Ny forskning antyder højere dødelighed ved brug af mavesyremedicin

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse tyder på, at der er en højere dødelighed blandt kræftpatienter, som bruger de syrehæmmende midler, protonpumpehæmmere (PPI).

Forskningen er baseret på registerdata fra knap 348.000 danske kræftpatienter og har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem brug af PPI, som typisk bliver givet mod mavesår, og overlevelsen efter en kræftsygdom.

Resultaterne viser, at der er en højere dødelighed blandt patienter, som bruger PPI. Dødeligheden var øget ved flere forskellige kræftformer, inklusiv bryst-, æggestok-, og prostatakræft.

Protonpumpehæmmere (PPI) bliver blandt andet givet som behandling mod den kvalme, som mange kræftpatienter oplever under deres behandling. Midlerne bliver også brugt som forebyggelse og behandling mod eksempelvis blødende mavesår, som er en alvorlig og potentielt livstruende tilstand.

Hos patienter, der brugte PPI både før og efter kræftdiagnosen, fandt forskerne ingen forøget kræftdødelighed, hvilket understreger, at der er behov for mere forskning omkring effekter af PPI.

Forskerne undersøgte også H2-receptor antagonister, som også hæmmer dannelse af mavesyre. Resultaterne viser, at  brugen af H2-receptor antagonisterne ikke var forbundet med den samme forringede overlevelse, som PPI var. Midlerne hæmmer imidlertid ikke mavesyre lige så effektivt som eksempelvis PPI-midlet pantoprazol, og derfor bliver de kun sjældent brugt.

PPI påvirker immunforsvaret

Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor der ser ud til at være højere dødelighed blandt patienter, som får PPI. Men gennem opfølgende forsøg med mus har de set, at pantoprazol øger væksten af kræftknuder hos mus med et normalt immunforsvar, men ikke hos særlige forsøgsmus uden immunforsvar.

Herudover viste museforsøgene, at pantoprazol nedsætter effekten af to typer af kemoterapi – gemcitabin og doxorubicin – som virker ved at aktivere immunforsvaret, som dernæst bekæmper kræftcellerne.

"En mulig forklaring på det, vi ser i mus, er, at PPI hæmmer immunforsvaret. Hvis dette er tilfældet, er det uhensigtsmæssigt. Både fordi det kan mindske effekten af kemoterapi, der virker ved at aktivere immunforsvaret, men også fordi immunforsvaret i sig selv spiller en stor rolle i bekæmpelsen af visse typer af kræft," siger post doc Siri Amanda Tvingsholm fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Cancer.

Den videnskabelige undersøgelse er den første til at undersøge sammenhængen mellem PPI brug og overlevelse efter kræft og er baseret på data fra en række registre. Det skal man tage højde for, fastslår overlæge Lars Henrik Jensen, der er formand for de danske kræftlæger i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).

"Det er et interessant studie, som bidrager til nogle foreløbige antagelser om en mulig sammenhæng mellem PPI og kræftforløb. Det er velkendt, at PPI bliver brugt alt for meget til tilstande, som det ikke er indiceret til. Der er nu en god anledning ude på kræftafdelingerne til at følge op på, om retningslinjerne for brug af PPI er opdaterede. Stofferne skal kun bruges til de godkendte indikationer," siger Lars Henrik Jensen.

Han understreger, at der ikke er grund til, at patienter selv ændrer på medicinen, for rigtigt brugt er PPI en effektiv og sikker behandling, der kan forebygge generende og også livstruende tilstande. Den holdning bakkes op af forskerne bag studiet.

Samlet viser resultaterne, at der er brug for mere forskning i, hvordan forskellige typer af medicin spiller sammen. Siri Amanda Tvingsholm håber, at de nye resultater kan føre til mere forskning omkring effekter af PPI, som kan give kræftpatienterne en sikker behandling:

"Mere viden om, hvordan PPI virker, kan måske i fremtiden give et bedre grundlag for at benytte midlerne på en optimal måde. Vores resultater peger på, at visse PPIer ikke påvirker dødeligheden. En anden mulighed kunne være at begrænse brugen af midlerne, så de kun bliver brugt ved de mest alvorlige lidelser. Det er nogle af de spørgsmål, vi håber, at kommende forskning kan hjælpe med at give svar på," siger Siri Tvingsholm.