Skip to main content

 


"Vores position er lige nu alvorligt truet. Hvis det ikke er attraktivt – ja faktisk tabsgivende – at lancere lægemidler i Danmark, så bliver vi fravalgt, og det vil i værste fald betyde, at Danmark og danskerne får adgang til langt færre eller ingen nye lægemidler og behandlinger,” siger Henrik Vestergaard.

Lægemiddelbranchen: Flere virksomheder overvejer at trække produkter fra Danmark

Et amerikansk prispres har for alvor sat Danmark i en ny situation. For første gang ser branchen, at et lægemiddel trækkes fra det danske marked med henvisning til globale prisvirkninger, og ifølge Lif – Lægemiddelindustriforeningen kan det være begyndelsen på en større bevægelse, hvor virksomheder både udsætter lanceringer og overvejer helt at forlade små lavprismarkeder.

”Vi ved, at en lang række af vores medlemmer har besluttet eller er i alvorlige overvejelser om ikke at lancere nye produkter i Danmark. Vi ved også, at flere her og nu overvejer, om de skal trække produkter fra det danske marked, da virksomheden ellers risikerer, at en fortsat lav pris i Danmark bliver bestemmende for prisen på det amerikanske marked,” siger viceadministrerende direktør i Lif, Henrik Vestergaard.

Baggrunden er USA’s Most Favored Nation-princip, som betyder, at USA vil købe lægemidler til de laveste priser blandt en række reference-lande, heriblandt Danmark. Ordningen har ifølge Lif skabt en ny og markant usikkerhed for virksomhedernes globale prisstrategier.

”USA’s ’Most Favored Nation’ politik presser virksomhederne. MFN har skabt en meget høj grad af usikkerhed. Skåret til benet betyder MFN rent praktisk, at USA vil købe lægemidler til de laveste priser blandt udvalgte lande – heriblandt Danmark. Det skaber en situation, hvor en lav dansk pris kan få globale konsekvenser for virksomhederne,” siger Henrik Vestergaard.

Ifølge Lif er situationen alvorlig, når virksomheder vælger at trække produkter tilbage.

”Når en virksomhed er nødt til at trække sig fra et udbud, så siger det jo også noget om alvoren af situationen. Der er ingen virksomheder, der trækker et produkt væk fra patienter, der har gavn af produktet af egen fri vilje. Når man trækker et produkt som følge af MFN, så gør man det fordi, man ikke ser nogen anden udvej. Vi står pludseligt i en situation, hvor det ikke handler om at tjene penge, men om at begrænse hvor meget man taber.”

Danmark er et lille marked i den globale sammenhæng. Kun 0,3 procent af verdens receptpligtige lægemidler bliver solgt herhjemme, mens USA udgør omkring 52 procent af markedet. Det betyder, at en lav dansk pris kan få konsekvenser langt uden for landets grænser, hvis den bruges som reference på det amerikanske marked.

Lif advarer om, at udviklingen kan påvirke danske patienters adgang til nye behandlinger. Danmark har historisk haft et stærkt life science-miljø, men forudsætningerne er under pres.

”Danmark er en stærk life science nation, og lægemidler er afgørende for den danske samfundsøkonomi. Næsten 20 procent af den danske vareeksport kommer fra lægemidler. Men vores position er lige nu alvorligt truet. Hvis det ikke er attraktivt – ja faktisk tabsgivende – at lancere lægemidler i Danmark, så bliver vi fravalgt, og det vil i værste fald betyde, at Danmark og danskerne får adgang til langt færre eller ingen nye lægemidler og behandlinger,” siger Henrik Vestergaard.

Lif peger på, at virksomhedernes adfærd allerede er i bevægelse. Flere overvejer at udskyde eller undlade lanceringer i lavprislande for at beskytte prisniveauet i større markeder. Det er en udvikling, som ifølge branchen kan få bredere konsekvenser i Europa.

”Europa står på mange måder over for et valg, hvor vi enten formår at genvinde vores globale konkurrenceevne gennem ambitiøse investeringer i forskning og innovation eller bliver tabere i det globale kapløb. Hvis man ikke bruger de mest innovative produkter, så taber både patienterne og samfundsøkonomien,” siger Henrik Vestergaard.

Regeringen har som reaktion besluttet at nedsætte en taskforce, der skal analysere konsekvenserne af MFN-princippet for Danmark. Lif ser initiativet som nødvendigt.

”Derfor er det klogt og udtryk for rettidig omhu, at regeringen har besluttet at nedsætte en MFN taskforce, som skal drøfte konsekvenserne og komme med forslag til, hvordan vi kan modstå konsekvenserne af USA’s nye prispolitik,” siger Henrik Vestergaard.

Ifølge Lif handler diskussionen ikke kun om priser, men om Danmarks placering i den globale konkurrence om forskning, investeringer og nye behandlinger. Hvis flere lande med lave priser bliver fravalgt, risikerer Europa samlet set at sakke bagud.

”Det er også noget af det, EU’s regeringsledere netop i disse dage mødes og diskuterer – både i forhold til at sikre den europæiske konkurrenceevne og sikkerhedssituation,” siger Henrik Vestergaard.

Hvad er Most Favored Nation?
 
Most Favored Nation (MFN) er et amerikansk princip for medicinpriser, lanceret af Donald Trump den 12. maj 2025.
 
Formålet er, at USA ikke skal betale mere for et lægemiddel end de laveste priser i en gruppe sammenlignelige lande. 
 
Modellen bygger på international referenceprissætning, hvor amerikanske myndigheder bruger priser fra udvalgte lande til at beregne en amerikansk referencepris. Danmark indgår på flere af de lister, der bruges i beregningerne, blandt andet sammen med G7-landene og andre lavprislande.
 
I december 2025 offentliggjorde Centers for Medicare & Medicaid Services forslag til, hvordan referencepriserne skal beregnes i de statslige forsikringsprogrammer, med større fokus på nettopriser efter rabatter frem for offentlige listepriser.
 
Når lave danske priser kan påvirke amerikanske priser, øges risikoen for, at medicinalvirksomheder bliver mere tilbageholdende med at give rabatter eller lancere nye lægemidler i små markeder som Danmark.
 
16. februar 2026 er det første lægemiddel blevet trukket fra det danske marked som følge af udviklingen: Amgen har trukket kolesterolmidlet Repatha ud af Danmark med henvisning til ændrede globale prisvilkår.
 
Udviklingen har skabt bekymring hos Danske Patienter, Lægemiddelindustriforeningen, Amgros og Medicinrådet.
 
Regeringen har bebudet, at den vil nedsætte en taskforce, der skal analysere konsekvenserne for danske patienters adgang til medicin.

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).