Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Store forskelle i den danske forebyggelse af knoglebrud grundet metastaser

ESMO: Der er store forskelle i den forebyggende behandling af skeletrelaterede hændelser hos kræftpatienter med knoglemetastaser.

Det viser et dansk registerstudie, hvis resultater lørdag blev præsenteret (Abstract 1793P) som en poster af overlæge på kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital (AUH), Anders Kindberg Boysen, PhD.

”Studiets budskab er, at der er brug for mere konsensus og en mere ensartet holdning til knoglemetastaser. Behandlingen er meget uens på tværs af sygdommene – i modsætning til den primære onkologiske behandling, f.eks. kemoterapi, hvor vi i hverdagen læner os meget op ad kliniske retningslinjer. En hypotese fra dette studie er, at knoglemetastaser kræver mere opmærksomhed og konsensus,” siger Anders Kindberg Boysen.

Studiet er lavet i et samarbejde mellem Klinisk Epidemiologisk Afdeling på AUH, medicinalfirmaet Amgen og kræftafdelingen på AUH.  Data er genereret via de nationale registre Cancerregistret, CPR-registret og det Nationale Patient Register. Studiet er begrænset til Region Nordjylland og Region Midtjylland, da dette muliggør en kobling til blodprøver fra den elektroniske patientjournal i disse regioner. De i alt cirka 1.600 deltagende patienter med knoglemetastaser fra solide tumorer er fulgt fra 2011 indtil død eller udgangen af 2016.

Der er tale om et deskriptivt studie, som adresserer den forebyggende behandling af skeletrelaterede hændelser med såkaldte Skeletal-related events Preventative Agents, SPA’er (bisfosfonater og antistoffet denosumab), i de to regioner i den femårige periode. Dataene stammer hovedsageligt fra patienter med bryst-, lunge- og prostatakræft, da det oftest er patienter med disse sygdomme, som udvikler knoglemetastaser, men også data fra mere sjældne sygdomme er inkluderet.

Mange får ikke behandling

Forskerne har set på, hvor mange der har fået SPA-behandling oven i den onkologiske behandling, hvordan det er gået dem i forhold til overlevelse og om der er forskelle i patienternes karakteristika hos dem, der har hhv. fået og ikke fået SPA’er.

Resultaterne viser, at der er en meget forskelligartet tilgang til behandling med SPA’er for patienter med knoglemetastaser. Nogle patienter får slet ikke behandlingen, og andre får den tidligt i forløbet, mens andre får den senere. Lungekræftpatienter er dem, der hyppigst får SPA’er inden for seks måneder efter diagnostik af knoglemetastaser, men alligevel gælder det kun 48 procent. For brystkræft gælder det 43 procent, for prostatakræft tre procent og for andre solide tumorer 18 procent.

”Vi kan ikke ud fra dette konkludere noget om årsagen til denne forskel mellem de forskellige kræftsygdomme. Men det kan tyde på, at der er et vist element af manglende opmærksomhed og fokus på knoglemetastaser. Det gælder om at finde de rigtige patienter, hvor vi reelt kan gå ind og gavne og forebygge problemer på længere sigt,” siger Anders Kindberg Boysen.

Yngre får hyppigere SPA'er

Undersøgelsen viser, at der for alle solide tumorer er en tilbøjelighed til at give flere yngre end ældre kræftpatienter SPA’er. Eksempelvis fik 53 procent af de yngre lungekræftpatienter (under 75 år) med knoglemetastaser i undersøgelsen knoglestyrkende medicin, mens det kun gjaldt 33 procent af de ældre. For brystkræft gjaldt det 71 procent af patienterne under 45 år, 48 procent af de 45-74-årige og 22 procent af de ældre. For prostatakræft gjaldt det fire procent af dem under 75 år og to procent af dem over 75 år, og for andre solide tumorer var fordelingen 21 procent mod 14 procent.

”Det er nok et billede på, at man ofte er mere intensiv i behandlingen af yngre patienter. Det er en mulig hypotese, at onkologer har været mere bekymrede for knoglekomplikationer, eksempelvis tværsnitsyndrom i rygmarven, for yngre patienter, og det kan være en forklaring på, at vi er mere tilbøjelige til at kombinere den overordnede onkologiske behandling med knoglebeskyttende medicin, når det er yngre patienter. Beslutningen om at introducere endnu et lægemiddel til alvorligt syge patienter skal altid overvejes, og man skal forvente, at patienterne lever mere end bare nogle måneder for, at det giver mening,” siger Anders Kindberg Boysen.

Han påpeger, at den enkelte patients holdning til behandlingen også kan spille ind, fordi behandling med SPA’er kan betyde ekstra sygehusbesøg, ekstra blodprøver og nogle gange ekstra bivirkninger.

Studiet viser, at seksmåneders-overlevelsen for brystkræftpatienter med knoglemetastaser er næsten 80 procent og for prostatakræftpatienter 73 procent, mens den kun er 45 procent for patienter med lungekræft og 54 procent for patienter med andre solide tumorer. Overlevelsen kan dog ikke kædes sammen med SPA-behandlingen, men hænger derimod sammen med, hvor aggressiv de enkelte sygdomme er, påpeger Anders Kindberg Boysen.

ESMO anbefaler SPA-behandling

SPA’er er en ofte veltålt medicin, og bisfosfonater har været brugt i årtier. Flere prospektive studier har vist gavnlig effekt af SPA for patienter med knoglemetastaser, og Anders Kindberg Boysen er overrasket over, at der ikke er flere patienter med knoglemetastaser, der modtog SPA’er i studieperioden.

”Sammenlignet med kemoterapi, immunterapi eller tyrosinkinasehæmmere er SPA’er relativ ukompliceret og veltålt medicin med en solid klinisk og videnskabelig baggrund. Måske kører knoglestyrkende behandling ofte under radaren for mange onkologer. Vi har nok en tilbøjelighed til at gå mere op i kemoterapi og avancerede behandlinger. Der er brug for, at vi også på tværs har mere fokus på det og får nogle mere entydige retningslinjer,” siger Anders Kindberg Boysen.

Der findes retningslinjer for behandling af knoglemetastaser på europæisk plan. ESMO’s guideline ’Bone health in cancer patients’  () har siden 2014 anbefalet brug af knoglestyrkende medicin til alle patienter med prostatakræft og brystkræft med knoglemetastaser samt til uselekterede patienter med avanceret lungekræft, nyrekræft og andre solide tumorer med knoglemetastaser. Sidstnævnte patienter er ifølge vejledningen berettiget til SPA-behandling, hvis de har en forventet levetid på mere end tre måneder og anses som havende en høj risiko for skeletrelaterede hændelser.

Anders Kindberg Boysen håber, at hans studie kan være medvirkende til, at der kommer mere fokus på behandling ved knoglemetastaser i Danmark.

”Knoglemetastaser kan medføre komplikationer, som i værste fald kan betyde, at patienterne skal leve resten af deres liv i kørestol eller i sengen. Der er brug for opmærksomhed på denne patientgruppe, og forhåbentlig kan dette registerstudie være med til at sætte fokus på det,” han. 

Forskere kortlægger proteinnetværk bag tumorvækst i lungerne

Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden kortlagt de netværk af proteiner, der kontrollerer de signalveje, som kræftceller bruger til at sprede sig i lungevævet. Studiet skal bruges til at forbedre eksisterende kræftbehandling og udvikle nye lægemidler.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift