Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Bivirkninger ved immunterapi er blevet stort tema

ESMO: I takt med, at immunterapi udbredes til flere og flere sygdomsgrupper, er der kommet mere og mere fokus på bivirkninger ved behandlingen.

Bivirkninger ved immunterapi var også et tema, som var på dagsordenen på årets ESMO-kongres, blandt andet på sessionen Toxicity profiling of immunotherapy of cancer søndag morgen.

”Det er et tema, som fylder meget for mange af dem, der behandler med immunterapi, at det kan være svært at håndtere bivirkninger af behandlingen. Der er rigtig mange patienter, som nu får checkpoint-hæmmerne, så håndteringen af bivirkninger bliver mere og mere relevant. Der ses stadig dødsfald af de her bivirkninger, og der er mange ting, vi endnu ikke ved, hvordan vi skal håndtere. Det er også et stort spørgsmål, om vi kan finde ud af, hvem der er i risiko for at få bivirkninger,” siger professor Inge Marie Svane, som er leder af National Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev og Gentofte Hospital.

Et vigtigt spørgsmål er, hvad der sker, når patienterne får bivirkninger af immunterapi. En teori er, at bivirkningerne er medieret af T-cellesystemet, fordi det også er det, der driver effekten af checkpoint-hæmmerne. Der er dog situationer, hvor den forklaringsmodel ikke ser ud til at passe, påpeger Inge Marie Svane.

”F.eks. er der ved levertoksicitet meget forskel på, hvordan leveren ser ud, hvis man kigger patologisk på den, når patienterne får denne her bivirkning. Nogle gange er det galdegangene, der er problemet, andre gange er det selve levervævet,” siger hun.

CCIT-DK har søgt finanslovsmidler til at se på netop leverpåvirkning ved immunterapi. Her vil forskere undersøge de mange biopsier, der er taget på de forskellige afdelinger i Danmark og se, om de kan finde et mønster for, hvordan biopsierne ser ud i forhold til den effekt, som patienterne havde – eller ikke havde – af det binyrebarkhormon, de fik mod bivirkningen.

”Baseret på den information, vi finder, vil vi starte et klinisk forsøg, hvor vi afprøver nogle forskellige former for immunhæmmende behandling udover steroid, hvis de ikke har nok effekt af binyrebarkhormon, for at se, hvordan vi bedst kan gå ind og hurtigt få lukket ned for leverreaktionen ved at bruge andre lægemidler,” siger Inge Marie Svane.

Fokus på den immuhæmmende behandling

I forhold til spørgsmålet om, hvor hurtigt man skal behandle med binyrebarkhormon og hvor hurtigt man skal skifte over til at bruge en anden immunhæmmende behandling, viste et studie præsenteret på ESMO, at yderligere immunsupprimerende behandling end prednisolon mod colitis ikke påvirker immunterapiens effekt mod kræften. Det er vigtig viden, mener Inge Marie Svane.

Til gengæld kan man i studiet se, at patienterne kommer hurtigere ud af prednisolon-behandlingen, hvis man giver det immunsupprimerende middel infliximab. Det rejser spørgsmålet, om man måske hurtigere, end man gør nu, skal skifte over til et andet immunhæmmende middel, hvis prednisolon ikke virker, påpeger Inge Marie Svane.

På CCIT-DK har man netop opgjort data for mere end 500 patienter med hepatitis, som tyder på, at de, der får den højeste totale dosis prednisolon, har en lavere responsrate på checkpoint-hæmmerne end dem, der får en lavere dosis.

”Det kunne tyde på, at det kan påvirke effekten af kræftbehandlingen, hvis man giver meget langvarig prednisolon-behandling. Det taler for, at man skifter over og giver noget andet,” siger Inge Marie Svane.

Et andet studie præsenteret på ESMO har fundet, at hvis man giver binyrebarkhormon tidligt i forbindelse med, at man starter checkpoint-hæmmerbehandlingen op, ser det ud som om, at binyrebarkhormonet nedsætter effekten af behandlingen. Hvis man derimod først bruger den immunhæmmende behandling senere hen, når immunsystemet er aktiveret, ser det ikke ud til at have den samme ødelæggende virkning.

”Det passer meget godt med nogle af de studier, vi har lavet i cellelinjer, hvor vi kan se, at brugen af steroid kan hæmme T-cellernes genkendelse af kræftcellerne i meget højere grad, end f.eks. infliximab gør,” siger Inge Marie Svane.

Enhed for bivirkninger på vej

På Herlev og Gentofte Hospital er man i øjeblikket ved at opbygge en enhed til håndtering af bivirkninger ved immunterapi, hvor man samler kræfterne på området.

”Det har længe bare været os melanomlæger, og vi har fået stor erfaring, fordi vi har arbejdet med immunterapi i snart ti år. Men nu begynder de også at arbejde med det i andre teams, og hvis der ikke er så mange patienter, går der lang tid, før man har tilstrækkeligt med erfaring med at håndtere bivirkninger, for så hyppige er de heller ikke. Derfor vil vi samle ekspertisen i en enhed, hvor patienter, som er i et bivirkningsforløb, kan blive tilknyttet – i håbet om at vi kan blive mere effektive, f.eks. i forhold til, hvornår vi skifter fra prednisolon til anden linje immunsupprimerende behandling,” siger Inge Marie Svane og fortsætter:

”Der går tit for lang tid, fordi patienterne er indlagt, og skiftende læger går stuegang, og så bliver beslutningerne ikke taget. Det kan både være et problem for patienten, men det er også ressourcemæssigt et problem, hvis man ikke får lavet den effektive behandling i tide, så patienten kan komme hjem fra hospitalet igen.”

Enheden får tilknyttet speciallæger fra andre afdelinger, som har hver deres ekspertiseområde, og centret er forankret på onkologisk afdeling, som styrer patienterne og deres udtrapning af prednisolon. Enheden giver også mulighed for nye forskningssamarbejder. Blandt andet er der modtaget midler til at lave en langtidsopfølgning af den adjuverende behandling af modermærkekræft, hvor man følger patienterne over tid med bivirkninger og livskvalitet og de mere kroniske bivirkninger, de får.

”De patienter er i en anden kategori, da de i princippet er raske, når de får behandlingen, fordi de er behandlet kirurgisk. Derfor er det endnu vigtigere, at vi ikke påfører dem unødige bivirkninger,” siger Inge Marie Svane.

Kan fortsætte med enkeltstofs- efter tostofsbehandling

Et af de spørgsmål, som har været diskuteret på ESMO er desuden, om man kan genoptage behandling med en enkelt checkpoint-hæmmer, efter man har måtte stoppe behandling med kombinationsbehandling af immunterapi på grund af bivirkninger. Kombinationsbehandlingen bruges primært til modermærkekræft, men er også godkendt til nyrekræft og er på vej mod godkendelse i flere andre sygdomme. Her er man mange gange nødt til at stoppe efter en eller to behandlinger på grund af alvorlige bivirkninger.

Tal præsenteret på ESMO viser, at det kun er omkring 20 procent af patienterne, som får den samme bivirkning igen, hvis man genoptager behandlingen med et stof frem for to.

”Nogle af patienterne får godt nok nogle nye bivirkninger, men det indikerer i hvert fald, at når man har håndteret alvorlige bivirkninger til kombinationsbehandlingen, f.eks. alvorlig diarré, vil man godt kunne overveje at genoptage behandlingen kun med enkeltstof uden at risikere 100 procent sikkert, at så kommer det igen. Det er vigtig information til alle, der behandler med immunterapi,” siger Inge Marie Svane.

Danske æggestokkræftpatienter overvejer udenlandsk behandling

Flere danske kvinder med æggestokkræft er nu så desperate, at de overvejer at tage til udlandet for at få behandling med stoffet Zejula (niraparib), som de ikke kan få herhjemme. Det fortæller formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) Birthe Lemley, som er bekymret over udviklingen.

Læs mere ...

Libtayo klar til brug mod hudkræft i Danmark

Efter at Europa-Kommissionen har givet betinget markedsføringstilladelse for Libtayo (cemiplimab) til behandling af patienter med metastaserende eller lokalt avanceret kutan pladecellecarcinom (CSCC) er midlet nu kommet på det danske marked.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift