Nordjyske forskere udvikler test til tidlig diagnosticering af bugspytkirtelkræft

Kan bugspytkirtelkræft diagnosticeres ved hjælp af en simpel blodprøve? Det vil et forskerhold fra Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling og Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg Universitetshospital Aalborg UH forsøge at svare på.

De er i gang med at udvikle en test til tidlig diagnosticering af bugspytkirtelkræft, og har for nylig fået 1,4 mio. kr. fra Innovationsfonden til at færdigudvikle testen.

”Vores tilgang er at kigge efter bestemte ændringer i DNA’et, som kan spores i en blodprøve. Med disse DNA-ændringer kan vi skelne mellem godartet sygdom i bugspytkirtlen og kræft i bugspytkirtlen. Konceptet er udviklet, og nu gælder det om yderligere kvalitetssikring af testen og optimering af analysemetoden,” siger læge Stine Dam Henriksen fra Mave-Tarmkirurgisk Afdeling i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

”Vi er meget taknemmelige over at modtage denne bevilling fra Innovationsfonden. Vi tror på, at metoden har et stort potentiale – og forhåbentlig i fremtiden kan komme en lang række patienter til gode ved at indgå som et minimalt invasivt værktøj i screening af særlige risikopatienter; dette glæder blandt andet patienter henvist i kræftpakkeforløb på mistanke om øvre mave-tarm-kræft, patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen, patienter med sukkersyge og personer med arvelig disposition for kræft i bugspytkirtlen.”

Uspecifikke symptomer

En af udfordringerne ved tidlig diagnostik af kræft i bugspytkirtlen er, at sygdommen i de tidlige stadier oftest er forbundet med ingen eller meget uspecifikke symptomer. Størstedelen af patienterne har derfor fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet, og kun 20 procent af patienterne har lokaliseret sygdom, som betyder, at de kan tilbydes behandling med helbredende sigte.

Små tumorer i bugspytkirtlen kan være vanskelige at opdage med den nuværende billeddiagnostik, og i nogle tilfælde kan det ligeledes være vanskeligt at tage vævsprøver fra små tumorer. En blodprøve vil være et godt supplement til de eksisterende diagnostiske redskaber og derved forhåbentlig gøre det muligt at diagnosticere sygdommen tidligere, mener forskerne bag projektet.

Foruden Stine Dam Henriksen står professor Ole Thorlacius-Ussing, professor Henrik Krarup, kemiker Poul Henning Madsen og flere andre bag projektet.