Overlæge: Adjuverende Tagrisso bør blive ny standard mod EGFR-muteret NSCLC

ASCO: Adjuverende Tagrisso (osimertinib) reducerer risikoen for død betragteligt sammenlignet med placebo hos patienter med komplet reseceret EGFR-muteret stadie IB-, II- og IIIA ikke-småcellet lungekræft (NSCL).

Det viser de første overlevelsesdata fra fase III-forsøget ADAURA, som blev præsenteret på Plenary Session ved ASCO 2023 (abstract #LBA3).

”Det er meget flotte resultater. Det er fantastisk, at vi nu endelig ser effekt af targeteret adjuverende behandling i tidlige stadier, og at overlevelsesgevinsten går på tværs af stadier – selvom den er størst i stadium III. Det er rigtig godt nyt, for det er en stor patientgruppe, der kan få gavn af behandlingen,” siger Azza Khalil, overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, som overværede præsentationen i Chicago.

Analyse af den samlede overlevelse viser, at 88 procent af patienterne i osimertinib-gruppen stadig var i live fem år efter operation. I placebogruppen var kun 78 procent af patienterne fortsat i live efter fem år. Samlet var risikoen for død reduceret med 51 procent med osimertinib sammenlignet med placebo (HR 0,49; 95% CI 0,34-0,70).

Kan ændre praksis

Så sent som i oktober 2022 afviste Medicinrådet at anbefale osimertinib til adjuverende behandling af EGFR-muteret NSCLC. Rådets begrundelse var dels, at der ikke var tilstrækkelig lang opfølgning til at vurdere, om behandlingen forlænger patienternes liv i forhold til den behandlingsfrie monitorering, de får i dag, dels at osimertinib er dyrere.

Men med de nye overlevelsesdata bør osimertinib blive ny standardbehandling, mener Azza Khalil.

”Det bør blive standard adjuverende behandling, fordi effekten er så overbevisende. I dag får patienterne adjuverende platinbaseret kemoterapi, og det giver normalt en overlevelsesgevinst på fem til seks procent over fem år. Den gevinst er nu fordoblet med osimertinib. Jeg tror, studiet bliver praksisændrende, men det skal selvfølgelig drøftes i Medicinrådet,” siger hun.

Ubesvarede spørgsmål

Ifølge Azza Khalil bliver det relevant at diskutere, hvor længe patienterne skal have adjuverende osimertinib.

”I ADAURA var behandlingsvarigheden tre år, men det er uklart, hvorfor man valgte tre år frem for eksempelvis to eller fem år, så det kommer man til at diskutere. Jeg tror, at fremtidige studier vil undersøge, om vi kan bruge ctDNA til at vejlede behandlingsvarigheden,” siger hun.

Et andet spørgsmål er ifølge Azza Khalil, om man helt kan undvære adjuverende kemoterapi til fordel for osimertinib. ADAURA inkluderede både patienter, som havde fået kemoterapi, og patienter, som ikke havde fået kemoterapi, og begge grupper havde en overlevelsesgevinst med osimertinib sammenlignet med placebo.

Osimertinib reducerede risikoen for død fem år efter operation med 51 procent (HR 0,49; 95% CI 0,30-0,79) hos patienter, der tidligere havde fået adjuverende kemoterapi, og med 53 procent (HR 0,47; 95% CI 0,25-0,83) hos patienter, som ikke havde fået kemoterapi.

”Det kunne være interessant med et nyt studie, som sammenligner kemoterapi plus osimertinib med osimertinib alene. Vi kan ikke ud fra ADAURA konkludere, at det er nok med osimertinib alene,” siger Azza Khalil.

Gevinst på tværs af subgrupper

ADAURA blev gennemført i 26 forskellige lande. I alt blev 682 patienter randomiseret 1:1 til 80 mg daglig osimertinib (n = 339) eller placebo (n = 343) i tre år eller indtil tilbagefald eller uacceptable bivirkninger.

Tidligere resultater af ADAURA har vist, at osimertinib mindsker risikoen for tilbagefald markant sammenliget med placebo med en hazard ratio på 0,20 (99,12% CI 0,14-0,30). Det var disse resultater, Medicinrådet tog stilling til, da det i 2022 afviste behandlingen.

De nye resultater viser, at overlevelsesfordelen med osimertinib gik på tværs af stadier, men patienter med stadie IIIA havde størst effekt (HR 0,37; 95% CI 0,20-0,64).

Der var også en overlevelsesfordel på tværs af mutationssubgrupper, men gevinsten var størst hos patienter med EGFR exon 19-deletion (HR 0,35; 95% CI 0,20-0,59) sammenlignet med patienter med exon 21 (L858R)-mutationer (HR 0,68; 95% CI 0,40-1,14).

Der opstod grad ≥3-bivirkninger hos 23 procent i osimertinib-gruppen og 14 procent i placebogruppen. Bivirkninger førte til behandlingsstop hos 13 procent (n = 43) i osimertinib-gruppen og 3 procent (n = 9) i placebogruppen.