"Vi er selv begyndt at åbne for, at nogle kvinder med to knuder tilbydes brystbevarende kirurgi,” siger Niels Kroman.
Flere kvinder med tidlig brystkræft ser ud til at kunne få brystbevarende kirurgi
SABCS: Det ser ud til at være sikkert for kvinder med selv to-tre knuder i brystet at få brystbevarende kirurgi fremfor at få fjernet hele brystet.
Det indikerer et ikke-kontrolleret studie præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres SABCS 2022 (abstrakt GS4-09).
Det har tidligere været standard at tilbyde brystbevarende kirurgi og stråleterapi, når der er tale om én kræftknude, men ved flere knuder i brystet har man for en sikkerhedsskyld anbefalet en komplet masektomi, hvor hele brystet fjernes.
Den tilgang er så småt ved at ændre sig, og det nye studie ser ud til at underbygge, at flere kvinder med brystkræft kan tilbydes brystbevarende kirurgi, en såkaldt lumpektomi, end man har været vant til. I studiet er den femårige tilbagefaldsrate 3,1 procent, og det svarer til typiske tilbagefaldsrater ved komplet masektomi for kvinder med to knuder, siger professor Niels Kroman.
”Selv om studiet har sine begrænsninger, så peger resultaterne i retning af, at der ikke er øget risiko ved brystbevarende kirurgi for kvinder med to knuder, hvilket flugter med andre tidligere studier. Vi er af samme årsag selv begyndt at åbne for, at nogle kvinder med to knuder tilbydes brystbevarende kirurgi,” siger Niels Kroman, professor, dr.med. og overlæge ved Brystkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.
Han er dog fortsat utryg ved at skulle tilbyde lumpektomi til kvinder med tre knuder, selvom den patientgruppe også indgår i studiets samlede patientpopulation.
”Man har ikke meget erfaring med brystbevarende kirurgi ved tre knuder. Så der vil jeg være mere utryg. Risikoen for tilbagefald vil nok være for stor,” siger han.
Bryst-MR og mindre recidivrate
I det nye studie indgik 204 evaluerbare kvinder med brystkræft over 40 år, som havde to eller tre knuder i det samme bryst, der var adskilt af normalt brystvæv.
Alle patienter havde inden operation gennemgået mammografi og/eller ultralyd, og de fleste havde også gennemgået bryst-MR. Alle blev behandlet med lumpektomi og efterfølgende strålebehandling af hele brystet med yderligere stråling til alle lumpektomisteder.
Det primære endepunkt var lokalt tilbagefald fem år efter afslutningen af strålingen.
Resultatet viste, at blandt de 204 kvinder, udviklede 6 af dem lokalt recidiv efter en median-opfølgning på 66,4 måneder.
Det giver en femårig lokal recidivrate på 3,1 procent, hvilket også svarer til tilbagefaldsrater set i tidligere undersøgelser for kvinder med en enkelt brysttumor, som gennemgik brystbevarende behandling, vurderer forfatterne til studiet.
Hyppigheden af lokalt tilbagefald var større blandt de 15 patienter, der ikke fik foretaget en præ-kirurgisk bryst-MR sammenlignet med de 189 patienter, der gennemgik denne billeddannelse (22,6 procent mod 1,7 procent).
Forskerne bemærker i en pressetekst udsendt af SABCS, at bryst-MR muligvis havde givet mulighed for større påvisning af sygdom før operation, hvilket potentielt muliggør en mere grundig resektion. Risikoen for lokalt tilbagefald var ikke forbundet med patientens alder, antallet af brystlæsioner, tumorbiologi eller patologiske stadiekategorier.
Ingen patienter udviklede regionalt recidiv; fire patienter udviklede imidlertid fjernrecidiv, seks patienter udviklede brystkræft i det modsatte bryst, tre patienter udviklede nye ikke-bryst primære tumorer, og otte patienter døde (inklusive et dødsfald relateret til brystkræft).
