Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Vi er selv begyndt at åbne for, at nogle kvinder med to knuder tilbydes brystbevarende kirurgi,” siger Niels Kroman.

Flere kvinder med tidlig brystkræft ser ud til at kunne få brystbevarende kirurgi

SABCS: Det ser ud til at være sikkert for kvinder med selv to-tre knuder i brystet at få brystbevarende kirurgi fremfor at få fjernet hele brystet. 

Det indikerer et ikke-kontrolleret studie præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres SABCS 2022 (abstrakt GS4-09). 

Det har tidligere været standard at tilbyde brystbevarende kirurgi og stråleterapi, når der er tale om én kræftknude, men ved flere knuder i brystet har man for en sikkerhedsskyld anbefalet en komplet masektomi, hvor hele brystet fjernes. 

Den tilgang er så småt ved at ændre sig, og det nye studie ser ud til at underbygge, at flere kvinder med brystkræft kan tilbydes brystbevarende kirurgi, en såkaldt lumpektomi, end man har været vant til. I studiet er den femårige tilbagefaldsrate 3,1 procent, og det svarer til typiske tilbagefaldsrater ved komplet masektomi for kvinder med to knuder, siger professor Niels Kroman.

”Selv om studiet har sine begrænsninger, så peger resultaterne i retning af, at der ikke er øget risiko ved brystbevarende kirurgi for kvinder med to knuder, hvilket flugter med andre tidligere studier. Vi er af samme årsag selv begyndt at åbne for, at nogle kvinder med to knuder tilbydes brystbevarende kirurgi,” siger Niels Kroman, professor, dr.med. og overlæge ved Brystkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. 

Han er dog fortsat utryg ved at skulle tilbyde lumpektomi til kvinder med tre knuder, selvom den patientgruppe også indgår i studiets samlede patientpopulation. 

”Man har ikke meget erfaring med brystbevarende kirurgi ved tre knuder. Så der vil jeg være mere utryg. Risikoen for tilbagefald vil nok være for stor,” siger han.

Bryst-MR og mindre recidivrate

I det nye studie indgik 204 evaluerbare kvinder med brystkræft over 40 år, som havde to eller tre knuder i det samme bryst, der var adskilt af normalt brystvæv.

Alle patienter havde inden operation gennemgået mammografi og/eller ultralyd, og de fleste havde også gennemgået bryst-MR. Alle blev behandlet med lumpektomi og efterfølgende strålebehandling af hele brystet med yderligere stråling til alle lumpektomisteder. 

Det primære endepunkt var lokalt tilbagefald fem år efter afslutningen af ​​strålingen.

Resultatet viste, at blandt de 204 kvinder, udviklede 6 af dem lokalt recidiv efter en median-opfølgning på 66,4 måneder.

Det giver en femårig lokal recidivrate på 3,1 procent, hvilket også svarer til tilbagefaldsrater set i tidligere undersøgelser for kvinder med en enkelt brysttumor, som gennemgik brystbevarende behandling, vurderer forfatterne til studiet.

Hyppigheden af ​​lokalt tilbagefald var større blandt de 15 patienter, der ikke fik foretaget en præ-kirurgisk bryst-MR sammenlignet med de 189 patienter, der gennemgik denne billeddannelse (22,6 procent mod 1,7 procent).

Forskerne bemærker i en pressetekst udsendt af SABCS, at bryst-MR muligvis havde givet mulighed for større påvisning af sygdom før operation, hvilket potentielt muliggør en mere grundig resektion. Risikoen for lokalt tilbagefald var ikke forbundet med patientens alder, antallet af brystlæsioner, tumorbiologi eller patologiske stadiekategorier. 

Ingen patienter udviklede regionalt recidiv; fire patienter udviklede imidlertid fjernrecidiv, seks patienter udviklede brystkræft i det modsatte bryst, tre patienter udviklede nye ikke-bryst primære tumorer, og otte patienter døde (inklusive et dødsfald relateret til brystkræft).

SABCS

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.