Skip to main content

 

Ny rapport: Kræftdødeligheden i EU falder fortsat

Kræftdødeligheden i EU fortsætter med at falde, bortset fra når det gælder kolorektalkræft og kræft i bugspytkirtlen hos kvinder. Det viser en ny undersøgelse, der giver et opdateret overblik over dødelighedsmønstre i EU's fem mest folkerige lande samt Storbritannien.

I undersøgelsen, som er publiceret i Annals of Oncology, blev kræftdødsfaldsattester og befolkningsdata indhentet fra WHO's og FN's databaser. For EU, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Storbritannien udledte undersøgelsens forskere data for alle kræftformer kombineret og udbredte kræftformer siden 1970. Lineære regressionsmodeller, baseret på de seneste aldersspecifikke tendenser identificeret ved Poisson-joinpoint-regression, blev brugt til at estimere dødsfald i 2026. Antallet af afværgede dødsfald mellem 1989 og 2026 blev beregnet ved at anvende peakraten fra 1988 på efterfølgende populationer. 

For 2026 estimerer forfatterne cirka 1.230 000 kræftdødsfald i EU, svarende til aldersstandardiserede rater (ASR'er) på 114,1/100.000 mænd, svarende til et fald på 7,8 procent versus 2020-2022, og 74,7/100.000 kvinder, svarende til et fald på 5,9 procent. 

I hele EU er der gunstige tendenser for de fleste større kræftformer, undtagen kræft i bugspytkirtlen hos kvinder. I Storbritannien er de forudsagte rater også gunstige, undtagen for kolorektalkræft hos kvinder. Dødeligheden af ​​lungekræft fortsætter med at falde markant blandt mænd, mens der er en udjævning af forekomsten på omkring 12,5/100.000 blandt kvinder i alle betragtede lande og hele EU, undtagen Spanien,  hvor der ses en stigning på 2,4 procent. Blandt kvinder er faldet i dødeligheden af ​​lungekræft begrænset til personer under 65 år, mens ugunstige tendenser fortsætter i ældre aldersgrupper. 

Forskere: Øg fokus på tobak

Forfatterne skriver i baggrunden for studiet, at på trods af kontinuerlige fremskridt inden for behandling og implementering af anti-rygepolitikker, er lungekræft fortsat den hyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa, hvilket repræsenterer et alvorligt, men forebyggeligt folkesundhedsproblem. Ligesom i USA er dødeligheden af ​​lungekræft blandt mænd faldet siden 1990'erne, hvilket afspejler langsigtede fald i prævalensen af ​​rygning blandt mænd.

Derimod er der endnu ikke observeret nogen positiv tendens blandt kvinder i EU, hvorimod antallet i USA begyndte at falde i 2000, og antallet i Storbritannien er faldet siden 2005, omend fra betydeligt højere niveauer. 

Forfatterne kommenterer, at undersøgelsens resultater understreger behovet for omfattende og kønsfølsomme strategier til tobakskontrol. Styrkelse af beskatning, implementering af reklameforbud, skabelse af røgfri miljøer og støtte til rygestop er afgørende for at lukke regionale og socioøkonomiske forskelle og opnå vedvarende reduktioner i dødeligheden af ​​lungekræft i hele Europa, påpeger forskerne.

Derudover er kontrol af overvægt og fedme, forbedring af kostvaner, kontrol af alkoholforbrug og udvidelse og forbedring af implementeringen af ​​befolkningsscreening til tidlig opdagelse af livmoderhals-, bryst- og kolorektalkræft fortsat centrale strategier for kræftforebyggelse.

Omkring 7,3 millioner samlede kræftdødsfald er blevet undgået i EU siden 1988. Det tilsvarende tal for lungekræft er 1,8 millioner blandt mænd, mens der ikke er registreret nogen afværgede dødsfald blandt kvinder. Samlet set afspejler disse tendenser den løbende effekt af forbedringer i forebyggelse, tidlig opdagelse og behandling, skriver forskerne bag studiet. Der er dog fortsat forskelle mellem lande og køn. 

Selvom dødelighedstendenserne i aldersstandardiserede rater (ASR'er) fortsat er gunstige i EU og Storbritannien, falder det absolutte antal kræftdødsfald ikke på grund af befolkningens aldring 

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).