerne i Danmark og udlandet i en ikke alt for fjern fremtid, mener han.