Fordi vi nu har data, der viser, at der er et åbenlyst behov for at tale om det, kan vi for eksempel godt blive meget konkrete og spørge, om patienten har overvejelser om døden. Men vi skal selvfølgelig også respektere, at det ikke er relevant for alle,” siger Henrik Jensen.
Dansk studie: En kræftdiagnose øger åndelige og eksistentielle behov markant
En kræftdiagnose udløser et markant øget behov for at tale om livets store spørgsmål. Det viser et nyt, dansk studie, som peger på, at der bør være større fokus på patienters åndelige og eksistentielle behov i sundhedsvæsnet.
Studiet, som er offentliggjort i Social Science & Medicine, bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til over 26.000 danskere, herunder næsten 7.000 kræftpatienter. Svarprocenten lå på 30-40 procent for begge grupper. Respondenterne blev blandt andet spurgt til deres behov for at finde indre ro, at finde en mening med lidelse, at tale om frygt og bekymringer samt at have kontakt til noget større, for eksempel gennem natur, fællesskab eller tro.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kræftpatienter generelt har otte procent større åndelige og eksistentielle behov end ikke-kræftramte. Nydiagnosticerede kræftpatienter har dobbelt så stort behov for at finde mening i deres lidelse, at tale om frygt, at afklare uafklarede aspekter af livet og at tale om livet efter døde og at tale om liv og død som ikke-kræftramte personer. Det er de første seks måneder efter diagnosen, at behovet er størst, viser studiet.
Ifølge forskerne taler studiets resultater for, at man i sundhedsvæsnet bør være mere opmærksom på patienternes eksistentielle behov og turde tage hul på de svære samtaler. Det kan også være hensigtsmæssigt at designe støttemuligheder, hvor det er relevant, mener de.
Naturen spiller en stor rolle
En vigtig konklusion fra studiet er, at de åndelige og eksistentielle behov ændrer sig over tid for patienterne, og at alle patienter ikke har samme behov.
”Derfor mener jeg, at vi som sundhedspersonale skal have en undersøgende tilgang til patienterne og turde spørge mere direkte, hvor de er i deres forløb rent eksistentielt. Fordi vi nu har data, der viser, at der er et åbenlyst behov for at tale om det, kan vi for eksempel godt blive meget konkrete og spørge, om patienten har overvejelser om døden. Men vi skal selvfølgelig også respektere, at det ikke er relevant for alle,” siger Henrik Jensen der er cheflæge på kræftafdelingen på Vejle Sygehus og medforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.
Under 10 procent af respondenterne i studiet siger, at de har behov for at deltage i for eksempel religiøse ceremonier eller at bede. Til gengæld spiller naturen en stor rolle for de adspurgte. De mest udbredte behov – både blandt kræftpatienter og raske – handler om at finde fred og hvile og fordybe sig i naturens skønhed.
Henrik Jensen mener, at det i fremtidige byggerier inden for sundhedsvæsnet vil være en overvejelse værd at prioritere grønne områder som kan give patienter mulighed for at finde den ro og fred, som kan mangle i et hektisk hospitalsmiljø.