Skip to main content

 

Brystkræftbehandling valgt ud fra genomanalyser gav bedre resultat

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Brystkræft.

SABCS: Behandling valgt ud fra ændringer i tumor-DNA øgede den progressionsfrie overlevelse for kvinder med metastatisk brystkræft.

Det viser resultaterne fra fase II-studiet SAFIR02-BREAST præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres SABCS 2021 (abstrakt #GS1-10).

Den nye generation af genomanalyse-teknologier har givet mulighed for at sekventere flere gener og etablere mutationsprofilen af ​​en patients tumorer. Teknologien har potentialet til at hjælpe med at målrette behandlinger til de identificerede forandringer eller mutationer i tumoren og bruge behandlinger, der måske ikke er standarden for pågældende kræftsygdom, succesfuldt. 

Det har forskerne bag SAFIR02 ønsket at afprøve.

Mere specifikt: forskerne har evalueret, om målrettede behandlinger styret af genomiske analyser kunne forbedre progressionsfri overlevelse (PFS) hos kvinder med metastatisk, HER2-negativ brystkræft sammenlignet med vedligeholdelseskemoterapi. Patienter, der havde modtaget mere end to linjer kemoterapi eller en af ​​de målrettede behandlinger, blev ikke inkluderet.

Molekylære behandlingsmål

I studiet blev behandlingen valgt ud fra resultaterne fra en multigen-sekventering sammenholdt med ESMO-skalaen over molekylære behandlingsmål eller rettere ’Clinical Actionability of molecular Targets’ (ESCAT). ESCAT blev lanceret i 2018 i et led for at forbedre præcisionsmedicin i onkologien. 

Der blev udført en genomisk analyse på 1.462 patienter.

Efterforskerne fandt 238 patienter, hvis sygdom var stabil efter seks til otte cyklusser med kemoterapi, og som havde kendte genomiske ændringer. En gruppe af dem blev tildelt målrettede behandlinger, der matchede deres genomiske ændring (157 patienter). En anden gruppe fik vedligeholdelseskemoterapi (81 patienter). 

Hos de 115 patienter, der havde en ESCAT-I/II genomisk ændring, opnåede gruppen, som fik målrettet behandling, en median-PFS på 9,1 måneder. Hvorimod den gruppe, som fik kemoterapi, opnåede 2,8 måneders PFS.

I den samlede population var der ikke signifikant forskel på de to arme, og målrettede terapier var ikke effektive, når de ikke blev matchet med ændringer, der rangerede som ESCAT I/II, hvilket tyder på, at ESCAT-klassifikationen virker som redskab til at parre målrettede behandlinger med genomiske ændringer. 

Lægemidlerne inkluderet i undersøgelsen var vistusertib, AZD4547, capivasertib, sapitinib, selumetinib (Koselugo), vandetanib (Caprelsa), bicalutamid (Casodex), olaparib (Lynparza) og alpelisib, og blev matchet til henholdsvis følgende mål: m-TOR, EGFR, AKT, HER2 eller EGFR, MEK, VEGF eller EGFR, androgen receptor og PARP.