Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Faglige miljøer uenige om behandling af bugspytkirtelkræft

Erik Jylling

Danske Regioner er i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan patienter med bugspytkirtelkræft kan få samme behandling i hele landet. Regionerne vil styrke indsatsen.

Det siger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling efter, at Kræftens Bekæmpelse har publiceret en undersøgelse i Danish Medical Journal, der viser, at der er store forskelle på overlevelsen i de fire danske centre, som har ret til at behandle disse patienter. Dødeligheden kan være mere end dobbelt så stor for patienterne på hospitalet med de færreste patienter som på hospitalet med langt de fleste. De fire hospitaler er Rigshospitalet, og de tre universitetshospitaler i Odense, Aarhus og Aalborg.

”Sundhedsstyrelsen må undersøge de forskellige behandlingskvaliteter på landets fire centre for operation for kræft i bugspytkirtlen. Der er sandsynligvis sygehuse, der opererer så få patienter, at det er kvalitetsmæssigt uforsvarligt. Det er meget problematisk. Patienter med bugspytkirtelkræft har krav på den bedst tænkelige behandling, uanset hvor i landet de bor,” sagde Jesper Fisker i går søndag.

Alle patienter skal ifølge Erik Jylling, have samme kvalitet i behandling:

 ”Vi i tager spørgsmålet meget alvorligt. Det er vigtigt, at alle patienter får en ensartet behandling af høj kvalitet – uanset hvor i landet, de bliver behandlet. Derfor er vi også allerede i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan de gode resultater for patienter med bugspytkirtelkræft spredes i hele landet, siger Erik Jylling. Om Danske Regioners bestræbelser på at opnå dette forklarer han:

”Allerede sidste år nedsatte vi i regionerne et netværk med læger fra de fire enheder, der behandler bugspytkirtelkræft. Netværkene har bl.a. sikret, at man nu på nationalt niveau samler eksperterne om den enkelte patient og drøfter den rette behandlingsstrategi (såkaldte nationale MDT-konferencer). Det, ved vi fra andre områder, er en rigtig effektiv måde at hæve og ensarte kvaliteten på. Samtidig har alle regioner afsat penge til at udvide behandlingskapaciteten på bugspytkirtelkræft," siger han. 

Hvilke kompetencer, der præcist mangler i forhold til den store operation på de to hospitaler med færrest patienter, beskriver rapporten ikke, men gør opmærksom på, at det udover kirurgiske kompetencer også kan være kompetencemangler i forbindelse med de postoperative opgaver – for eksempel ’failure of rescue”.

Om læring og kompetencer til de meget vanskelige operationer uddyber Jylling:

”Vi er ikke i mål. Ude i de faglige miljøer er man ikke enige om, hvordan patienter med bugspytkirtelkræft skal behandles. Her er der brug for, at vi i endnu højere grad lærer af hinanden, så alle patienter kan være trygge ved den behandling, de får. Derfor vil vi nu styrke de ledelsesmæssige rammer og arbejde for mere faglig konsensus. Det har vi allerede gjort med succes på f.eks. et område som lungecancer, hvor forskellene er mindsket markant. Helt konkret har Danske Regioners bestyrelse besluttet at etablere et nationalt behandlingsfællesskab med eksperter i bugspytkirtelkræft fra hele landet. Behandlingsfællesskabet skal understøtte, at vi fremover udreder og behandler bugspytkirtelkræft ensartet i hele landet og blandt andet sikre, at der er fælles standarder på tværs og ensartet kvalitetsudvikling.

Hos Kræftens Bekæmpelse glæder den administrerende direktør sig over, at Danske Regioner tager rapportens indhold alvorligt og vil sikre, at patienterne kan forvente at få samme kvalitet i deres behandling over hele landet.

”Det må være op til Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner at finde de rigtige løsninger på meget uensartede resultater på behandlingen. Kræft i bugspytkirtlen er en meget alvorlig sygdom. Og vi kan ikke være bekendt, at patienterne skal være usikre på, om de nu også bor det rigtige sted for at få den bedste behandling. Så vi ser frem til, at der bliver rettet på det på snarest," siger Jesper Fisker.

Ifølge årsrapport for 2015 og 2016 fra Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) har de forholdsvise volumental for de fire hospitaler ikke ændret sig i forhold til rapportens tal fra 2011 til 2015. Rigshospitalet havde ifølge årsrapporten fortsat dobbelt så mange patienter (112) som den næste i rækken, nemlig Odense Universitets Hospital, der havde 55 patienter. Mens Aarhus og Aalborg kun havde henholdsvis 29 og 23 patienter fra midt 2015 til midt 2016. Ligesom databasen viser, at forskellene i overlevelse har været kendte i flere år. Om hvorfor regionerne således ikke har skredet ind tidligere siger Jylling:

”Vi er netop optagede af, at behandlingskvaliteten skal være ens på tværs af landet. Det er derfor vi har taget en række skridt til at sikre en mere ensartet praksis. Vi styrker nu indsatsen yderligere, ligesom vi også er i løbende og tæt dialog med de faglige miljøer, regionerne og Sundhedsstyrelsen.

Om det fakta, at såvel Kræftens Bekæmpelses rapport som årsrapporten fra Dansk Pancreas Cancer Database viser, at dødeligheden kan være mere end dobbelt så stor for patienterne på hospitalet med de færreste patienter som på hospitalet med langt de fleste, siger Erik Jylling:

”Jeg ser med alvor på forskellene, og det er vigtigt, at vi nu får skabt rammerne for faglig enighed om behandlingen af bugspytkirtelkræft. Ligesom vi allerede er i gang med at sikre et læringsmiljø på tværs af landet, så vi både får en tæt dialog om den enkelte patient og spredt de gode erfaringer og resultater. Vi må og skal sikre, at patienterne – uanset hvor de bor – får den samme høje kvalitet.”

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.