"Generelt er det for dårligt, at vi ikke er kommet længere med initiativerne på kræftområdet endnu. Det går ud over borgernes tillid til sundhedsvæsenet – og ikke mindst sundhedspersonalets,” siger Jes Søgaard.
Sundhedsøkonom revser nye kræftinitiativer
De nye initiativer, som regeringen har søsat for at genoprette kræftområdet, er for langsommelige og ser pænere ud på papiret, end de er i virkeligheden. Sådan lyder kritikken fra sundhedsøkonom Jes Søgaard, som mener, at der mangler konkrete tiltag.
I kølvandet på kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital har regeringen præsenteret en række nye initiativer, der skal genskabe tilliden og løfte kræftbehandlingen – heriblandt en ny Genopretningsplan, en Sundhedspakke og en gennemgang af kræftområdet i regionerne.
Men flere af initiativerne er dog ukonkrete, og det er bekymrende, mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
”Vi har ikke set noget konkret fra regeringen endnu eller fået mere viden om, hvad de enkelte initiativer i planerne går ud på. Generelt er det for dårligt, at vi ikke er kommet længere med initiativerne på kræftområdet endnu. Det går ud over borgernes tillid til sundhedsvæsenet – og ikke mindst sundhedspersonalets,” siger han.
Senest har alle fem regioner netop afleveret deres gennemgang af kræftområdet, hvilket var et af de initiativer, som regeringen satte i gang som en del af genopretningsplanen. Der er dog ikke sat nogen dato på, hvornår eller hvordan regeringen vil bruge rapporterne.
Til Onkologisk Tidsskrift oplyser Sundhedsstyrelsen, at ”der dog er behov for en nærmere gennemlæsning af materialet, før det er muligt at vurdere, om der er identificeret lignende udfordringer, som kom frem med sagen på Mave-tarmkirurgisk Afdeling, AUH".
Det sædvanlige politiske spil
I genopretningsplanen blev der blandt andet oprettet en politisk taskforce, som i Sundhedspolitisk Tidsskrift er blevet kritiseret af to sundhedsordfører for at være en papirtiger uden egentlig handlingskraft. Derudover er der i Sundhedspakken oprettet en ny ‘Specialenhed for behandling af livstruende sygdomme’, som skal monitorere kapacitetsudfordringer.
En opgave, som tilsyneladende allerede varetages af Sundhedsstyrelsens nuværende ”Taskforce for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet”, hvor repræsentanter fra regioner og hospitaler monitorere kræftområdet.
Men ifølge Jes Søgaard mangler der ikke flere udvalg, der kan arbejde med organisering og faglig udvikling af kræftområdet. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at genopretningsplanen og sundhedspakken var sundhedsminister Sophie Løhdes (V) behov for at komme med en politisk reaktion, da kræftsagen fra Aarhus kom frem.
”Det her er det sædvanlige spil, som kører, når der kommer en ny kræftsag frem: Skiftende ministre bliver overraskede og føler sig kaldet til at gøre noget. De beder regionerne tage initiativ som de ansvarlige for hospitalerne, men regionerne svarer, at det ikke kan lade sig gøre,” siger Jes Søgaard.
Samtidig mener han, at regeringen har travlt, hvis den skal nå at se resultater af alle de initiativer, som den har igangsat på kræftområdet: Udover de konkrete initiativer i Genopretningsplanen og Sundhedspakken lover regeringen også som en del af Sundhedspakken, at den vil sætte gang i udarbejdelsen af Kræftplan V, hvilket vil ske i 2024.
”Man kan spørge sig selv, om regeringen kan nå det hele, inden der er valg næste gang. Hvis ikke, så vil oppositionen helt sikkert beskylde dem for ikke at have nået målene.”
Sænk forventningerne
I en tid, hvor sundhedsvæsenet både mangler penge og arbejdskraft – og hvor penge i sig selv heller ikke løser manglen på kvalificeret arbejdskraft – kan det være svært at se, hvor man skal sætte ind for at få politisk succes på kræftområdet. Men Jes Søgaard mener, at man er nødt til at sænke forventningerne.
”De almindelige danskere er ikke dumme og kan godt se, hvordan situationen forholder sig. De bliver frustrerede, hvis forventningerne til forbedringer ikke bliver indfriet. Derfor er det bedre at berolige befolkningen med, at man er i gang med arbejdet, men at man er nødt til at have realistiske forestillinger om fremskridt,” siger Jes Søgaard.
”Alternativt skal regeringen i gang med at genoplive tanken om de lønpuljer, som alle tre regeringspartier snakkede om under valgkampen. De vil kunne bruges til at hæve lønnen for blandt andet sygeplejersker, SOSU’er og jordemødre, som det er svært at fastholde i sundhedsvæsenet. Men det er en svær balancegang, om pengene i så fald skal gives til sundhedspersonale, for andre faggrupper har også behov for dem.”