Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Forskergruppe om senfølger: Der er behov for et paradigmeskifte

Therese Juul

Et større andel tidligere kræftpatienter går med fysiske og psykiske senfølger uden at få tilbudt behandling. Det rammer både på et personligt og et samfundsøkonomisk plan, vurderer forskergruppe. 

”De får ikke tilbudt de behandlinger mod senfølger, som allerede er tilgængelige i sundhedsvæsenet, fordi vores opsporing er ineffektiv. Det koster på det personlige plan, men også på samfundsplan, da senfølger holder en del fra at vende tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Therese Juul, lektor i mave-tarmkirurgi på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Hun har sammen med sine kollegaer på Aarhus Universitet i tidsskriftet Colorectal Disease udgivet en debatartikel med titlen: ’Time for a paradigm shift in the follow-up of colorectal cancer’. 

Heri gennemgår den danske forskergruppe den mangelfulde opfølgning efter operation for tarmkræft i Danmark og de senfølger, som personer, der har haft tarmkræft, oplever. Op mod 40 procent af patienterne kæmper med fysiske senfølger, der er ødelæggende for livskvaliteten. Dertil kommer de psykiske følger – nedtrykthed og depression, angst for tilbagefald og træthed. 

Senfølger udbredt på tværs af cancerformer

Det er gruppens vurdering, at problematikken ikke kun gælder tarmkræft, men spænder vidt indenfor onkologien. Det bekræftes med en ny temaanalyse fra Kræftens Bekæmpelse, der viser, at 58 procent af kræftpatienter oplever gener eller udfordringer efter kræftsygdommen, som fylder meget i hverdagen. Resultatet peger desuden på, at 20 procent ikke får tilbudt behandling. Og for dem, der får tilbudt behandling, så oplever over halvdelen, at den ikke er tilstrækkelig. Kun brystkræftpatienter ser ud til at være tilfredse med opfølgning og de tilbud om behandling, de får.

Analysen beror på selvrapporterede data fra 3.153 personer indsamlet 2,5 år efter deres kræftdiagnose.

{snippet post-asco}

Forskergruppen har allerede samarbejde med kollegaer, der arbejder indenfor andre cancerformer og i andre regioner om at lave tiltag, der skal løfte canceropfølgningen.

”Det er vores overordnede intention, at vores arbejde skal lægge grunden for en mere effektiv opfølgning og mere ensrettede behandlingstilbud for alle cancerformer,” siger Peter Christensen, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han er medforfatter til debatartiklen. 

Og det er tid til at gøre noget ved problemet med senfølger, for det bliver kun mere og mere presserende, vurderer Therese Juul. 

”Flere og flere overlever kræft. Vi screener for flere og flere kræftsygdomme, og kræft bliver diagnosticeret i tidligere sygdomsstadier og tidligere i livet end nogensinde. Det skaber et voksende behov for opfølgning på både fysiske og psykiske senfølger til kræft,” siger hun og fortsætter: 

”Patienterne vil gerne overleve, men de vil også have et godt liv efterfølgende.” 

Paradigmeskifte uden store ændringer

Selv om den aarhusianske forskergruppe kalder deres forslag for et paradigmeskifte, så handler det ikke om omfangsrige ændringer i sundhedsvæsenet, fortæller de. Først og fremmest handler det om at få et større fokus på patientens egne behov – hvad der er væsentligt for patienten selv at få behandlet, og hvordan den information overleveres bedst til sundhedspersonalet. 

”Paradigmeskiftet ligger ikke i, at vi sløjfer cancer-controller som eksempel CT-scanning. Paradigmeskiftet handler om, at vi skal have et bredere fokus på opfølgning på kræftbehandling end overlevelse alene,” siger Therese Juul. 

Forskergruppen foreslår, at man benytter patientens egne rapporteringer om velbefindende, såkaldt PROM (patient reported outcome measures), som systematisk indsamles gennem standardiserede spørgeskemaer.

”Ved at give patienten mulighed for at svare på spørgsmål på afstand – og ikke foran en fagperson i et ambulatorium – bliver det nemmere for mange at fortælle ærligt om de ting, som generer dem, og til tider kan være tabuer – f.eks. rejsningsproblemer, inkontinens og afføringsproblemer,” siger Therese Juul.

PROM-oplysninger kan i høj grad leveres digitalt, har forskergruppens nyeste studie vist, også udgivet i tidsskriftet Colorectal Disease. 72 procent af de tidligere kræftpatienter som indgik i studiet, besvarede spørgeskemaerne elektronisk. 

”Giv patienterne større medbestemmelse”

Der er dog ikke én model for opfølgning, som passer til alle patienter, vurderer forskergruppen, og et igangværende dansk studie på tarmkræftpatienter indikerer, at patienterne oplever større tilfredshed og mindre angst for tilbagefald, når de får mulighed for at have medbestemmelse i opfølgningen selv. 

Forskergruppen foreslår desuden at man tager psykiske problemer efter kræft, såsom nedtrykthed, depression og angst for tilbagefald, med i fremtidens opfølgning. Derudover også udfordringer, der forhindrer folk i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 

Forskerne afventer selv mere evidens for, hvad fremtidens opfølgning desuden bør indeholde, herunder måling af ctDNA (cirkulerende tumorDNA i blodet) som en del af overvågning af tilbagefald. 

Manglende systematik i opfølgning

Lige nu foregår opfølgning på tarmkræft – men også andre kræftformer - forskelligt landet over, og en del af målet for Aarhus-gruppen er at indsamle evidens for én bestemt model, som samtidig rummer fleksibiliteten til at rumme patienters forskellighed. 

”Vi skal have systematiseret og organiseret de tilbud, patienterne har behov for. Det er en sikring af ensartethed og sikring af lighed i sundhedsvæsenet,” siger Peter Christensen.

Han fortsætter:

”Vores projekt vil være proof-of-concept til at inspirere behandlere indenfor andre cancerformer til at gøre tilsvarende eller blive inspireret til at lave deres eget.”

Samtidig ønsker forskergruppen at engagere flere fagligheder i arbejdet med at opspore og behandle senfølger, understreger Therese Juul. 

Bred interesse i at løfte kvaliteten i opfølgning

Der er en voksende interesse i at imødekomme senfølger, oplever forskerne.

”Region Midtjylland og Region Nordjylland har givet driftstilskud til senfølgeklinikker, og der er andre steder, der er ved at få finansiering på plads. Men hvis det skal løftes nationalt, skal det nok komme fra Sundhedsstyrelsen eller politisk hold,” siger Peter Christensen.

Lige inden coronaepidemien kom til Danmark var Peter Christensen og flere andre til møde med Magnus Heunicke for diskutere problematikken med senfølger. På trods af dårlig timing oplevede Peter Christensen stor interesse for at imødekomme problemet.

”Det var dårlig timing, men det var vores indtryk, at vi havde chancen for at løfte det ind i økonomiaftale mellem stat og regioner. Nu er vi et år senere. Vi har mere evidens, vi ved mere om, hvilke greb der skal tages,” siger Peter Christensen.

Kultur