Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Der er flere og flere patienter og onkologer, der kontakter mig for at afsøge muligheden for at betale for en effektiv behandling, der endnu ikke er anbefalet af Medicinrådet,” siger Carsten Rytter.

Privathospital: Vi får flere og flere henvendelser fra folk, der vil betale for kræftmedicin

Privathospitalet AROS, der tilbyder kræftbehandling uden for det offentlige, får flere og flere henvendelser fra onkologer og patienter, der ser sig nødsaget til at betale for effektiv kræftbehandling selv, fortæller Carsten Rytter, leder af onkologisk klinik på privathospitalet AROS.

”Vi vil jo gerne hjælpe de patienter, som ikke har flere gode behandlingsmuligheder i det offentlige,” siger Carsten Rytter, der har haft klinik på privathospitalet AROS i 21 år. Han er tidligere overlæge i onkologi på blandt andet Aarhus Universitetshospital.

Gennem tiden har Carsten Rytter haft i alt omkring 20 patienter med forskellige kræftformer på privatklinikken, men i løbet af det seneste år er henvendelserne blevet flere og flere. Alene i 2023 har han startet behandling af 11 patienter.

”Der er flere og flere patienter og onkologer, der kontakter mig for at afsøge muligheden for at betale for en effektiv behandling, der endnu ikke er anbefalet af Medicinrådet,” siger Carsten Rytter.

Han opstarter kun den medicinske behandling, når han har en aftale med patientens behandlende onkolog i det offentlige, om at vedkommende anbefaler behandlingen, og de konfererer omkring doser, bivirkninger og effekt. Stamafdelingen udfører og tolker desuden scanningssvar.

Ud af de 11 patienter, som Carsten Rytter har startet behandling i 2023, har 8 metastatisk brystkræft og får Enhertu (T-DXd). For dem alle gjaldt det, at behandlingen på AROS var sidste mulighed, fortæller Carsten Rytter. Fire af de otte brystkræftpatienter er dog sidenhen overgået til det offentlige, hvor de fortsætter behandlingen, da Medicinrådet anbefalede T-DXd mod HER2-positiv i begyndelsen af sidste år.

Fra Sverige til Danmark

De fire brystkræftpatienter, som Carsten Rytter stadig behandler på AROS, betaler for T-DXd mod metastatisk HER2-low brystkræft, der lige nu vurderes af Medicinrådet.

Patienterne betaler, ifølge Carsten Rytter, et ”rimeligt honorar for selve behandlingen” på AROS, og der lægges ikke fortjeneste på den dyre medicin, som kan nå op omkring 75.000 kroner per behandling alt afhængig af dosis, der vurderes ud fra patientens vægt.

Én af patienterne, der må se sig nødsaget til at betale for T-DXd, er Lena Rosenkilde.

Efter hun havde prøvet alle danske standardbehandlinger til metastatisk HER2-low brystkræft, og kræftsygdommen fortsatte med at sprede sig, valgte hun at betale for behandling med T-DXd i Sverige.

T-DXd-behandlingen fik kræften til at svinde ind, så levermetastaserne ikke længere ses på scanninger. Det har hendes behandlende onkolog i det offentlige, overlæge Ann Knop, tidligere bekræftet overfor Onkologisk Tidsskrift.

Lena Rosenkilde har siden da taget kontakt til AROS i Aarhus, hvor hun er fortsat med T-DXd-behandling. Men hendes penge er ved at slippe op, fortæller hun. For Lena koster hver behandling 50.000 kroner.

I Carsten Rytters optik er det ærgerligt, at man ikke finder en løsning i det offentlige.

”Det var egentlig ikke min ambition at fortsætte med kræftbehandling på AROS, men jeg synes, at der bør være et tilbud i Danmark til disse patienter, som står med ryggen mod muren. Hvis vi ikke tilbyder patienter behandlingen, tager de eventuelt til Sverige eller et andet naboland, hvor det er muligt at købe sig til behandling. Muligheden på Aros ser jeg som den ’kattelem’, som Sundhedsminister Sophie Løhde hentyder til, når de offentlige onkologer ikke får lov til selv at anvende behandlingen,” siger Carsten Rytter og fortsætter:

”Disse patienter har ikke restlevetid til at vente halve og hele år på, at Medicinrådet vurderer evidens og forhandler pris.”

Norges lægemiddelorgan, Beslutningsforum, anbefalede allerede T-DXd til HER2-low brystkræft i november 2023.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.