Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Verzenios forbedrer PFS hos patienter med HR+ HER2-negativ avanceret brystkræft

ASCO:  Kombinationen af Verzenios (abemaciclib) og fulvestrant forlænger den progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med hormonreceptor-positiv (HR+), HER2-negativ avanceret brystkræft, der tidligere er progredieret på behandling med CDK4/6-hæmmer og endokrin terapi.

Det viser nye resultater fra fase III-studiet postMONARCH (abstract #LBA1001), der blev præsenteret på det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årsmøde 2024.

PostMONARCH inkluderede 368 patienter, som blev randomiseret til enten abemaciclib (n=182) eller placebo (n=186) i kombination med fulvestrant. Patienterne havde tidligere fået en CDK4/6-hæmmer og en aromatase-hæmmer (AI) som initial behandling mod avanceret brystkræft eller oplevet tilbagefald efter adjuverende CDK4/6-hæmmer og endokrin terapi for tidlig brystkræft.

Studiets primære endepunkt var investigatorvurderet PFS.

Resultaterne viste en signifikant forbedring af PFS med abemaciclib og fulvestrant sammenlignet med placebo og fulvestrant.

Ved interim analysen opnåede studiet de forudbestemte kriterier for signifikant forbedret PFS med en hazard ratio (HR) på 0,66 (95% CI 0,48-0,91; p=0,01).

Ved den primære analyse var HR 0,73 (95% CI 0,57-0,95), og PFS-raterne ved seks måneder var 50 procent i abemaciclib-armen mod 37 procent i placebo-armen.

En konsistent effekt blev observeret på tværs af kliniske og genomiske subgrupper, inklusive patienter med ESR1- eller PIK3CA-mutationer.

Den objektive responsrate (ORR) var også forbedret med abemaciclib (17 procent) sammenlignet med placebo (7 procent) hos patienter med målbar sygdom.

PFS vurderet ved en blindet uafhængig central gennemgang (BICR) viste også forbedring med en HR på 0,55 (95% CI 0,39-0,77).

De samlede overlevelsesdata (OS) er fortsat umodne (med en hændelsesrate på 20,9 procent). Sikkerhedsprofilen for abemaciclib var sammenlignelig med sikkerhedsprofilen  i tidligere studier.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.