Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Transmænd falder mellem to stole i kræftscreeningen

Når transpersoner skifter juridisk køn fra kvinde til mand, indbydes de ikke længere til screening for bryst- eller livmoderhalskræft, og når de selv opsøger screening, risikerer de, at prøven ikke bliver analyseret. 

Siden det i efteråret 2014 blev muligt at foretage juridisk kønsskifte, er antallet af danskere, som har fået nyt CPR-nummer, steget år for år. Men det juridiske kønsskifte volder problemer for sundhedsvæsenet og afslører systemets mangler. Det mener gynækolog Gitte Bennich fra Hovedstadens Kvindeklinik, som efter en episode med en transkønnet patient skrev et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke om det, hun betegner som et klokkeklart eksempel på ulighed i sundhed.

Episoden som fik Gitte Bennich til tasterne, omhandler transmanden Felix (anonymiseret), som har fået tildelt juridisk kønsskifte. Han henvendte sig på Gitte Bennichs klinik for at blive screenet for livmoderhalskræft, og celleprøven blev indsendt til patologisk afdeling på Hvidovre Hospital. Men få dage efter fik Gitte Bennich prøven retur med en påtegning om, at hendes klinik fejlagtigt havde registreret et mandligt CPR-nummer på en celleprøve fra livmoderhalsen. Hospitalet indberettede desuden episoden som en utilsigtet hændelse.

”Hændelsen viser, at systemet ikke er indrettet til at håndtere personer, der har fået tildelt nyt CPR-nummer. Det medfører stor usikkerhed for transpersoner, hvis de ikke kan være sikre på, at deres celleprøver analyseres, og det er et klokkeklart eksempel på ulighed i sundhed,” mener Gitte Bennich.

Indbydes ikke til screening

I brevet til sundhedsministeren problematiserer Gitte Bennich også, foruden håndteringen af celleprøver, at transmænd ikke indkaldes til screening for livmoderhals- og brystkræft efter juridisk kønsskifte.

”Transmænd skal selv henvende sig til egen læge og bede om at blive screenet, og dermed forsvinder den automatik, som er hele formålet med screeningsprogrammerne.
Det resulterer i, at mange transmænd aldrig bliver screenet for livmoderhalskræft,” siger hun og henviser til resultater fra Projekt SEXUS, som viser, at markant flere transmænd end heteroseksuelle kvinder aldrig har fået taget en celleprøve for livmoderhalskræft.

”Det er en gruppe, som i forvejen er marginaliserede og i øvrigt har det svært med at få lavet gynækologiske undersøgelser, og så beder vi dem oven i købet om selv at henvende sig for at blive screenet. En praksis, som volder vanskeligheder for mange ciskønnede kvinder, til trods for den automatiske indkaldelse. Når transpersoner endelig lader sig screene, risikerer de, at prøven ikke bliver analyseret,” siger Gitte Bennich, som efter brevet til ministeren har haft foretræde for Folketingets sundhedsudvalg, som efterfølgende har stillet fire spørgsmål til ministeren.

Kræftens Bekæmpelse: Ikke rimeligt

Gitte Bennichs bekymringer om vilkårene for transpersoner deles af Kræftens Bekæmpelses projektchef for screening, symptomer og vaccination, Janne Villemoes Bigaard, som selv for nylig er blevet opmærksom på problemet.

”Det er ikke rimeligt, at man lægger ansvaret for screening over på borgerne. Screeningsprogrammer er effektive, fordi indkaldelsen foregår automatisk, og vi skal have et screeningsprogram for livmoderhalskræft og brystkræft, som også kan rumme personer med mandligt CPR-nummer. Derudover er det selvfølgelig et stort problem, hvis celleprøver fra transmænd ikke bliver analyseret,” siger Janne Villemoes Bigaard, som også er overlæge i brystkirurgi og medlem af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer.

Ifølge Janne Villemoes Bigaard er problemet formentlig gået under radaren, fordi det stadig er relativt få danskere, som har fået tildelt nyt CPR-nummer. Ikke desto mindre er problemet stort nok til, at man bør tage det alvorligt, mener hun.

”Flere og flere vil falde ud af screeningsprogrammerne, i takt med at flere skifter juridisk køn. Transpersoner, som får hormonbehandling og følges af en læge, kan blive mindet om at gå til screening, men det skal være muligt for dem at indgå i screeningsprogrammet på lige fod med alle andre.”

Nyt it-system på vej

Også formanden for National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening, Berit Andersen, ser et problem i, at transmænd ikke indkaldes til screening for livmoderhalskræft og brystkræft. Hun forklarer, at det it-system, som foretager indkaldelserne til screening for livmoderhalskræft, ikke er i stand til at invitere personer med mandligt CPR-nummer til screening. Der er dog et nyt it-system på vej, fortæller hun; en afløser for Patobank, som blandt andet skal forbedre indkaldelsessystemet.

”Vi har et ønske om, at det nye it-system skal kunne håndtere, når en person skifter fra et kvindeligt til et mandligt CPR-nummer, og fortsat indkalde personen til screening for livmoderhalskræft. Leverandøren af it-systemet er opmærksom på det, og vi håber, at funktionen vil indgå i det nye system, som skal implementeres i 2023,” fortæller Berit Andersen, der er professor og ledende overlæge ved Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers samt medlem af Det Etiske Råd.

Berit Andersen forklarer videre, at det er enklere at opdatere screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, da hele landet bruger samme system. For screening for brystkræft har hver region sit eget system.

”I Region Midtjylland kan vi aktuelt ikke invitere personer med mandligt cpr-nummer, men vi kan håndtere det, hvis man henvender sig med det i Afdeling for Folkeundersøgelser, og det tænkes ind til fremtidige versioner af it-systemet, at vi vil kunne invitere borgere med mandligt cpr-nummer. Jeg kender dog ikke tidshorisonten for dette,” fortæller Berit Andersen.

Ministerens løsningsforslag

Det glæder Gitte Bennich, at der formentlig er en løsning på vej, som kan fastholde transmænd i screeningsprogrammerne. Til gengæld undrer hun sig over forløbet med den afviste celleprøve og den efterfølgende utilsigtede hændelse.

Sundhedsudvalget har bedt ministeren om et løsningsforslag til udfordringen med afvisning af celleprøver, og ministeren har i sit svar hentet hjælp hos Sundhedsstyrelsen (SST). Svaret lyder i korte træk, at SST ikke er bekendt med, at celleprøver fra livmoder- hals hos transkønnede i stort omfang bliver afvist på hospitalerne. SST oplyser også, at den undersøgende afdeling typisk vil kontakte den rekvirerende læge for at undersøge, om der er tale om en fejl. Og så opfordrer SST til, at den rekvirerende læge noterer, at der er tale om en person, som har foretaget juridisk kønsskifte.

På baggrund af SSTs svar konkluderer ministeren, at eventuelle udfordringer i forbindelse med celleprøver fra transmænds livmoderhals kan løses med kommunikation mellem den rekvirerende læge og hospitalet.

Onkologisk Tidsskrift har bedt patologiafdelingen på Hvidovre Hospital, som returnerede celleprøven til Gitte Bennichs klinik og indberettede en utilsigtet hændelse på samme, om dennes version af hændelsen. Konstitueret ledende overlæge Reza Serizawa vil ikke kommentere konkrete sager, men fortæller om den generelle håndtering:

”Modtager vi en celleprøve fra livmoderhalsen med et mandligt CPR-nummer, vil vi først se efter, om der på rekvisitionen er angivet, om der er tale om en prøve fra en borger, som har foretaget juridisk kønsskifte. Såfremt den rekvirerende læge ikke har oplyst om dette, vil vi herefter forsøge at kontakte rekvirenten telefonisk for at opklare, om der evt. er tale om en fejl. Hvis vi efter gentagne henvendelser ikke kan få fat i den rekvirerende læge og afklare problemstillingen pr. telefon, vil vi typisk returnere prøven til rekvirenten,” forklarer Reza Serizawa i en mail.

Han fortæller videre, at det er en fast procedure at oprette utilsigtede hændelser på prøver, som returneres til rekvirenten, og at det sker af hensyn til patientsikkerheden.

Gynækolog: Uholdbar løsning

Løsningen lyder altså fra både sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen, at den rekvirerende læge skal oplyse om, at der er tale om en transmand, når de indsender prøver til analyse. Men det er ikke en holdbar løsning, mener Gitte Bennich.

”Der er ingen regler eller retningslinjer på området. Forestiller man sig, at vi på prøvekuverten skriver transperson? Vi skriver jo heller ikke øvrige følsomme oplysninger om patienterne, da de er helt irrelevante i forhold til behandling og tolkning af eksempelvis vævsprøveanalyser,” siger Gitte Bennich, som også fortæller, at hun ikke blev ringet op af patologiafdelingen, inden prøven blev returneret.

Reza Serizawa bekræfter, at der ikke er regler for, hvordan den rekvirerende læge skal angive, at der er tale om en prøve fra en borger, som har foretaget juridisk kønsskifte, men at informationen er vigtig ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt, således at patologerne håndterer prøven korrekt.

”Vores indtryk er, at flertallet af rekvirerende læger påfører informationen skriftligt på rekvisitionen. Det oplever vi umiddelbart som en hensigtsmæssig måde at formidle informationen på, men såfremt det opleves som problemfyldt af nogle, er vi åbne for at kigge på alternative måder at formidle informationen til os på,” skriver Reza Serizawa.

Gitte Bennich har ikke tænkt sig at begynde at markere, at der er tale om en transkønnet, når hun indsender celleprøver til analyse.

”Som læge må jeg i udgangspunktet kun behandle de personoplysninger, der er nødvendige for formålet med behandlingen, hvilket betyder, at der skal foreligge helt særlige grunde, hvis jeg skal videregive personoplysninger til tredjepart. Kønsidentitet er personfølsom oplysning, og da jeg ikke registrerer hudfarve, seksuel orientering eller religion på prøverne, bør vi naturligvis heller ikke kompromittere gruppen af transpersoner,” siger hun.

”Så må jeg få nogle flere utilsigtede hændelser og sende nogle flere breve.”

Kultur