Naturlig cellegift slår effektivt kræftceller ihjel
Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, at et særligt naturstof – cellegiften BE-43547 – slår aggressive kræftceller ihjel på en ny og effektiv måde.
Forskerne mener, at BE-43547 har potentiale til en gang i fremtiden at blive et effektivt våben mod de såkaldt hypoxiske kræftceller, som overlever iltmanglen inde i voksende kræftsvulster, og som medvirker til metastaser. Den nye opdagelse er resultat af et samarbejde mellem forskere fra 11 forskellige institutter og afdelinger på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshopital og er publiceret i Cell Chemical Biology.
BE-43N547 produceres normalt kun af bakterier i jorden og havbunden, hvor ilten er sparsom. Cellegiften angriber nemlig kun celler, der stort set ikke behøver ilt; de hypoxiske celler, som er modstandsdygtige over for strålebehandling og flere typer af kemoterapi.
Stoffet virker ved at beskadige kræftcellernes ’kraftværker’, mitokondrierne, og sætter gang i en selvmordsproces, som virker til at adskille sig fra kendte former for programmeret celledød.
I 2016 lykkedes det forskere på Aarhus Universitet at syntetisere en nøjagtig kopi af stoffet, og siden har laboratorieforsøg og prækliniske forsøg (med mus) demonstreret, at BE-43547 hurtigt og effektivt slår hypoxiske celler ihjel, men lader normoxiske celler i fred. Stoffet er meget giftigt i store doser, men giver man det i små doser, virker det uskadeligt – indtil man berøver cellerne for ilt og dermed gør dem hypoxiske. Så slår giften dem ihjel i løbet af få timer.
Forskerne bag resultaterne understreger, at der er lang vej endnu, til naturstoffet finder vej til kliniske forsøg, endsige behandling af kræftpatienter. Fordi der er tale om et naturstof, er der endnu ikke noget at patentere, og dermed er det svært at gøre medicinalindustrien interesseret i at finansiere udviklingen. Desuden mangler forskerne endnu at finde det protein, formodentlig i mitokondrierne, som giften angriber, og få det forbundet med celledødsmekanismen.
”Vi ved, at giften slår mitokondrierne i stykker, men ikke hvorfor. Desuden kender vi ikke bagdelen ved disse stoffer. Det er store og komplekse molekyler, og det øger risikoen for utilsigtede virkninger, selv om vi ikke har set nogle endnu. Måske ligger hemmeligheden netop i kompleksiteten. Hvis vi i fremtiden kan opnå en helt præcis forståelse af det protein, det virker på, vil vi kunne teste 100.000 andre molekyler mod det protein, og måske kunne finde et meget simplere molekyle, der giver den samme effekt,” siger lektor Thomas Bjørnskov Poulsen fra Institut for Kemi, Aarhus Universitet.
