Medicinrådet har aldrig brugt alvorlighedsprincippet til at anbefale ny medicin mod solide kræftformer

Medicinrådet har mulighed for at gøre en undtagelse og anbefale ny kræftmedicin, som ellers ville være afvist, hvis altså rådet vurderer, at sygdommens karakter og konsekvenser er tilpas alvorlige. Medicinrådet har dog aldrig anvendt princippet inden for kræft med solide tumorer.

Alvorlighedsprincippet åbner for, at Medicinrådet kan:

• acceptere udgifter ved ibrugtagning et nyt lægemiddel, som ifølge Amgros’ vurdering bliver dyrere end, hvad rådet almindeligvis vil anbefale.
• anbefale et nyt lægemiddel, hvis evidensgrundlag ikke er tilstrækkeligt til, at rådet almindeligvis vil anbefale det.

Alvorlighedsprincippet er ikke underlagt bestemte kriterier, men følger en intuitiv helhedsvurdering ud fra sundhedsfilosofiske argumenter om retfærdig brug og fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer, hvor sygdommens alvorlighed og patientgruppens egne ressourcer tages med i betragtningen. For eksempel hvis en væsentlig andel børn og unge rammes af sygdommen.

Alvorlighedsprincippet handler altså ikke længere om maksimal sundhed for pengene, men rettere om retfærdighedsfølelse.

VIVE skriver i en rapport fra 2021 om avancerede terapier, at:

”Den brede definition (af alvorlighedsprincippet, red.) giver mulighed for stor fortolkningsfleksibilitet i rådets beslutningsprocesser.”

Siden etableringen af Medicinrådet i 2017 har rådet kun brugt alvorlighedsprincippet to gange mod kræft, og det er ved anbefalingen af nye lægemidler rettet mod leukæmi, som blandt andet rammer børn. De ville være blevet afvist i første omgang uden alvorlighedsprincippet.

Onkologisk Tidsskrift har spurgt Medicinrådet, hvorfor de ikke har valgt at bruge alvorlighedsprincippet på solide tumorer.

Hertil skriver Medicinrådets formænd:

”Medicinrådet vurderer typisk lægemidler til alvorlige sygdomme, og derfor er alvorlighed altid et aspekt i vores vurderinger. Det gælder også på kræftområdet. Derudover har vi i helt særlige situationer mulighed for at inddrage alvorlighedsprincippet i vores beslutning. Der er ikke tale om, at lægemidlerne skal opfylde bestemte kriterier, men hvis sygdommen eksempelvis rammer børn og unge, eller medfører ualmindelig tidlig død eller kronisk invaliditet, kan Rådet acceptere en højere pris eller mere sparsom dokumentation for behandlingens effekt end ellers.”

Alvor i udlandet

Andre europæiske lande opererer også med et alvorlighedsprincip, hvor man i Holland for eksempel favoriserer alvorlighed i forbindelse med sygdomme, der rammer i slutningen af livet, mens man i Norge favoriserer sygdomme, der rammer i starten af livet, det vil sige børn og unge.

”Det kunne måske være en idé, hvis man i rådet gav sig selv den opgave at drøfte, om den nuværende praksis med at bruge alvorlighedsprincippet lever op til intentionen med princippet. Her tænker jeg ikke kun på kræftområdet,” siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.