Nye europæiske anbefalinger for senfølger af hovedhalskræft
En tværfaglig tilgang er afgørende for overlevelse af hoved- og halskræft (HNC), og indsatsen skal tilpasses den enkelte person, da konsekvenserne af HNC kan være forskellige.
Sådan lyder nogle af de vigtigste pointer i nye anbefalinger fra European Head and Neck Society.
De nye anbefalinger gennemgår forskellige udfordringer for overlevere af hoved- og halskræft og giver deres bud på, hvordan de bedst takles. Blandt andet anbefaler selskabet, at patienter vurderes for senfølger af deres kræftbehandling under hvert langtidsopfølgningsbesøg, og at smerter specifikt diskuteres som en del af de opfølgende vurderinger.
For trismus og dysfagi anbefales det, at patienterne har adgang til en robust og objektiv vurdering af synkekompetencen af talelægen ved hjælp af enten fiberoptisk endoskopisk evaluering af synkningen (FEES) eller video-fluoroskopi, med inklusion af standardiseret scoring af orale og pharyngeale rester og aspirationssværhedsgrad som en del af vurderingen, da rester og dysfagi har vist sig at være direkte forbundet med funktionel status og livskvalitet hos HNC-overlevere. Da dysfagi påvirker mange komponenter af sociale, medicinske og følelsesmæssige elementer af livet, skal rehabiliteringsinterventioner skabes med omfattende, holistiske og personcentrerede mål for at afspejle disse komplekse problemstillinger, lyder det i anbefalingen, som også påpeger, at patienterne bør udstyres med interaktive selvstyringsværktøjer, hvor det er muligt.
Fysisk aktivitet og støtte ved talekomplikationer
Med hensyn til fatigue henviser anbefalingerne til en systematisk gennemgang af patienter, der havde overlevet HNC, der viser, at fysisk aktivitet kan reducere træthed. Det gælder både traditionel konditionstræning og styrkebaserede aktiviteter såvel som yoga og tai chi. Reduktion af træthed hos HNC-overlevere kan også bidrage til at forbedre den overordnede livskvalitet, og patienter bør modtage patientuddannelse og rådgivning for at hjælpe med at håndtere både symptomerne og for også at løse eventuelle underliggende psykologiske problemer (især depression), der kan bidrage til træthed, lyder det i anbefalingerne.
Tale- og stemmevurdering før og efter HNC-behandling anbefales for at sikre, at kommunikationskompetencen maksimeres og rehabiliteres effektivt. Selskabet anbefaler, at der gives støtte til den psykologiske og psykosociale påvirkning af talekomplikationer, og at patienterne får øvelser og målrettet genoptræning fra talelægen.
En litteraturgennemgang viser, at patienter, der har overlevet HNC, vender tilbage til arbejde sjældnere end overlevende fra andre kræftformer. Nogle af barriererne for at vende tilbage til arbejde inkluderer angst og oral dysfunktion såsom xerostomi, trismus, klæbrigt spyt, problemer med tænder og tab af appetit, problemer med social spisning og sociale kontakter. Mere forskning er nødvendig for at hjælpe med klart at definere, hvilke interventioner der ville være mest gavnlige for at lette tilbagevenden til arbejde hos HNC-overlevere, men i mangel af klare data anbefaler selskabet dog, at man sammen med patienterne definerer, hvilke interventioner, patienterne føler, kunne hjælpe.
