Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Dansk forskning kortlægger senfølger efter børne-hjernekræft

Ny forskning giver et samlet overblik over neurologiske senfølger hos børn, der har haft hjernekræft. I den nye undersøgelse har forskerne undersøgt 4.858 børnekræftoverlevere, som har haft hjernekræft.

Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Neuro-Oncology, viser, at den hyppigste senfølge er epilepsi, hvilket sås hos 14,1 procent af overleverne. Dernæst følger vand i hovedet, som blev set hos 9,5 procent af overleverne, og lammelser, som ramte 4,2 procent af overleverne. Tilsammen udgjorde disse tre typer af senfølger omkring 90 procent af de ekstra tilfælde af senfølger, kræftoverleverne blev indlagt med. 

Risikoen for senfølger var størst blandt de børn, der var yngst, da de fik diagnosen hjernekræft. Næsten halvdelen af de overlevere, der var mellem nul og fire år gamle, da de fik en hjernetumor, havde været indlagt med en neurologisk sygdom som tiårige. 

Den nye forskning fra bl.a. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Aarhus Universitetshospital viser også, at omkring 30-40 procent af de patienter, der fik epilepsi som senfølge, også havde epilepsi op til flere år, inden de fik diagnosen hjernetumor.

Omkring en tredjedel af de børn, der har haft en hjernetumor, risikerer senere i livet at blive indlagt minimum en gang med neurologiske senfølger efter sygdommen. I alt er der to ekstra indlæggelser for neurologisk sygdom per 100 børn, der følges i et år.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.