Jøsses, de virker altså, de nye lægemidler

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

TumorDNA i lungeskyl viser diagnostisk potentiale ved lungekræft

Sara Witting Christensen Wen

ASCO: Analyse af tumorDNA i bronkialskyllevæske opnår høj nok specificitet til at have et vist potentiale som supplerende diagnostisk redskab ved mistanke om lungekræft, viser tidlige resultater fra dansk studie.

Resultaterne er en del af et større studie, der undersøger en række biomarkørers diagnostiske potentiale som supplement til CT-scanninger. De foreløbige tal på specificitet og sensitivitet ved bronkialskyllevæske er fremlagt (Abstrakt 9020) som virtuel poster på årets ASCO kongres 2020. 

Studiet er til dels en efterprøvning af tidligere fund, der viste et potentiale ved lungeskyllet og samtidig demonstrerede, at indhentning af bronkial lungeskyllevæske er sikker og skånsom. Men det er også en del af et større studie.

”Vi har planlagt en række yderligere undersøgelser af potentielle biomarkører. Vi vil bl.a. undersøge tumorRNA i udåndingsluft og en række cirkulerende proteiner i blodprøver associeret til lungekræft. Vi vil gerne finde en non-invasiv metode med høj specificitet til at frasortere nogle af de falske positive resultater, der er associeret til CT-scaninnger.,” siger Sara Witting Christensen Wen, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og Onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt, Vejle. Hun er førsteforfatter på posterpræsentationen. 

Bronkial lungevæske mangler specificitet

Ønsket med forskningen er at kortlægge, hvad de enkelte biomarkører har af kvaliteter og optimalt set at finde et non-invasivt diagnostisk redskab med en specificitet på 95 procent eller højere, som så kan kombineres med CT-scanning, fortæller Sara Witting Christensen Wen.

”Vi opnår ikke helt den høje specificitet med bronkialskyllevæske, selvom det er tæt på [82,1 procent, red.], og derfor er det godt, at vi også undersøger andre muligheder. Vi vil gerne kunne opspore kræften så tidligt som muligt. Når vi har alle resultater på skyllevæske, blod og udåndingsluft, så kører vi det sammen i en statistisk model, for at finde ud af, hvad bedst kan forudsige, om en person har lungekræft uanset stadiet. Selvom bronkialskyllevæske viser potentiale, håber vi, at vi ender med at have noget, der er bedre – med større specificitet,” siger Sara Witting Christensen Wen.

Forskerholdet er i gang med at sætte et nationalt projekt op, der skal undersøge nogle af de samme biomarkører, hvor de regner med at få data fra 500 patienter. 

Foreløbige data

I undersøgelsen, der præsenteres på ASCO2020, indgår 204 personer. De er opdelt i en opdagelseskohorte (n = 105, præsenteret på ASCO 2019), der blev brugt til at fastlægge skæringspunkterne, og en valideringskohorte (n = 99).

Seks personer blev udelukket fra analyse på grund af anden malignitet end lungekræft og en enkelt på grund af mislykket analyse. Den endelige analyse er altså lavet på data fra 197 personer.

  • I opdagelseskohorten var følsomheden 68,7% (95% Cl 56,6-79,4%), specificitet 88,2% (95% Cl 72,6-96,7%) og positiv forudsigelsesværdi (PPV) 92,0% (95% Cl 80,8-97,8% ).
  • I valideringskohorten var de samme værdier henholdsvis 76,9% (95% Cl 63,6-87,5%), 77,3% (95% Cl 62,2-88,5%) og 80,0% (95% Cl 66,6-90,0%).
  • Analyse af hele patientmaterialet (n = 197) var følsomheden, specificiteten og PPV 72,3% (95% Cl 63,3-80,1%), 82,1% (95% Cl 71,7-89,8%) og 86,0% (95% Cl 77,6 -92,1%). 
  • De falske positive prøver blev ligeligt fordelt blandt patienter med kryptogent organiserende lungebetændelse, granulomatøs inflammation og akut inflammatorisk sygdom. 
  • De falske negative prøver var hovedsageligt fra patienter med perifer tumor, ingen radiologisk påviselig tumor og lungehindekræft.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift