Skip to main content

 

Ny type målrettet behandling kan være på vej til lungekræftpatienter

WCLC: Det målrettede lægemiddel selpercatinib (LOXO-292) viser holdbar aktivitet hos patienter med RET-mutationspositiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser data fra LIBRETTO-001-studiet, som var udvalgt til at blive præsenteret (Abstrakt PL02.08) på WCLC’s Presidential Symposium i morges.

Overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital Jon Lykkegaard Andersen kalder LIBRETTO-001 for et ”meget spændende studie”.

”Studiet viser nogle imponerende kurver med hensyn til, hvilken gavn de deltagende patienter har af stoffet. For denne gruppe af patienter vil det være ligesom for de andre små grupper af patienter, med ALK-, EGFR- og ROS1-mutationer, at de vil få en meget specifik behandling og kan undgå f.eks. kemoterapi, som giver dem betydelige bivirkninger. De får en mere effektiv behandling, der holder deres sygdom i skak i længere tid – med meget beskedne bivirkninger,” siger Jon Lykkegaard Andersen og fortsætter:

”NSCLC er et område, som har udviklet sig i mange år. Vi har fået immunterapi til de store grupper, og så har vi efterhånden fået nogle relativt små grupper, som skal have en helt anden behandling end kemoterapi, og hvor det også tyder på, at immunterapi ikke virker helt så godt. Her kan RET være et nyt potentielt target.”

Selpercatinib blev tildelt såkaldt ’breakthrough’-status af de amerikanske lægemiddelmyndigheder i 2018 efter, at de første data viste, behandlingen demonstrerede robust antitumoraktivitet og stærkt bevis på holdbarhed i en mindre gruppe af RET-mutationspositive NSCLC-patienter. Nu rapporterer de samme forskere, ledet af Alexander Drilon fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York City, fase I/II-data fra et primært analysesæt af 105 NSCLC-patienter, der har fået selpercatinib og tidligere er blevet behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Resultaterne viser, at 68 procent af patienterne opnåede respons, og at den mediane responsvarighed var på 20,3 måneder. Den intrakranielle objektive responsrate ved forsøgets start var 91 procent for patienter med mållæsioner i hjernen.

I sikkerhedsdatasættet for alle 531 patienter, der deltog i undersøgelsen, forekom der fem behandlingsrelaterede bivirkninger i ≥15 procent af patienterne: tør mund, diarré, hypertension, øget AST og øget ALT. De fleste bivirkninger var grad 1-2. Kun ni ud af 531 (1,7 procent) patienter stoppede LOXO-292 på grund af behandlingsrelaterede bivirkninger.

Vil være let at indføre

Jon Lykkegaard Andersen fortæller, at det vil være relativt let at kunne inkorporere og tjekke for RET-mutation i de undersøgelser, man allerede laver i Danmark.

”Førhen ville det være besværligt for os, fordi vi skulle lede specifikt efter denne her mutation. I dag er det lettere for os at lave analyserne, fordi vi har et mere finmasket net, vi kaster ud over den del af patienterne, hvor det vil være relevant, så vi kan få identificeret de rette mutationer,” siger han.

Professor Boe Sandahl Sørensen fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital påpeger desuden, at der er gode muligheder for at følge behandlingens effekt gennem blodprøver, der måler mængden af cirkulerende tumor-DNA.

“Resultatet ser virkelig lovende ud. Det er sådan et sted, hvor det virkelig er oplagt at følge behandlingen gennem ctDNA-analyser, fordi vi kender genforandringen, som præparatet er udviklet til. På den måde kan vi hele tiden monitorere, om behandlingen har den ønskede effekt eller ej,” siger han.

Det næste store spørgsmål, som man allerede er i gang med at diskutere, er, om man skal lave et fase III-studie, hvor man sammenligner selpercatinib med kemoterapi, fortæller Jon Lykkegaard Andersen.

”Det er der nogen, især amerikanere, der tænker, vil være uetisk, fordi man har et stof, der virker så godt, og derfor skal det hurtigt frem til patienterne. Men indtil videre har det været et krav fra i hvert fald de europæiske myndigheder, at hvis man skal have sit lægemiddel registreret, skal der være fase III-data. Det bliver interessant at se, om man afviger fra det. Det, tror jeg, ikke umiddelbart, at man gør,” siger han.

Patienter med RET-muteret NSCLC udgør op til to procent af alle NSCLC-tilfælde, og der er i øjeblikket ingen målrettede behandlinger godkendt til patienter med denne form for lungekræft.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.