Skip to main content

 

Lungekræftstudie: Immunterapi givet tidligt på dagen fordobler tiden uden sygdomsprogression

ASCO: Patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) opnår en dobbelt så lang periode uden sygdomsprogression, når behandling med immun-kemoterapi bliver administreret inden klokken 15 sammenlignet med senere på dagen.

Det viser et nyt randomiseret fase III-studie, som blev præsenteret på de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2025 (abstract #8516).

Studiet har fået omtale på det sociale medie X (Twitter), hvor onkologer diskuterer effekten og i særdeleshed størrelsen af effekten.

Lederen af thorax onkologisk afdeling på Georgetown Universitetshospital, Stephen V. Liu skriver:

"Dette er en kæmpe historie fra ASCO25. Det er både effektfuldt, praktisk og ikke dyrt. Det burde have fået mere opmærksomhed."

Ifølge forskerne selv peger resultaterne på, at kroppens døgnrytme kan have betydning for effekten af immunterapi, hvilket er set inden for behandlingen af andre sygdomme. Forskerne opfordrer nu til yderligere studier på tværs af kræfttyper.

Bedre overlevelse

I forsøget blev 210 asiatiske patienter med nydiagnosticeret NSCLC i stadium IIIC-IV uden driver-mutationer randomiseret til at modtage immun-kemoterapi enten før eller efter klokken 15. Behandlingen bestod af Keytruda (pembrolizumab) eller Tyvyt (sintilimab) kombineret med kemoterapi. Patienterne modtog fire serier i første linje, og formålet var at undersøge, om tidspunktet på dagen påvirkede effekten.

Efter en median opfølgning på 18,9 måneder var PFS signifikant længere i den arm, der fik behandlingen før klokken 15. Her var den mediane PFS 13,2 måneder (95 % CI 10,1–16,3) sammenlignet med 6,5 måneder (95 % CI 5,9–7,1) hos patienter behandlet efter klokken 15. Det svarer til en hazard ratio (HR) for tidligere progression på 0,43 (95 % CI 0,31–0,60; P < 0,0001).

Også den samlede overlevelse (OS) var signifikant forbedret i den tidlige behandlingsgruppe. Median OS var endnu ikke nået, mens den i den sene gruppe var 17,8 måneder (95 % CI 14,2–21,5). HR for død var 0,43 (95 % CI 0,27–0,69; P = 0,0003).

Den objektive responsrate (ORR) var 75,2 procent (95 % CI 66,8–83,6) hos patienter behandlet før klokken 15 mod 56,2 procent (95 % CI 46,5–56,8) hos patienter behandlet senere på dagen (P = 0,007).

Effekten af tidligt behandlingstidspunkt var konsistent på tværs af alle undersøgte undergrupper, herunder alder, køn, performance status, stadie, histologi, PD-L1-status og valg af immunterapi.

 

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.