Ingen fordel ved et års yderligere behandling med Ibrance

SABCS: Patienter med hormon receptor-positiv (HR+), HER2-negativ brystkræft med høj risiko for relaps vinder intet på overlevelsen (OS) ved at få tillagt et års behandling med CDK4/6-hæmmeren Ibrance (palbociclib) til standard hormonterapi.

Det viser resultater fra fase III-studiet PENELOPE-B.

Resultater fra PENELOPE-B lægger sig i forlængelse af resultater fra de adjuverende fase III-studier MonarchE og PALLAS, som blev præsenteret tidligere i år på ESMO. Disse to studier har ligeledes undersøgt en CDK4/6-hæmmer i tillæg til adjuverende hormonterapi i HR-positiv, HER2-negativ, højrisiko, tidlig brystkræft. I MonarchE var det CDK4/6-hæmmeren Verzenios (abemaciclib), mens det i PALLAS-studiet var CDK4/6-hæmmeren Ibrance (palbociclib). Data fra MonarchE-studiet viste, at abemaciclib nedsatte risikoen for recidiv med 25 procent de første to år, samt resulterede i en signifikant forbedring af den invasive sygdomsfrie overlevelse (iDFS). I modsætning hertil kunne der i PALLAS ikke registreres nogen kliniske fordele ved at tillægge palbociclib til hormonbehandlingen.

”MonarchE var svagt positivt, mens PALLAS var negativt. Og nu rapporteres der så data fra endnu en CDK4/6-hæmmer i adjuverende setting, som falder negativt ud. Med de nye data fra PENELOPE-B in mente tillader jeg mig at stille mig skeptisk over for anvendelsen af CDK4/6-hæmmere i den adjuverende setting til denne patientgruppe. Vi skal selvfølgelig afvente, at data bliver endnu mere modne, men for nuværende er jeg ikke optimistisk omkring udfaldet. Data tipper til den negative side,” siger Niels Kroman, cheflæge ved Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi. 

De primære data fra PENELOPE-B blev præsenteret på en oral session tirsdag d. 8. december på SABCS.

Ingen forskel i IDFS og OS

PENELOPE-B inkluderede 1250 patienter med HR+, HER2-negativ brystkræft, som ikke havde opnået komplet respons efter behandling med neoadjuverende taxan-holdig kemoterapi. Patienterne blev randomiseret 1:1 til enten standard adjuverende hormonbehandling plus palbociclib eller adjuverende hormonbehandling plus placebo i en periode på et år. Studiets primære endepunkt var invasiv sygdomsfri overlevelse (IDFS).  

Efter en median opfølgningsperiode på 43 måneder var der ingen forskel i IDFS mellem de to arme (HR=0,93; 95% CI 0,74-1,17; P=0,525). Der sås heller ingen forskel i OS armene imellem (HR=0,87; 95% CI 0,61-1,22; P=0,420). Resultatet var konsistent på tværs af subgrupper. To-årsdata fra studiet havde ellers antydet en IDFS-gevinst til fordel for patienterne i den eksperimentelle arm. To-årsdata viste således en absolut forskel i IDFS på 4,3 procent (88,3 procent vs. 84,0 procent), men denne forskel var reduceret til 0,6 procent efter fire år (73,0 procent vs. 72,4 procent).

”Jeg er usikker på, hvad man skal lægge i, at data initialt er positive, hvorefter effekten udlignes. Men det vi kan forholde os til, det er nettoresultatet, som er negativt. Det understreger, at det generelt er vigtigt, at der ikke bliver truffet beslutninger om godkendelse ud fra studiedata med kort observationstid. I dette tilfælde havde vi risikeret at indføre en behandling, som overordnet set ikke ville have haft en klinisk relevant effekt,” siger Niels Kroman.  

Varigheden kan måske spille en rolle

På SABCS præsenterede professor Sybille Loibl fra den tyske brystkræft gruppe data fra PENELOPE-B. Under sin præsentation af data fremsatte hun, at den manglende effekt af palbociclib muligvis var en konsekvens af, at varigheden af behandlingen ikke var lang nok til at give den ønskede effekt.  

“Det er jo indtil videre blot spekulationer, som bliver fremsat. Overvejelserne om længere behandlingstid skal holdes op imod, at der var temmelig mange patienter den eksperimentelle arm i PENELOPE-B-studiet, som fik alvorlige bivirkninger til behandlingen. Bivirkningerne taget i betragtning vil det kræve et vist ’mod’ at designe et studie, hvor patienterne skal have behandlingen i dobbelt så lang tid,” siger Niels Kroman.

PENELOPE-B inkluderer ikke længere patienter, men opfølgningen på studiet pågår stadig.