Immunterapi forlænger overlevelsen ved aggressiv brystkræft

ESMO2018: Immunterapi, i form af PD-L1-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab), forbedrer overlevelsen hos nogle patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft.

Det viser resultater fra fase III-studiet IMpassion130, som var blevet udvalgt til at blive præsenteret på lørdagens Presidential Symposium på ESMO 2018.

Resultaterne kommer til at ændre ved behandlingen af triple-negativ brystkræft, mener førsteforfatter Peter Schmid, som er klinisk direktør for Londons St. Bartholomews brystkræftcenter, Barts Health NHS Trust, England, og leder af Center for Experimental Cancer Medicine, Barts Cancer Institute, Queen Mary University of London.

"Immunterapi sammen med standardkemoterapi forlænger overlevelsen med ti måneder hos patienter med tumorer, der udtrykker PD-L1. Denne kombination bør blive en ny behandlingsmulighed for patienter med metastatisk tripe-negativ brystkræft,” siger Peter Schmid og tilføjer:

”Tecentriq i kombination med kemoterapi er den første målrettede behandling, der har vist sig at forbedre overlevelsen i metastatisk triple-negativ brystkræft. Det er også den første immunterapi, som har forbedret resultatet i denne form for kræft. Den største ​​overlevelsesfordel så vi hos patienter med PD-L1-positive tumorer."

I IMpassion130 deltog 902 patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft, som ikke tidligere havde modtaget behandling for metastatisk sygdom. Patienterne blev randomiseret til enten standardkemoterapi (nab-paclitaxel) plus Tecentriq, eller til standardkemoterapi plus placebo. Den gennemsnitlige opfølgning var 12,9 måneder.

Resultaterne viste, at kombinationsbehandlingen reducerede risikoen for sygdomsforværring eller død med 20 procent hos alle patienter og 38 procent i undergruppen, hvis tumorer udtrykte PD-L1. I hele studiepopulationen var den gennemsnitlige progressionsfri overlevelse (PFS) 7,2 måneder med kombinationsbehandlingen og 5,5 måneder med kemoterapi alene.

I den PD-L1-positive gruppe var den gennemsnitlige PFS 7,5 måneder med kombinationen og 5,0 måneder med kemoterapi alene. Mere end halvdelen af ​​patienterne levede på tidspunktet for analysen, så det var en interim vurdering af samlet overlevelse.

I patienter med PD-L1-positive tumorer var den gennemsnitlige overlevelse over 25,0 måneder med kombinationen sammenlignet med 15,5 måneder med standardkemoterapi alene. Hos alle patienter var overlevelsen 21,3 måneder med kombinationsbehandlingen mod 17,6 måneder med kemoterapi alene, hvilket ikke er statistisk forskelligt, sandsynligvis på grund af den korte opfølgning.

Andelen af ​​patienter, der reagerede på behandlingen, var højere for kombinationen end for kemoterapi alene for alle patienter (56 procent mod 46 procent) og for dem med PD-L1-positive tumorer (59 procent mod 43 procent).

Kombinationsbehandlingen var godt tolereret. De fleste bivirkninger skyldtes kemoterapi og opstod i samme grad i begge behandlingsgrupper, selvom der sås en mindre stigning i kvalme og hoste i kombinationsgruppen. Bivirkninger relateret til immunterapi var sjældne. De mest almindelige var hypothyreose, der opstod i 17,3 procent af de patienter, der modtog lægemiddelkombinationen, og 4,3 procent af de, der modtog kemoterapi alene.