Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tidlige data for personaliserede kræftvacciner tegner lovende

Tidlige resultater for kræftvacciner, som er baseret på den genomiske information i den enkelte patients tumor, ser lovende ud.

Det viser data, som blev præsenteret på ESMO Immuno Oncology Congress, der blev afholdt i i Genève i midten af december.

Personalisering af vaccinerne er blandt andet blevet muliggjort med teknologien next generation sequencing, som identificerer mutationer, der er unikke for en patients tumor og ikke findes andetsteds i kroppen. Teknikken gør identifikation af vaccinemål mere effektiv og pålidelig - og billigere.

”Vi har en god måde at pege på mål for vaccination på. De første forsøg blev offentliggjort sidste år og viste, at de udvalgte mål var immunogene, hvilket betyder, at vaccination inducerede immunresponser eller forstærkede eksisterende immunresponser mod disse neoantigener. Desuden fungerede vaccinerne godt med checkpoint-hæmmere. Vi skal nu se, om vaccination mod neoantigener fører til tumorregression i en større patientgruppe,” siger Michal Bassani-Sternberg fra Immunopeptidomics, Hi-TIDe Laboratorium, Institut for Onkologi, Lausanne Universitet, Schweiz og Ludwig Institut for Kræftforskning i Lausanne, i en pressemeddelelse.

Michal Bassani-Sternberg fortæller, at kombinationen af ​​moderne kræftvacciner og checkpoint-hæmmere ser ud til at generere det mest effektive immunrespons.

”Vacciner kan fremkalde nye reaktioner hos patienter med ’kolde tumorer’, der mangler immunceller, hvilket gør miljøet modtageligt for checkpoint-hæmmere,” siger hun.

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i forhold til kræftvacciner. F.eks. om vaccination bør tilbydes umiddelbart efter operationen, når der er få tumorceller tilbage, eller på forhånd, om vacciner bør administreres mod primære tumorer og metastaser, og om det vil være nødvendigt at give nye vacciner med få måneders mellemrum, eftersom tumorer udvikler sig naturligt og som reaktion på behandlingen. Det er også et ubesvaret spørgsmål, hvordan og hvornår kræftvacciner skal kombineres med andre behandlinger. Mens valget af neoantigen virker afgørende, er der også brug for beslutninger om formuleringen (proteinbaseret, RNA, cellebaseret), leveringsmiddel (liposomer, virosomer, emulsioner), administrationsvej (intranodal, intradermal) og adjuvanser, påpeger Michal Bassani-Sternberg.

På trods af de mange ubesvarede spørgsmål mener Michal Bassani-Sternberg, at kræftvaccination er mulig, fordi teknologien til at udvikle vacciner er tilgængelig og bliver bedre og bedre, vaccinerne er sikre og immunogene, og der er åbenhed fra regulatorerne til testning af vacciner i kliniske forsøg.

”Vi sætter vores lid til de nye teknologier, der nu er modnet. Sekventeringsteknologierne vil kun blive bedre og bedre, ligesom forudsigelsesværktøjerne bliver endnu mere præcise. Der er stort håb om vacciner, og de har potentialet til at gavne de fleste patienter, fordi næsten alle tumorer har mål, som kan vaccineres,” siger Michal Bassani-Sternberg.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift