Lorlatinib ser ud til at have potentiale mod bugspytkirtelkræft

Lorlatinib hæmmer udviklingen af bugspytkirtelkræft hos mus, viser dansk forskning publiceret i Nature Communications, som samtidig afslører effekten af lægemidlet på en række biologiske mekanismer.

Selv om resultaterne i Nature Communications er baseret på museforsøg, er det meget lovende, mener førsteforfatter til studiet, Sebastian Rune Nielsen, post.doc på Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet. 

”Det er normalt svært at få en god virkning i museforsøg, men når vi behandler med lorlatinib, kan vi udskyde kræftudviklingen, og når stoffet kombineres med immunterapi med en såkaldt PD1-hæmmer, er der endnu bedre effekt,” forklarer han til Kræftens Bekæmpelse i en nyhed på foreningens hjemmeside.   

Medforfatter professor Janine Erler er ligeledes begejstret for resultatet.  

”Det gode er, at stoffet allerede er godkendt til lungekræft. Derfor har det været igennem de indledende faser, og man ved, at patienterne kan tåle det,” siger Janine Erler, professor på BRIC på Københavns Universitet.  

Sebastian Rune Nielsen håber, at opdagelsen kan føre til en ny behandling mod bugspytkirtelkræft.  

”Immunterapi virker ellers ikke mod bugspytkirtelkræft, men i vores forsøg virker det i kombination med lorlatinib. Men det kommer til at kræve meget arbejde og forskning at finde de optimale kombinationer,” siger Sebastian Rune Nielsen. 

Kræften korrumperer immunceller

Bugspytkirtelkræft er kendetegnet ved at være infiltreret med immunceller fra den medfødte del af immunsystemet, heriblandt de såkaldte neutrofile granulocytter, som er immunsystemets frontkæmpere hos raske mennesker, skriver Kræftens Bekæmpelse.   

”[…] ved bugspytkirtelkræft ser det ud til, at det omvendte sker, og at de neutrofile granulocytter i stedet fremmer kræftudviklingen,” siger han.  

”Vores hypotese er, at kræftcellerne presser knoglemarven, så de neutrofile granulocytter ikke når at blive fuldt modne og derfor ikke virker, som de skal. Man kan sige, at bugspytkirtelkræften korrumperer immunsystemet til at fremme udviklingen af kræft,” udtaler Sebastian Rune Nielsen til Kræftens Bekæmpelse.  

Kræften blokerer signalvej

Forskningsprojektet var til dels at undersøge, hvordan de neutrofile granulocytter kan bearbejdes ved bugspytkirtelkræft, så de begynder at bekæmpe kræft i stedet for at hjælpe den til at vokse, fortsætter Sebastian Rune Nielsen. 

Her blev det interessant at undersøge lorlatinib, som er en tyrosin kinasehæmmer, der blokerer signalvejen FES, som forskerne observerede blive aktiveret af kræftcellerne i de neutrofile granulocytter. 

”I vores forsøg viser vi, at lorlatinib kan blokere de signaler, som FES ellers skulle have sendt, og dermed blokerer de neutrofile granulocytter,” siger Sebastian Rune Nielsen. 

”Vi viser, at behandling med lorlatinib reducerer produktionen og frigivelsen af neutrofile granulocytter fra knoglemarven, hvilket medfører, at færre neutrofile granulocytter infiltrerer kræften i bugspytkirtlen. Vores resultater viser også, at vi kan opnå bedre behandling med immunterapi, når vi kombinerer lorlatinib med immunterapi med en PD-1-hæmmer. Denne kombination resulterede i færre neutrofile granulocytter, men flere aktive T-celler, som også er immunceller, og kræften svandt ind,” siger han.

Stadig lang vej til ny behandling

Ledende overlæge ved Rigshospitalets kræftafdeling, professor Ulrik Lassen roser det nye studie i nyheden på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, men siger også, at der stadig er lang vej til, at opdagelsen kan føre til en ny behandling.  

”Det er et virkelig spændende og veludført forsøg, hvor deres fund er blevet bekræftet ved flere forskellige metoder og anskuet fra forskellige vinkler. Det er desværre ikke tilstrækkelig viden til at tilbyde lorlatinib til patienter, men det bliver interessant at følge og det kan lede til igangsætning at nye forsøg, f.eks. hvor man udvælger patienter efter de særlige kendetegn ved deres kræftform, som den nye undersøgelse fokuserer på,” siger han.