Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Flere kvinder med tidlig brystkræft ser ud til at kunne få brystbevarende kirurgi

SABCS: Det ser ud til at være sikkert for kvinder med selv to-tre knuder i brystet at få brystbevarende kirurgi fremfor at få fjernet hele brystet. 

Det indikerer et ikke-kontrolleret studie præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres SABCS 2022 (abstrakt GS4-09). 

Det har tidligere været standard at tilbyde brystbevarende kirurgi og stråleterapi, når der er tale om én kræftknude, men ved flere knuder i brystet har man for en sikkerhedsskyld anbefalet en komplet masektomi, hvor hele brystet fjernes. 

Den tilgang er så småt ved at ændre sig, og det nye studie ser ud til at underbygge, at flere kvinder med brystkræft kan tilbydes brystbevarende kirurgi, en såkaldt lumpektomi, end man har været vant til. I studiet er den femårige tilbagefaldsrate 3,1 procent, og det svarer til typiske tilbagefaldsrater ved komplet masektomi for kvinder med to knuder, siger professor Niels Kroman.

”Selv om studiet har sine begrænsninger, så peger resultaterne i retning af, at der ikke er øget risiko ved brystbevarende kirurgi for kvinder med to knuder, hvilket flugter med andre tidligere studier. Vi er af samme årsag selv begyndt at åbne for, at nogle kvinder med to knuder tilbydes brystbevarende kirurgi,” siger Niels Kroman, professor, dr.med. og overlæge ved Brystkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. 

Han er dog fortsat utryg ved at skulle tilbyde lumpektomi til kvinder med tre knuder, selvom den patientgruppe også indgår i studiets samlede patientpopulation. 

”Man har ikke meget erfaring med brystbevarende kirurgi ved tre knuder. Så der vil jeg være mere utryg. Risikoen for tilbagefald vil nok være for stor,” siger han.

Bryst-MR og mindre recidivrate

I det nye studie indgik 204 evaluerbare kvinder med brystkræft over 40 år, som havde to eller tre knuder i det samme bryst, der var adskilt af normalt brystvæv.

Alle patienter havde inden operation gennemgået mammografi og/eller ultralyd, og de fleste havde også gennemgået bryst-MR. Alle blev behandlet med lumpektomi og efterfølgende strålebehandling af hele brystet med yderligere stråling til alle lumpektomisteder. 

Det primære endepunkt var lokalt tilbagefald fem år efter afslutningen af ​​strålingen.

Resultatet viste, at blandt de 204 kvinder, udviklede 6 af dem lokalt recidiv efter en median-opfølgning på 66,4 måneder.

Det giver en femårig lokal recidivrate på 3,1 procent, hvilket også svarer til tilbagefaldsrater set i tidligere undersøgelser for kvinder med en enkelt brysttumor, som gennemgik brystbevarende behandling, vurderer forfatterne til studiet.

Hyppigheden af ​​lokalt tilbagefald var større blandt de 15 patienter, der ikke fik foretaget en præ-kirurgisk bryst-MR sammenlignet med de 189 patienter, der gennemgik denne billeddannelse (22,6 procent mod 1,7 procent).

Forskerne bemærker i en pressetekst udsendt af SABCS, at bryst-MR muligvis havde givet mulighed for større påvisning af sygdom før operation, hvilket potentielt muliggør en mere grundig resektion. Risikoen for lokalt tilbagefald var ikke forbundet med patientens alder, antallet af brystlæsioner, tumorbiologi eller patologiske stadiekategorier. 

Ingen patienter udviklede regionalt recidiv; fire patienter udviklede imidlertid fjernrecidiv, seks patienter udviklede brystkræft i det modsatte bryst, tre patienter udviklede nye ikke-bryst primære tumorer, og otte patienter døde (inklusive et dødsfald relateret til brystkræft).

SABCS

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.