Danske forskere: Protonstråling måske et alternativ ved kræft i bugspytkirtlen
ASCO: Danske forskere mener, at det giver rigtig god mening at se nærmere på behandling af pancreas-cancer med protonstråling, som amerikanske forskere netop er igang med at undersøge effekten af.
Standardbehandling af inoperable patienter med pancreas-cancer er en kombination af konventionel stråling og kemoterapi. Men behandlingen har mange bivirkninger. Protonstråling kan på sigt blive et alternativ.
I et amerikansk studie præsenteret på dette års virtuelle ASCO-møde (Abstract TPS4663) forsøger man at integrere adjuverende, kortvarig protonstrålebehandling (PRT) på det kirurgiske leje mellem behandlinger med FOLFIRINOX (FFX). Selv om der er begrænset litteratur om kombinationen af kortvarig PRT og FFX, er der analoge resultater ved anvendelse af fem fraktion SBRT eller IMRT efter FFX i rutinemæssig klinisk praksis.
Det igangværende Alliance 021501-forsøg med præoperativ kemoterapi kontra kemoterapi plus stråling (IMRT ved anvendelse af 5 Gy X 5 eller SBRT 6,6 X 5) i ’borderline’ resekterbar bugspytkirtelkræft kræver, at stråling starter fem dage eller mere efter den sidste dosis af FFX.
I nærværende studie kombinerer forskerne på Lombardi Comprehensive Cancer Center på Georgetown University i Washington desuden rutinemæssigt fem fraktion SBRT efter et 10 til 14 dages interval efter behandling med FFX.
Ifølge professor i eksperimentel klinisk onkologi ved Aarhus Universitetshospital, Jens Overgaard, er der alle mulige gode grunde til at se nærmere på behandlingen af pancreas-cancer, som i dag er den fjerde største kræftdræber i Europa:
”Pancreas-cancer dødeligheden er ved at overhale dødeligheden af brystkræft,” siger han.
Også professor og ledende overlæge ved Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital Morten Høyer er enig i, at det giver god mening at se nærmere på muligheden for at behandle pancreas-cancer med protonstråling. Han fortæller, at man i Danmark i nærmeste fremtid har et møde med Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) netop med henblik på at diskutere muligheder for at iværksætte et projekt med protonstråling:
”I dag er standardbehandlingen af inoperable patienter, at man kombinerer konventionel stråling med kemoterapi. Men behandlingen har mange bivirkninger. Vi har længe haft i tankerne, at forsøge protonstråling af netop pancreas-cancer. Det vil formentlig i første omgang være de såkaldte ’borderline’ patienter, hvor kræften delvist omvokser de store kar til tarmen, som vil komme i spil.”
Studiet, som blev påbegyndt i fjerde kvartal af 2019, er et fase I, enarmet, open-label-studie. Deltagende patienter er ≥ 18 år, har histologisk bekræftet, resekteret PAC i pancreashovedet (R0 eller R1) på adjuvans FFX, en ECOG-præstationsstatus på 0-1 og normal knoglemarv og leverfunktion. Ekskluderingskriterier er forudgående stråling i den øvre del af maven (neoadjuverende kemoterapi er accepteret). Undersøgelsen anvender et 3 + 3 dosis-eskaleringsdesign til at bestemme sikkerheden og gennemførligheden af at kombinere 5 fraktioner af adjuvans PRT med FFX under anvendelse af forskellige intervaller mellem cyklus 6 af FFX og PRT: Dosisniveau 1 bruger et 12 dages interval og dosisniveau 2 bruger et interval på 5 dage. Det primære endepunkt er at bestemme RP2D mellem de to foreslåede behandlingsstrategier. Ved anvendelse af et 3 + 3 dosis-eskaleringsskema er deltagelse af to til 12 patienter påkrævet for at fastslå RP2D.
Kræft i bugspytkirtlen (PAC) er en kræftform med dårlig prognose, idet den fem-årige overlevelsesrate er på blot ti procent. Den aktuelle behandling for patienter med resekterbar sygdom er kirurgisk resektion efterfulgt af seks måneders adjuverende behandling med FOLFIRINOX (FFX, leucovorin, fluorouracil, irinotecan og oxaliplatin). Overlevelsen forbedres ved brug af FFX, men lokoregional recidiv forbliver en årsag til sygelighed og dødelighed.
