Tidligere brystkræftpatienter oplever vidt forskellige senfølger og behov for opfølgning

Kvinder, der har overlevet brystkræft, oplever forskelligartede senfølger og behov for opfølgning, viser nyt studie. 

Forskningen blev præsenteret på den europæiske brystkræftkongres ESMO Breast 2021 (abstrakt #134P), hvor de hollandske forskere opfordrede sundhedsvæsener verden over til at udvikle skræddersyede behandlingstilbud til tidligere brystkræftpatienter - tilbud som kan imødekomme de forskelligartede behov. 

”Tidligere undersøgelser havde vurderet bivirkninger, der blev oplevet efter afslutningen af ​​behandlingen, som uafhængige genstande, men i virkeligheden oplever overlevende normalt flere symptomer, der kan veje tungt på deres daglige liv. Vi ønskede at måle den samlede byrde for deres sundhedsrelaterede livskvalitet og se, om der opstod mønstre, der bedre kunne informere os om, hvilke personer der har behov for aktiv symptomhåndtering,” udtaler hovedforfatter Kelly de Ligt ifølge ESMO. Hun er postdoc ved Holland Cancer Institute i Amsterdam. 

En mindre gruppe med svære senfølger

I studiet indgik data fra kvinder, der var blevet kirurgisk behandlet med eller uden adjuverende behandling for brystkræftstadier I til III, som befandt sig et sted mellem et og fem år efter diagnosen. 

I alt 404 kvinder blev identificeret gennem det hollandske kræftregister og deltog i studiet, hvor de blev spurgt til deres oplevelse med træthed, kvalme, smerte, åndenød, søvnløshed, appetit, forstoppelse, diarré samt følelsesmæssige og kognitive symptomer.

Gennem analysen af kvindernes svar, opdelte forskerne senfølgerne i tre hovedgrupper efter niveau af symptombyrde: lav, mellem og høj. 

”I gruppen med lav byrde, som næsten en tredjedel af patienterne tilhørte, var kvinder mindre berørt sammenlignet med gennemsnittet blandt en repræsentativ stikprøve på 1.300 kvinder i den generelle befolkning i Holland, der udfyldte det samme spørgeskema,” siger Kelly de Ligt.

Yderligere 55 procent af undersøgelsesdeltagerne blev klassificeret i undergruppen med mellemhøjt byrdeniveau, der havde lignende resultater som den generelle befolkning, selvom deres score for træthed, søvnløshed og kognitive symptomer var lidt dårligere. 

Inden for undergruppen med høj belastning var Kelly de Ligt dog bekymret over, hvad de fandt: 

“Dette var den mindste gruppe, kun 15 procent af vores population, men alligevel havde én ud af seks kvinder i vores undersøgelse dårligere score end den generelle befolkning for alle symptomer - og forskellene mellem 15 og 20 procentpoint var store nok til ikke kun at blive betragtet som statistisk signifikant, men også klinisk relevant,” udtaler hun.  

Senfølger kunne ikke kobles til særlige behandlinger

Ifølge de Ligt bekræfter disse fund behovet for personaliserede tilgange til opfølgningen af ​​kræftpatienter, hvoraf nogle stadig kræver særlig opmærksomhed så sent som fem år efter diagnosen. Undersøgelsesresultaterne viste yderligere, at patienter med comorbiditeter som hjertesygdomme og diabetes var mere tilbøjelige til at opleve en høj symptombyrde. 

”Denne sammenhæng var så stærk i vores analyse, at vi ikke var i stand til at forbinde symptombyrdeniveauet, som patienterne rapporterede, med den type behandling, de havde modtaget. Fordi vi målte symptombyrde og comorbiditeter på samme tid i undersøgelsen, kunne vi ikke drage konklusioner af disse fund alene,” siger Kelly de Ligt.

Hun fortsætter:

"Fremtidig forskning bør forsøge at måle patienters sundhedsrelaterede livskvalitet gennem patientrapporterede oplysninger (PROM'er) inden starten af ​​behandlingen for brystkræft og derefter at give os mulighed for at måle effekten af ​​behandlingen." 

Resultaternes detaljer:

Ud af de 404 deltagende kvinder blev der identificeret tre undergrupper af overlevende: lav symptombyrde (n = 116/404, 28,7%) mellemliggende symptombyrde (n = 224/404, 55,4%) og høj symptombyrde (n = 59/404, 14,6%). 

Den lave undergruppe rapporterede en lavere symptombyrde sammenlignet med befolkningen generelt.

Den mellemliggende undergruppe oplevede en byrde svarende til den generelle befolkning, skønt scoringer for træthed, søvnløshed og kognitive symptomer var lidt dårligere (små og mellemstore klinisk relevante forskelle).

Den høje undergruppe havde dårligere symptombyrde end den generelle befolkning (mellemstore klinisk relevante forskelle). 

Sammenlignet med den mellemliggende undergruppe var en (relativ risikoforhold (RRR): 2,75; CI: 1,22-6,19; p = 0,015) eller mere (RRR: 9,19; CI: 3,70-22,8; p = <0,001) comorbiditeter signifikant forbundet med medlemskab af den høje undergruppe. Vi fandt ingen sammenhæng mellem patient- eller behandlingsegenskaber og undergrupper.