Speciallægeloftet har gjort fremtiden usikker for landets kommende onkologer

Foreningen af Yngre Onkologer frygter, at speciallægeloftet vil tvinge nyuddannede onkologer væk fra det kliniske arbejde. For selvom kræftafdelingerne har brug for dem, er der langt fra stillinger nok til de nye onkologer. Mange vil se sig nødsaget til at søge mod industrien eller udlandet, advarer foreningen.

Kritikken har i den seneste tid haglet ned over speciallægeloftet, som regeringen og Danske Regioner indførte i foråret 2025. Blandt andet har Lægeforeningen og universiteternes sundhedsdekaner kritiseret loftet for at tælle hoveder frem for årsværk. Det risikerer at sætte forskningen over styr, fordi det gør det mindre attraktivt at ansætte læger, der forsker ved siden af det kliniske arbejde, lyder kritikken.

Medicinske Tidsskrifter har også berettet om, hvordan speciallægeloftet tvinger Hvidovres mave-tarm-afdeling til at lukke funktioner og aflyse undersøgelser.

Nu melder Foreningen af Yngre Onkologer sig også i koret af kritikere. Speciallægeloftet risikerer nemlig at blive en kæp i hjulet for de kommende onkologer, som har brugt de seneste knap fem år på at specialisere sig i at behandle patienter med kræft.

”Langt de fleste onkologiske afdelinger er omfattet af speciallægeloftet, og det er kun få afdelinger, der kan ansætte nye speciallæger. De få afdelinger har ikke udsigt til at ansætte et antal speciallæger svarende til dem, der bliver færdiguddannet. Det er derfor en stor bekymring for mange af mine kolleger, om der er stillinger at få, når de er færdige med uddannelsen,” siger Troels Dreier Christensen, formand for Foreningen af Yngre Onkologer og under hoveduddannelse på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Hospital.

For få stillinger

Problemet er måske mest udtalt i den østlige del af landet, idet Region Hovedstaden samtidig med speciallægeloftet indførte et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger. Regionsrådet har for nylig besluttet sig for at forlænge ansættelsesstoppet indtil udgangen af 2026. Derfor må onkologer, der bliver færdiguddannet i år, se langt efter en stilling i Region Hovedstaden. I Østdanmark drejer det sig om i alt 14 onkologer, der bliver færdige i år, viser en opgørelse fra Sekretariatet for lægelig videreuddannelse ØST.

En oplagt løsning kunne være, at de kommende onkologer i Østdanmark i stedet blev ansat i Region Sjælland, hvor der er mangel på speciallæger. Det er netop selve rationalet bag speciallægeloftet og ansættelsesstoppet, at flere læger skal søge mod sygehuse, hvor det i dag er svært at rekruttere.

Problemet er bare, at stillingerne ikke er der, siger Troels Dreier Christensen.

”Jeg og mine kolleger oplever, at der slet ikke bliver slået stillinger nok op i Region Sjælland. Der er betydeligt flere, der bliver færdige som speciallæger, end der er stillinger at søge.”

Onkologisk Tidsskrift: Kan onkologerne ikke bare søge længere vestpå?

”Nej, for problemet er det samme i Vestdanmark. Der er simpelthen ikke stillinger nok at søge,” siger Troels Dreier Christensen.

At der generelt er et stigende misforhold mellem antallet af nyuddannede speciallæger og antallet af opslåede speciallægestillinger er dokumenteret af foreningen Yngre Læger, som siden 2021 har dokumenteret udviklingen. Hvor der i 2021 var i alt 1.103 opslåede afdelingslæge- og overlægestillinger på sundhedsjob.dk og 859 speciallægeanerkendelser, var tendensen vendt på hovedet i 2024. Her var der således kun 664 opslåede stillinger mod 1.009 speciallægeanerkendelser.

Udviklingen fik i november 2025 Overlægeforeningen og Yngre Læger til at sende et åbent brev til regionsrådsformændene med spørgsmålet: Hvor er speciallægestillingerne?

Cheflæge genkender bekymringen

I Region Sjælland er onkologien samlet på hospitalerne i Roskilde og Næstved. 11 af de 14 læger, der bliver færdige som onkologer i Østdanmark i år, befinder sig på de to sjællandske sygehuse, da alle hoveduddannelseslæger i onkologi slutter med et år på en decentral afdeling.

Cheflægen for de onkologiske afdelinger i Region Sjælland, Maria Kondrup, bekræfter, at de kommende onkologer er bekymrede for fremtiden.

”Der er en del utryghed blandt de kommende speciallæger i forhold til at opnå ansættelse. Det er jo voksne mennesker med banklån og børn, og de har brug for en indkomst. Der vil være nogle af dem, der ikke får stillinger på klinisk onkologiske afdelinger,” siger hun.

Maria Kondrup fortæller, at der for nuværende er udsigt til, at der i 2026 vil blive slået tre speciallægestillinger i klinisk onkologi op i Region Sjælland.

”Jeg er meget positivt overrasket over, at vi har fået de tre stillinger. De falder på et tørt sted. Men vi kunne bestemt godt bruge endnu flere læger. I Region Sjælland er vi klart undernormeret i forhold til Region Hovedstaden – en onkolog i Region Sjælland ser væsentligt flere patienter end en onkolog i Region Hovedstaden,” siger hun.

Forståelig bekymring

Bekymringen blandt de yngre onkologer er helt forståelig, mener Malene Støchkel Frank. Hun er speciallæge i onkologi på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).

”Det er en helt reel bekymring blandt mine yngre kolleger. Jeg taler også med kolleger fra resten af Danmark, og der er situationen helt den samme,” siger hun og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at vi har brug for flere speciallæger i Region Sjælland, hvor jeg arbejder, og i andre dele af landet – i det nogle betegner som ’Udkantsdanmark’. Nu har vi heldigvis fået lov til at ansætte lidt flere i Region Sjælland, og vi håber da, at den tendens vil fortsætte. I hvert fald indtil forskellen i antal patienter per læge er udlignet – men også gerne lidt mere, da vi jo behandler flere af de patienter, som har behov for ekstra støtte i deres forløb. Det kræver ressourcer.”

Læger vil søge mod industrien

Konsekvensen af speciallægeloftet er, at flere af de nyuddannede onkologer – som har taget en femårig speciallægeuddannelse på samfundets regning – ikke får mulighed for at bruge deres kompetencer til at behandle danske kræftpatienter. Der findes ikke en stor privat praksissektor inden for onkologien, så mange af de kommende onkologer vil i stedet søge mod udlandet eller industrien, forudser Troels Dreier Christensen.

”Jeg synes, det er et tab for specialet og sundhedsvæsenet. Vi mister nogle dygtige læger, som vi har brugt fem år på at specialisere. Hvis vi taber dem nu, så mangler vi dem måske i fremtiden, hvor vi får behov for flere onkologer, fordi flere får kræft og lever længere med kræft,” siger Troels Dreier Christensen.

”Jeg er nok især bange for, at vi mister de allerbedste. De dygtigste er jo dem, der har nemmest ved at få andre stillinger. Det ville være trist. Det vil både gå ud over patienterne og den udvikling, der skal være i specialet.”

Cheflæge Maria Kondrup stemmer i.

”Vi bruger en masse tid og kræfter på at uddanne dygtige onkologer, og det skal jo ikke være med det formål, at de skal ud i medicinalindustrien. Det er på sin vis godt, at de er repræsenteret i industrien, men der skal jo ikke være en overrepræsentation. De skattekroner, vi bruger på at uddanne lægerne, skulle gerne gå til at sikre den bedst mulige kræftbehandling til borgerne i Danmark,” siger hun.

DSKO-formand Malene Støchkel Frank mener også, at det er en skam, hvis kræftafdelingerne ikke får gavn af de nyuddannede onkologer.

”Det er bekymrende, hvis vi ender med at have en gruppe af kompetente potentielle kolleger, som vi ikke kan gøre brug af. Det er virkelig trist, for vi har brug for hænderne. Vi bliver nødt til at indse, at vi er et speciale, som kræver meget mere i dag, end det gjorde tidligere. Vi har nogle patienter, som før i tiden døde inden for kort tid, men som i dag lever meget længere, får meget mere komplekse behandlinger, har lange kontrolforløb og får senfølger med mere. Vi oplever allerede det stigende pres i klinikken i dag,” siger hun.