Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny vaccineplan tager ikke hensyn til dårlig respons hos kræftpatienter

Nye kræftpatienter har meget ringe effekt af første vaccinestik og risikerer derfor at stå uden beskyttelse mod covid-19, hvis de skal vente fem-seks uger på andet stik, som Sundhedsstyrelsen i april besluttede at forlænge intervallet mellem injektionerne til.

Vaccineplanen prioriterer ikke, at nye kræftpatienter eller andre alvorlige syge skal have et kortere interval mellem første dosis og anden dosis af vaccinen. Dermed risikerer kræftpatienter, der ikke er fuldt vaccineret endnu, at stå helt eller delvist ubeskyttede over for covid-19 i seks uger fra første stik. 

Sundhedsstyrelsen bekræfter over telefon, at der i øjeblikket ikke differentieres for udsatte patienter i vaccineudrulningen, men at man har et møde onsdag den 12. maj med faggrupper omkring muligheden for at imødekomme behovet hos kræftpatienterne.

Kun knap en tredjedel af kræftpatienter med solide tumorer oparbejder lidt immunitet over for covid-19 ved et første vaccinestik, og kræftpatienter bør derfor modtage andet vaccinestik 21 dage efter første stik, siger forskere bag et af to studier udgivet i henholdsvis The Lancet og Annals of Oncology. Studierne er lavet med vaccinen fra Pfizer-BioNTech.

"Første vaccinedosis virker svagere hos disse patienter, hvoraf mange er i kemoterapi, så deres 2. dosis er vigtig efter tre uger, og inden da og et par uger efter skal de betragtes som dårligt beskyttede," bekræfter Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet.

De nævnte studier undersøger immunreaktionen på Pfizer-vaccinen hos kræftpatienter med blodkræft og solide tumorer, der ikke tidligere har været eksponeret for virussen. Resultaterne fra de to studier viser, at kræftpatienter har en “bemærkelsesværdigt lav” serokonversion på 38 procent efter første dosis af mRNA-vaccinen hos patienter med solide tumorer, skriver Adrian Hayday og medforfatterne bag Lancet-artiklen - og en effekt på helt ned til 18 procent hos patienter med blodkræft. Til sammenligning lå serokonversionen efter første dosis på 97 procent i den raske kontrolgruppe.

En anden dosis efter 21 dage gav dog tilstrækkelig immunitet til stort set alle kræftpatienter, melder forskerne. 

“Data støtter prioritering af en tidlig anden dosis (efter 21 dage) af BNT1622b2-vaccinen (Pfizer, red.) til kræftpatienter,” skriver forskerholdet bag Lancet-artiklen.

“Med den ringe respons ved vaccination hos patienter med hæmatologisk cancer (blodkræft, red.), bør man prioritere serologisk testning post-vaccination, at skabe flokimmunitet omkring disse patienter ved at vaccinere personer, der har været i kontakt med smittede, samt grundig opfølgning,” skriver de videre.

Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccineplan fastsætter dog tidsrummet mellem de to vaccinestik til 35-42 dage for alle danskere. Til sammenligning var perioden mellem stikkene i den forrige plan på 21 dage, men grundet fravalget af Astrazeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne er intervallet sat op, så flere kan vaccineres hurtigt.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.