Efter uhørt forsinkelse: Fagudvalg får båret vigtig godkendelse i mål

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Verzenios nedsatte risiko for tilbagefald med 25 procent

Ann Søegaard Knoop

Ann Søegaard Knoop

ESMO: Verzenios (abemaciclib) plus adjuverende hormonbehandling nedsatte risikoen for tilbagefald med 25 procent de første to år sammenlignet med hormonbehandling alene for mennesker med HR+, HER2-negativ højrisiko tidlig brystkræft, viser fase III-studiet MonarchE.

Resultaterne blev søndag fremlagt (Abstrakt LBA5_PR) på årets virtuelle ESMO-kongres på Presidential symposium og samtidig udgivet i Journal of Clinical Oncology.

I kombination med endokrin terapi viste Verzenios desuden en statistisk signifikant forbedring af invasiv sygdomsfri overlevelse (IDFS) ved tidlig brystkræft - og opnåede hermed studiets primære endepunkt.

Men meningerne om resultaternes betydning er delte. Nogle anskuer resultaterne som praksisændrende, andre er mere afmålte.

Endelig fremskridt i den adjuverende endokrinbehandling

Først de positive meldinger:

”Dette er første gang i mere end 20 år, at vi har set et fremskridt i den adjuverende behandling af denne form for brystkræft,” udtaler hovedforfatteren Stephen Johnston til ESMO. Han er professor ved Royal Marsden Hospital NHS Foundation Trust, London, UK.

”CDK4/6-hæmmere, såsom abemaciclib, har ændret den måde, vi behandler metastatisk brystkræft på de seneste par år, overvundet primær endokrin resistens og forbedret overlevelse. Så det var et indlysende at se, om tilføjelse af abemaciclib til hormonbehandling hos patienter med højrisiko tidlig brystkræft også kan reducere risikoen for tilbagefald.” 

Den del kan Ann Søegaard Knoop støtte op om. Hun er formand for medicinsk udvalg i Den danske Brystkræftgruppe (DBCG) og lægelig leder af Den Kliniske Forskningsenhed ved Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet, der har bidraget til studiet sammen med andre afdelinger i Danmark.

”Det er positivt, at der tilsyneladende sker noget nyt indenfor adjuverende endokrinbehandling,” siger Ann Søegaard Knoop.

Tidlig brystkræft eller ej?

Hormonreceptor-positiv brystkræft er den mest almindelige form for brystkræft, der rammer 70 procent af patienterne, hvor de fleste er diagnosticeret med tidlig sygdom.

”Disse patienter med højrisiko tidlig brystkræft har en vis resistens ved hormonbehandling, og de får tidligt tilbagefald på trods af alt det, vi i øjeblikket behandler dem med,” siger Stephen Johnston.

Og nu til tvivlsspørgsmålene. Det er nemlig ikke så sikkert, at patienterne udredt til at være i et tidligt sygdomsstadie rent faktisk er det, og det kan have spillet ind på det ellers positive resultat, vurderer Ann Søegaard Knoop og forklarer:

Patienterne i forsøget bestod til dels af en ekstrem højrisiko patientgruppe, hvilket betyder, at de havde ≥ fire patologiske positive aksillære lymfeknuder eller en-tre positive lymfeknuder, hvis tumor ≥ fem cm. Eller også havde de en blanding af høj anatomisk og biologisk risiko, dvs. en-tre positive lymfeknuder med tumorgrad 3 eller med centralt vurderet Ki67 ≥ 20 procent af tumorceller.

Desuden havde tre fjerdedele af deltagerne havde stadie III-sygdom, og cirka 60 procent af deltagerne havde N2-sygdom. Ydermere modtog mere end 95 procent af deltagerne adjuverende kemoterapi og strålebehandling.

”I Danmark og nogle andre lande, bliver disse patienter udredt med CT eller PET-CT i forbindelse med deres initiale udredning, og her finder man desværre, at en del har metastatisk sygdom. Så spørgsmålet er, om en stor del af patienterne i studiet i virkeligheden har fremskreden sygdom, for vi ved jo, at kombinationen mellem abemaciclib og hormonbehandling virker mod metastatisk brystkræft. I artiklen fremgår det, at kun patienter med symptomer eller skæve blodprøver har fået lavet yderlig udredning. Måske det farver resultaterne,” siger Ann Søegaard Knoop og fortsætter:

”Forsøget inkluderer patienter fra mange steder i verden - og det er ikke alle hospitaler og centre, som har adgang til PET/CT eller bruger CT-scanning som rutine-udredning ved de patienter, der har en høj risiko for  at være disseminerede på diagnosetidspunktet.”

Praksisændrende resultater

Formanden for ESMO’s retningslinjeudvalg, Giuseppe Curigliano, vurderer, at resultaterne vil blive praksisændrende. 

”Dette er den første undersøgelse, der viser, at tilføjelse af en CDK4 /6-hæmmer til endokrin terapi signifikant forbedrer invasiv sygdomsfri overlevelse i adjuverende omgivelser,” siger Giuseppe Curigliano, lektor i medicinsk onkologi ved universitetet i Milano, Italien.

”Dette er et meget vigtigt forsøg, og resultaterne vil ændre praksis. Når først behandlingen er godkendt til højrisiko HR + HER2-tidlig brystkræft, vil den nye behandlingsstandard for disse patienter være at tilføje to års abemaciclib til endokrinterapi.” 

Det er dog ikke sikkert, at resultaterne fra MonarchE kommer til at ændre noget i Danmark i øjeblikket, siger Ann Søegaard Knoop.

”Det væsentlige er jo alt andet lige, om det vil ændre på den samlede overlevelse, så de resultater venter vi på." 

På ESMO blev der også præsenteret resultater fra et tilsvarende adjuverende studie men med palbociclib. Det var PALLAS med 5800 patienter, hvor kun 50 procent af patienterne havde stadie III sygdom – altså en bedre prognostisk patientgruppe.

Her var der absolut ingen fordel ved at tilføje en CDK4/6-hæmmer til den endokrine behandling, siger Ann Søegaard Knoop.

”Hvis resultaterne fra NATALEE (ca. 4000 randomiserede patienter med en intermidiær risiko), hvor en anden CDK4/6-hæmmer, ribociclib, undersøges, finder lignende resultater vedrørende IDFS, vil vi have to fase III-studier, som viser det samme. Så vil det måske begynde at rykke noget – på trods af at vi endnu ikke har overlevelsesdata.”

Markant risikoreduktion af tilbagefald

Den internationale fase III-monarchE-undersøgelse omfattede 5637 patienter med HR + HER2- tidlig brystkræft med kliniske og/eller patologiske risikofaktorer, der statistisk set medførte en meget høj risiko for tilbagefald. Efter at have afsluttet deres primære behandling blev de randomiseret på en open-label basis til abemaciclib (150 mg to gange dagligt i to år) plus endokrinterapi eller endokrinterapi alene.  

I løbet af studiet fik 11,3 procent af patienterne i kontrolgruppen tilbagefald af deres brystkræft sammenlignet med 7,8 procent af dem der fik abemaciclib, en absolut forskel på 3,5 procent, hvilket svarer til en 25,3 procent reduktion i risiko. 75 procent af de tilbagefald man så i kontrolgruppen var fjernrecidiver - altså knogle, lever og lungemetastaser 

Kombinationen reducerede altså risikoen for at udvikle metastatisk sygdom med 28 procent (HR: 0,717; 95% CI: 0,559, 0,920), med den største risikoreduktion i forhold til metastaser i lever og knogler.

Denne behandlingsfordel var konsistent i alle forud specificerede undergrupper. Den toårige fjern-recidiv overlevelsesrate var 93,6 procent i abemaciclib-armen og 90,3 procent i kontrolarmen. 

Alle patienter i monarchE studiet vil blive fulgt indtil den endelige analyse med henblik på den samlede overlevelse og de øvrige endepunkter. 

MonarchE fortsætter til slutdatoen estimeret til juni 2027.

Lilly vil indsende monarchE-data til regulerende myndigheder inden udgangen af 2020, skriver de i en pressemeddelelse.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift