Verzenios beskytter fortsat mod invasiv sygdom ved tidlig brystkræft

SABCS: Behandling med Verzenios (abemaciclib) i kombination med anti-hormonbehandling forbedrer fortsat den invasive sygdomsfrie overlevelse (iDFS) efter operation ved brystkræft i tidligt stadie med involvering af fire eller flere lymfeknuder.

Det viser 19-måneders opfølgningsresultater fra fase III-studiet MonarchE, der blev fremlagt (abstrakt GS1-01) på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2020.

Resultaterne viser en reduktion i risiko for invasiv sygdom på næsten 29 procent sammenlignet med anti-hormonbehandling alene. MonarchE har inkluderet patienter med komplet resekteret brystkræft, men til trods for, at tumor var fjernet helt, havde patienterne i studiet en høj risiko for at få fremskreden brystkræft. Det lader CDK 4/6-hæmmeren abemaciclib dog til at holde mere i skak, end hvis patientgruppen kun modtog anti-hormonbehandling (endokrinterapi).  

Tidligere resultater fra monarchE-studiet, fremlagt på ESMO 2020, viste, at tilføjelsen af ​​abemaciclib til endokrinterapi reducerede risikoen for invasiv sygdom med 25 procent efter en median opfølgning på 15,5 måneder. De nye data har en median opfølgningstid på 19 måneder og viser en risikoreduktion på 28,7 procent. Den formindskede risiko for metastaser, begejstrer Nils Brünner, professor emeritus ved Københavns Universitet. 

”Det er en stor reduktion i risiko. 15-16 procent af kvinder med brystkræft ender med at få metastaser, og det dør de af. Så hvis man kan reducere risikoen for metastaser med knap 29 procent, er det meget vigtigt. Hver gang, man kan lægge noget oveni og samtidig holde bivirkninger nede, er det godt,” siger Nils Brünner og fortsætter:

”Med denne kræftform har man kun ét skud i bøssen. Det er uhyre vigtigt, at man ved den primære operation samt efterfølgende medicinsk behandling eventuelt suppleret med strålebehandling, får fjernet kræften helt. Får patienten efterfølgende spredning af sin kræft, er det svært at helbrede hende med de gængse behandlingsmuligheder.” 

Reduceret risiko for invasiv sygdom

Efter kirurgi og strålebehandling og/eller kemoterapi, blev patienterne i MonarchE tilfældigt tildelt standardbehandling med antihormonbehandling med eller uden abemaciclib (150 mg to gange dagligt i to år). For at kunne inkluderes i studiet skulle patienterne have mindst fire positive lymfeknuder eller have mellem én og tre positive knuder i kombination med enten grad 3 sygdom, en tumor på minimum 5 cm eller centralt vurderet høj Ki-67 status (hvor "høj" er defineret som mindst 20 procent positivitet i tumorceller). Højere niveauer af Ki-67-protein er tegn på en hurtigt voksende, aggressiv tumor med øget risiko for tilbagefald. På tidspunktet for denne analyse havde 1.437 patienter (25,5 procent) afsluttet den to-årige behandlingsperiode og 3.281 patienter (58,2 procent ) var stadig i den to-årige behandlingsperiode. 

Resultaterne viste, at sammenlignet med patienter, der kun fik anti-hormonbehandling, havde de patienter, der også fik abemaciclib, 28,7 procent reduceret risiko for invasiv sygdom. 

Tidlig brystkræft eller ej?

Og nu til tvivlsspørgsmålene: Det er nemlig ikke så sikkert, at de patienter, der blev vurderet til at være i et tidligt sygdomsstadie,rent faktisk også var det. Det kan have spillet ind på det ellers positive resultat, har Ann Søegaard Knoop tidligere vurderet overfor Onkologisk Tidsskrift.

Hun forklarede:

Patienterne i forsøget bestod til dels af en ekstrem højrisiko patientgruppe, hvilket betyder, at de havde ≥ fire patologiske positive aksillære lymfeknuder eller en-tre positive lymfeknuder, hvis tumor ≥ fem cm. Eller også havde de en blanding af høj anatomisk og biologisk risiko, dvs. en-tre positive lymfeknuder med tumorgrad 3 eller med centralt vurderet Ki67 ≥ 20 procent af tumorceller.

Desuden havde tre fjerdedele af deltagerne stadie 3-sygdom, og cirka 60 procent af deltagerne havde N2-sygdom. Ydermere modtog mere end 95 procent af deltagerne adjuverende kemoterapi og strålebehandling.

”I Danmark og nogle andre lande, bliver disse patienter udredt med CT eller PET-CT i forbindelse med deres initiale udredning, og her finder man desværre, at en del har metastatisk sygdom. Så spørgsmålet er, om en stor del af patienterne i studiet i virkeligheden har fremskreden sygdom, for vi ved jo, at kombinationen mellem abemaciclib og hormonbehandling virker mod metastatisk brystkræft. I artiklen fremgår det, at kun patienter med symptomer eller skæve blodprøver har fået lavet yderlig udredning. Måske det farver resultaterne,” siger Ann Søegaard Knoop og fortsætter:

”Forsøget inkluderer patienter fra mange steder i verden - og det er ikke alle hospitaler og centre, som har adgang til PET/CT eller bruger CT-scanning som rutine-udredning ved de patienter, der har en høj risiko for  at være disseminerede på diagnosetidspunktet.”

Potentielt praksisændrende data

Formanden for ESMO’s retningslinjeudvalg, Giuseppe Curigliano, vurderede ellers i september 2020, at resultaterne ville blive praksisændrende. 

”Dette er den første undersøgelse, der viser, at tilføjelse af en CDK4/6-hæmmer til endokrinterapi signifikant forbedrer invasiv sygdomsfri overlevelse i en adjuverende setting,” udtalte Giuseppe Curigliano, lektor i medicinsk onkologi ved universitetet i Milano, Italien.

”Dette er et meget vigtigt forsøg, og resultaterne vil ændre praksis. Når først behandlingen er godkendt til højrisiko HR + HER2-tidlig brystkræft, vil den nye behandlingsstandard for disse patienter være at tilføje to års abemaciclib til endokrinterapi.” 

Det er dog ikke sikkert, at resultaterne fra MonarchE kommer til at ændre noget i Danmark i øjeblikket, sagde Ann Søegaard Knoop til Onkologisk Tidsskrift.

”Det væsentlige er jo alt andet lige, om det vil ændre på den samlede overlevelse, så de resultater venter vi på." 

På ESMO blev der også præsenteret resultater fra et tilsvarende adjuverende studie men med palbociclib. Det var PALLAS med 5800 patienter, hvor kun 50 procent af patienterne havde stadie 3-sygdom, altså en bedre prognostisk patientgruppe.

Her var der absolut ingen fordel ved at tilføje en CDK4/6-hæmmer til den endokrine behandling, sagde Ann Søegaard Knoop.

”Hvis resultaterne fra NATALEE (ca. 4000 randomiserede patienter med en intermidiær risiko), hvor en anden CDK4/6-hæmmer, ribociclib, undersøges, finder lignende resultater vedrørende IDFS, vil vi have to fase III-studier, som viser det samme. Så vil det måske begynde at rykke noget – på trods af at vi endnu ikke har overlevelsesdata.”