Nyt studie afslører mekanismer bag resistens ved bugspytkirtelkræft

Amerikanske forskere har opdaget, hvordan bugspytkirtelkræftceller udnytter et protein, der normalt undertrykker tumorer, til i stedet at gøre det modsatte – og dermed øger kræftcellernes modstandsdygtighed over for konventionelle behandlinger.

Kræft i bugspytkirtlen er blandt de sværeste kræftformer at behandle effektivt, fordi stamceller fra bugspytkirtelkræft hurtigt udvikler resistens over for konventionelle og målrettede behandlinger, såsom kemoterapi og immunterapi.

Tidligere forskning har vist, at resistens over for behandling af bugspytkirtelkræft er forårsaget af forskellige reaktioner på konventionelle midler, drevet af tumorcellernes heterogenitet, og især stamcellekarakteristika. I det nye studie, som er publiceret i Nature Communications, undersøgte et internationalt forskerhold, ledet af forskere ved University of California San Diego School of Medicine og Sanford Consortium for Regenerative Medicine, USA, hvordan skiftende epigenetik (markeringer på generne) snarere end genetiske ændringer kan være årsag til behandlingsresistens ved bugspytkirtelkræft.

I undersøgelsen kortlagde forskerne de epigenetiske afhængigheder af kræftstamceller og identificerede SMARCD3, som er et medlem af SWI/SNF-familien af proteiner, der regulerer kromatin, som danner kromosomer og er nødvendige for stamcellefunktion under udvikling, som en regulator af bugspytkirtelkræftceller. Mens SWI-SNF-underenheder ofte fungerer som tumorundertrykkere, fandt forskerne, at SMARCD3 blev forstærket i kræft, især i bugspytkirtelkræftstamceller.

Da forskere slettede SMARCD3 i genetiske musemodeller af bugspytkirtelkræft, reducerede det tumorvæksten og forbedrede overlevelsen, især i forbindelse med kemoterapi. Forskerne fandt desuden ud af, at SMARCD3 hjælper med at kontrollere lipid- og fedtsyremetabolismen, som er forbundet med behandlingsresistens og dårlig prognose ved kræft.

De nye data tyder altså på, at behandlingsresistente bugspytkirtelkræftceller er afhængige af SMARCD3 til at sikre et metabolisk 'landskab’, hvor de kan undgå kræftbehandlinger og vokse aggressivt. Det gør SMARCD3 til et interessant mål for potentielle nye behandlinger, mener forskerne bag studiet.