Inna Chen får Årets KRÆFTpræstation: Vælger patienter fremfor hæder
Overlæge Inna Chen modtager Årets KRÆFTpræstation for sit arbejde med pancreascancer – en sygdom med få behandlingsmuligheder og høj dødelighed. Inna Chen er så arbejdsom, at hun ikke dukkede fysisk op til prisceremonien, da hun havde travlt i klinikken.
Når yngre onkologer hylder en kollega, er det ikke nødvendigvis den mest citerede forsker eller den med flest internationale præsentationer, der løber med opmærksomheden. Prisen er tænkt anderledes. Den er skabt til at hædre dem, der får hverdagen til at hænge sammen – dem, der møder op, løfter opgaverne og samtidig driver forskningen fremad.
I år gik prisen til Inna Chen.
Under overrækkelsen beskrev formand for yngre onkologer, Troels Dreier Christensen, Inna Chen som en profil, der ikke kun udmærker sig fagligt, men også i det daglige arbejde. En læge, der aldrig tøver med at svare på henvendelser fra yngre læger, og som formår at kombinere klinik, forskning og samarbejde på tværs af landet.
Det er netop denne kombination – vedholdende klinisk arbejde og systematisk forskning – der går igen i indstillingen til prisen. Hun beskrives som en rollemodel, der “arbejder på både nationale og internationale projekter til gavn for patienterne” og samtidig er kendt for sin tilgængelighed og samarbejdsvilje.
Prioriterer patienter fremfor hæder
Da prisen blev overrakt, var Inna Chen ikke selv til stede. Hun havde valgt at blive i klinikken, da patienterne skulle behandles.
I en videohilsen takkede hun for anerkendelsen:
“Tusind, tusind tak. Selvom jeg ikke kan være med i dag, ville jeg gerne sige, at jeg er dybt berørt og meget taknemmelig.”
Hun fremhævede samtidig, at arbejdet aldrig er et individuelt projekt:
“Hvis det arbejde, vi laver, bare har kunnet gøre en lille forskel, så betyder det rigtig meget. Jeg har været så utrolig heldig at møde så mange mennesker i mit arbejdsliv, som har sat aftryk på mig – både fagligt og menneskeligt.”
Og hun rettede en tydelig tak mod sine samarbejdspartnere og sit team:
“Den her anerkendelse tager jeg imod med stor taknemmelighed og med en følelse af, at den også er et udtryk for, at vi er mange om det.”
Ordene rammer ind i intentionen bag prisen: at hædre dem, der ikke nødvendigvis står alene på scenen, men som hver dag får både forskning og klinik til at hænge sammen – og dermed flytter et felt, hvor fremskridt ellers er notorisk vanskelige.
For i pancreascancer er det sjældent de store gennembrud, der definerer udviklingen. Det er det vedvarende arbejde. Og det er netop det arbejde, yngre onkologer nu har valgt at sætte navn på.