Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Status på Kræftplan IV: De fleste initiativer forløber efter tidsplanen

Størstedelen af initiativerne i Kræftplan IV forløber efter tidsplanen, mens enkelte initiativer er forsinkede, viser Sundheds- og Ældreministeriets status for 2019.

Den bygger videre på de første to statusser fra 2017 og 2018 og er udarbejdet på baggrund af bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gør opmærksom på, at Kræftplan IV indeholder to initiativer, hvor implementeringen har vist sig vanskelig. Det drejer sig om initiativet vedrørende beslutningsstøtteværktøjer og initiativet om et kompetenceløft i kræftkirurgien. Han påpeger dog, at der nu er fundet "løsninger, som sikrer, at initiativerne udmøntes bedst muligt". På den baggrund har Sundheds- og Ældreministeriet indgået forståelsespapirer med Danske Regioner om en ændret implementering af de to initiativer, som forsat understøtter målsætningerne med Kræftplan IV.

I rapporten, som følger op på de 16 konkrete initiativer i Kræftplan IV, vurderes det, at der bliver taget hånd om udfordringer i de forsinkede projekter, således at intentioner og målsætninger i initiativerne understøttes bedst muligt.

Rapporten nævner blandt andet, at det som led i Kræftplan IV blev besluttet at igangsætte et initiativ, som skal understøtte, at alle unge piger og deres forældre får mulighed for at tage et informeret og velovervejet valg om vaccination mod HPV‐infektion. På den baggrund lancerede Sundhedsstyrelsen i maj 2017 en informationsindsats vedr. HPV‐vaccination med materiale målrettet borgere og sundhedsprofessionelle herunder lancering af hjemmeside (www.stophpv.dk) og facebookside (Stop HPV Stop livmoderhalskræft). Siden da er vaccinationsdækningen øget markant. Således blev mere end dobbelt så mange kvinder vaccineret mod HPV i 2018 sammenlignet med 2016.

Som led i Kræftplan IV blev det også besluttet at etablere et center for kræftbehandling, forskning og udvikling (Danish Comprehensive Cancer Center). Siden 2017 er der etableret syv nationale forskningscentre, som indgår i DCCC. Centrene har bl.a. til formål at udbrede ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og mere systematisk på tværs af landet, så patienter på alle relevante hospitaler i hele landet tilbydes den nyeste behandling og/eller deltagelse i afprøvning af nye eller eksperimentelle behandlinger.

Rapporten nævner også, at alle regionerne er i gang med at implementere ordning om patientansvarlig læge for de patienter, hvor det er fagligt relevant. Regionerne har som en del af implementeringen blandt andet nedsat regionale styre‐, følge‐ og koordinationsgrupper, der følger og understøtter implementeringen. Endvidere er der blandt andet udpeget konkrete tovholdere på hospitalsafdelinger og centralt på hospitalerne, som har ansvar for fremdrift i implementeringen, herunder undervisning af personale i funktionen patientansvarlig læge. Med aftalen om regionernes økonomi for 2018 er det aftalt, at udrulningen af patientansvarlig læge skal være endeligt implementeret i hele sygehusvæsenet ved udgangen af 2019.

Rapporten bemærker også, at KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds‐ og ældreområdet, som er offentliggjort marts 2019, viser, at kommunerne bredt set arbejder med at udvikle den rehabiliterende indsats for kræftpatienter, og der kan konstateres et stabilt højt niveau fra 2017 til 2018.

Endelig nævner rapporten, at Sundhedsstyrelsen arbejder med at revidere kræftpakkerne. De reviderede pakkeforløb for brystkræft og lungekræft er offentliggjort i juni 2018, gynækologiske pakkeforløb er offentliggjort i marts 2019, pakke for kræft i urinvejene er offentliggjort i maj 2019 og pakkeforløb for primær hjernekræft er offentliggjort i juli 2019. I 2019 opstartes revisionen af pakkeforløb for modermærkekræft, kræft i galdegange, kræft i bugspytkirtlen samt diagnostisk pakkeforløb og pakkeforløb for metastaser uden kendt primærtumor.

Implementeringen af Kræftplan IV følges og drøftes løbende i Task Force for Patientforløb på Kræft‐ og Hjerteområdet, der består af repræsentanter fra regionerne, Danske Regioner, KL, Sundheds‐ og Ældreministeriet, samt Sundhedsstyrelsen og i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, som er et rådgivende forum med deltagelse af de vigtigste parter og aktører inden for kræftområdet.

Kræftområdet følges desuden løbende gennem de Nationale Mål for sundhedsvæsenet, monitoreringen af kræftpakkeforløb og monitoreringen af de maksimale ventetider. I 2018 og 2019 er der offentliggjort en række rapporter, der sætter fokus på forskellige dele af kræftområdet. Her kan blandt andet nævnes Kræftudredning uden for kræftpakkerne fra Det Nationale Forsknings‐ og Analysecenter for Velfærd fra januar 2019 og Kræftens Bekæmpelses hvidbog om social ulighed i kræft i Danmark fra januar 2019. Disse vil blive brugt som inspiration for den videre udvikling af indsatserne på kræftområdet i Danmark, lyder det i rapporten fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift