Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Centralisering er ikke længere fokus i organiseringen af børneonkologien

Sundhedsstyrelsen har ændret kurs og ønsker ikke længere at centralisere børneonkologien, men har i stedet  fokus på hvordan kvaliteten og samarbejdet kan styrkes indenfor den eksisterende organisering med fire centre for børnekræft i Danmark.

Kursændringen fremgår af et revideret kommisorium, der beskriver de opgaver, som arbejdsgruppen vedrørende organisering og behandling af børnekræft i Danmark under Sundhedsstyrelsen, skal tage sig af. Beslutningen er truffet efter massiv kritik fra både fagfolk, politikere og pårørende og efter et decideret borgerforslag mod centraliseringen. 

Sundhedsstyrelsen igangsatte i sommeren 2019 et arbejde, hvor formålet var at se på den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af børn med kræft i Danmark, samt at pege på tiltag, der fremadrettet kunne sikre høj - og stigende - kvalitet på området. Arbejdsgruppen har holdt pause siden oktober 2020 på grund af covid-19-pandemien, men genoptog arbejdet i februar. Ved et møde i arbejdsgruppen i oktober 2020 var der bred enighed om beskrivelsen af den nuværende organisering, herunder beskrivelser af sygdomme, patientforløb og faglige ressourcer på de fire centre. Der var derimod manglende enighed om beskrivelsen af udfordringsbilledet og mulige organisatoriske ændringer på området, lyder det i det nye kommisorium.

Nye tiltag skal løfte kvaliteten
Ifølge det nye kommissorium er rammen for det afsluttende arbejde ”fortsat, at vi i Danmark skal kunne tilbyde den bedste behandling til børn og unge med kræft, herunder at patienterne behandles i internationale faglige protokoller, som skal sikre høje krav til bl.a. indikation og start på behandling, hurtige behandlingsforløb, centralt faglig gennemgang af eksempelvis vævsprøver og billeddiagnostik, samt at der sker en risikostratificering, der sikrer en ensartet og korrekt behandling til patienterne.”

Det er hensigten, at man i det afsluttende arbejde skal pege på tiltag, der kan løse de eksisterende kvalitetsudfordringer på området. Nogle af disse udfordringer fremhæves bl.a. i årsrapporter fra Dansk Børnecancer Register (DBCR). Det drejer sig bl.a. om, at en stor andel af børn og unge i Danmark med kræft ikke indgår i protokolleret regi; og det til trods for, at der findes internationale protokoller til størstedelen af de kræftsygdomme, man ser hos børn og unge.

Arbejdet skal også pege på tiltag, der fremadrettet kan sikre høj - og stigende - kvalitet på det børneonkologiske område. Disse tiltag skal især tage højde for den faglige og teknologiske udvikling, der er sket på området de senere år. Der er kommet ny og mere præcis diagnostik og nye behandlingsmodaliteter, samt stigende kompleksitet i sygdomsudredning, behandling og bivirkningsmønster. Alt sammen noget, der stiller øgede krav til multidisciplinær ekspertise, kendskab til sjældne sygdomme og behandlingskomplikationer, samt deltagelse i internationalt samarbejde.

Arbejdet afsluttes om få måneder

Sundhedsstyrelsen stiler mod at afslutte arbejdsgruppens arbejde i løbet af april i år. Der udarbejdes et notat på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen, som præsenteres på et møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning den 12. maj 2021. Notatet vil efterfølgende fungere som grundlag for eventuel justering af specialevejledningerne.

Den allerede nedsatte arbejdsgruppe består af udpegede repræsentanter fra:

  • Dansk Pædiatrisk Selskab (tre repræsentanter)
  • Dansk Sygepleje Selskab (to repræsentanter)
  • Dansk Børnecancer Register (en repræsentant)
  • Regionerne (to repræsentanter fra hver af de fem regioner)
  • Børnecancerfonden (en repræsentant)
  • Kræftens Bekæmpelse (en repræsentant)
  • Dansk Pædiatrisk Hæmatologi Onkologi (DAPHO) (en repræsentant)

Behandlingen af børnekræft varetages i dag på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og på Rigshospitalet. 

Kultur